Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøse medarbejdere til strategiske opgaver i Rigspolitiet

Rigspolitiet



København
Er du analytisk skarp, og synes du, det er sjovt at løse svære problemstillinger? Har du et stort drive for at skabe resultater sammen med andre? Og vil du være med til at gøre politiet i stand til at løse fremtidens udfordringer?

Der skal indgås ny politisk aftale for politiet – vil du være med?
Politiet står over for at skulle indgå en ny flerårsaftale, der skal sætte rammen for politiets økonomi og strategiske udvikling over de kommende 3-4 år. Forud for indgåelsen af den kommende flerårsaftale intensiveres politiets forberedelser, og politiet skal i den kommende tid udarbejde forslag til, hvordan politiet kan styrke kriminalitetsbekæmpelsen og sikre borgernes fortsatte tryghed. Samtidig skal politiet finde forslag, der kan være med til at finansiere flerårsaftalen.

I Rigspolitiet søger vi derfor dedikerede kollegaer, der vil være med til at løse disse helt centrale og strategiske opgaver. Vil du være med til at forme rammerne for fremtidens politi?

Om stillingen
Som led i forberedelserne af flerårsaftalen, herunder tilvejebringelse af finansieringsforslag, etableres et tværgående sekretariat. Sekretariatet vil udgøre politiets centrale koordinationspunkt under både forberedelserne og de kommende politiske forhandlinger af flerårsaftalen. Du vil indgå i dette sekretariat, der forankres i Rigspolitiets Koncernøkonomi.

Konkret vil du få til opgave at drive og koordinere strategi- og analyseprocesser om blandt andet effektiviseringstiltag. I stillingen vil du både kunne få udførende og koordinerende roller. Du vil få mange spændende samarbejdsflader og skulle agere bindeled mellem politiets fagmiljøer, eksterne samarbejdspartnere, politiets øverste ledelse og Justitsministeriets departement.

Hvem søger vi?
Vi leder efter flere dygtige og nysgerrige kollegaer. I stillingen skal du bl.a.:

• Tilgå problemstillinger på en systematisk, helheds- og løsningsorienteret måde
• Tilrettelægge og styre analyseprocesser og projekter under stor politisk bevågenhed
• Formidle komplekse problemstillinger og løsninger klart og præcist både mundtligt og skriftligt
• Tage initiativ og se nye løsninger
• Indgå i samarbejder på tværs af fagligheder og områder i politiet og balancere kravene til fremdrift med behovet for inddragelse af samarbejdspartnere
• Have et stort drive og trives i et til tider hektisk miljø
• Være nysgerrig, omstillingsparat og klar på at påtage dig nye og spændende opgaver

Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit eller lignende, men andre profiler er også velkomne til at søge. Det er en fordel, hvis du har erfaring med analyse-, strategi- og sekretariatsarbejde fra en lignende stilling i et departement, en styrelse eller et konsulenthus. Som nyuddannet kan du også blive taget i betragtning til stillingen, hvis du er nysgerrigt anlagt og har mod på en stejl læringskurve – så skal vi nok tage ansvaret for din oplæring.

Om os
Som ansat i Rigspolitiets Koncernøkonomi bliver du en del af en stor og spændende arbejdsplads med fagligt engagerede medarbejdere og gode udviklingsmuligheder. Med stillingen følger et bredt indblik i arbejdet i en politisk styret organisation med kort afstand til den øverste ledelse, og en social arbejdsplads med en uformel omgangstone.Vi kommer til at løbe hurtigt mens flerårsaftaleforhandlingerne står på, men vi er også en arbejdsplads, hvor vi gør en dyd ud af at orientere os mod vores omverden, både i og uden for politiet. Vi gør os umage med at sikre gode betingelser for faglig udvikling, og vi arbejder derfor med fælles sparring på opgaver, feedback, intern oplæring og videreuddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med tjenestested på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef i Flerårsaftale, Porteføljestyring og Udvikling, Peter Bendtsen på tlf. 22 49 82 80 eller centerchef i Finanslov og Koncernbudget, Dorthe Holst Schiøth på tlf. 22 52 67 26.

Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk.

Fortæl os i din ansøgning, hvordan du – med netop dine evner – kan bidrage til at forme og implementere den næste flerårsaftale for politiet.

Når du søger et job i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere job i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis (herunder karakterer fra bachelor- og kandidat/masteruddannelse). Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.Vi begynder at afholde samtaler fra uge 33.

Ansøgningsfrist: 12. august 2024

Ansøg

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602969//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.