Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder til SCIENCE, Kemisk Institut, Teoretisk Katalyse

Københavns Universitet (KU)



Teoretisk Katalyse-gruppen på Kemisk Institut ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en akademisk medarbejder som videnskabelig koordinator med tiltrædelse 1. oktober 2024. Stillingen er tidsbegrænset og udløber 31. december 2029.

Om os
Kemisk Institut bedriver forskning og undervisning inden for en bred vifte af kemiske discipliner. Hovedtemaerne er grøn omstilling, medicin, materialeudvikling og kvantekemi. Instituttet er opdelt i seks forskningssektioner, heriblandt Nanokemi, som Teoretisk Katalyse-gruppen tilhører.
Gruppen indgår i to store, tværdisciplinære projekter - Grundforskningscenteret Center for High Entropy Alloy Catalysis (CHEAC) og ERC Synergy projektet DEMI, som begge ledes af gruppeleder prof. Jan Rossmeisl. Gruppen samarbejder også med forskningsgrupper på AU og DTU, samt flere udenlandske universiteter.
Teoretisk Katalyse-gruppen består af ca. 20 post docs og PhD-studerende og et vekslende antal speciale- og bachelorstuderende, samt en administrativ koordinator.

Stilling refererer, i det daglige, til gruppeleder prof. Jan Rossmeisl.

Arbejdsopgaver
Stillingen er forankret i Teoretisk Katalyse-gruppen, hvor det primære formål er at understøtte gruppelederen omkring det faglig miljø i gruppen, samt de tværdisciplinære samarbejder, som gruppen indgår i f.eks. CHEAC og DEMI.

Dine arbejdsopgaver omfatter

  • Data steward for DEMI – udvikle en fælles platform til datakuratering og deling i samarbejde med de øvrige projektpartnere i konsortiet.
  • Sikre driften af gruppens regnecomputere, herunder sikre brugeradgang, optimere udnyttelse af eksisterende ressourcer, indkøb og opsætning af nyt cluster etc.
  • Introducere nye gruppemedlemmer til arbejdsgange, processer og metoder.
  • Udvikle nye metoder.
  • Assistere og vejlede PhD-studerende i fht. videnskabelige publikationer og OA krav.
  • Deltage i projektmøde og sikre ressourcefordeling på samarbejdsprojekter.
  • Assistere med udarbejdelse af videnskabelige fondsansøgninger.
  • Hjælpe med at arrangere workshops, sommerskole osv., med fokus på det videnskabelige indhold, i samarbejde med den administrative koordinator.

Vi forventer

  • At du har en relevant kandidat, gerne en PhD-grad inden for atomar modellering
  • At du har erfaring med at skrive videnskabelige artikler
  • At du har erfaring med projektarbejde og samarbejde med forskere
  • At du er vant til at begår dig i et internationalt, engelsktalende miljø
  • At du har erfaring med vejledning og/eller oplæring af studerende, men det er ikke et krav
  • At du kan formidle videnskab på engelsk, i både skrift og tale

Vi tilbyder
Et alsidigt job med mulighed for selv at sætte sit præg på hverdagen. Der er rig mulighed for personlig og professionel udvikling. Vi har en uformel, respektfuld omgangstone.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som akademisk medarbejder eller specialkonsulent, afhængig af erfaring og kvalifikationer, i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Solvejg Jørgensen, [email protected], for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 4. august 2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 35.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til prof. Jan Rossmeisl, tlf. 50719584.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 04-08-2024

Ansættelsesdato: 01-10-2024

Afdeling/Sted: The Department of Chemistry

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603025//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.