Få opslag som dette inden alle andre

Fritids- og Foreningskoordinator til arbejdsfællesskab og kommune der rykker

Ishøj Kommune



Vil du hjælpe foreninger og frivillige i Ishøj med, at de får de rigtige træningstider og tilskud, så alle børn, unge og voksne kan blive del af stærke kultur- og idrætsfællesskaber i foreningsslivet?

I Ishøj ønsker vi at alle børn, unge og voksne møder kulturen og idrætten i deres hverdagsliv og bliver en del af stærke fællesskaber. Det kan være i fritidslivet i en forening, på en kulturinstitution, i et selvorganiseret fællesskab eller sammen med familien. Det kan også være som del af dagtilbuds- og skolelivet, på plejehjemmet eller i beskæftigelsesindsatsen. I alle de dele af Ishøj borgernes liv arbejder vi med kulturen og idrætten!

Vi søger dig, som vil være sammen med os om det. Dit bidrag bliver særligt at understøtte de frivillige og vores foreninger i hverdagen med en solid koordinerende adminsitrativ indsats.

Du kommer primært til at arbejde med at:
Drive og udvikle vores service til Ishøjs lokale frivillige, kultur- og idrætsforeninger og øvrige brugere bl.a.

  • Servicere og sagsbehandle daglige henvendelser fra foreninger og borgere på tværs af kultur- og fritidsområdet. Bl.a. henvendelser i afdelingens mail og på telefon om brug af lokaler og tilskud.
  • Projektlede årlig sæsonfordeling af lokaler og den årlige Pokalfest for frivillige og idrætsudøvere. I 2024 og 2025 skal du også indgå i projektarbejde med indkøb og implementering af nyt lokale- og tilskudssystem. Og i optakten til Pokalfesten ønsker vi at lave en lokal kampagne med hædring af de lokale frivillige.
  • Understøtte de lokale fritids- og foreningsaktiviteter gennem løbende koordinering og administration af digitalt udlån af kommunens fritidslokaler og -faciliteter samt løbende ajourføre oplysninger i IT systemet.
  • Sagsbehandle tilskudsaftaler med lokale kulturaktører samt ansøgninger fra kultur og idrætsforeninger om støtte fra kommunens puljer og tilskudsordninger på det folkeoplysende område.
  • Administrere udlån af billeder fra kommunens billed- og kunstarkiv samt løbende opdatere og udvikle arkivet.
  • Hjælpe med at gribe nye opgaver og projekter, som lander i afdelingen og få dem til at flyve

Du skal i dit daglige arbejde kunne balancere din opgaveportefølje mellem løbende driftsopgaver og årlige projektopgaver ved bl.a. at planlægge, prioritere og projektlede samt koordinere med kollegaer og foreninger.

Om dig
Vi tænker, at du vil trives godt og gøre en stor forskel for borgerne, når du kommer med

  • Erfaring og personlig interesse for arbejdet med kultur-, fritids- og foreningslivet som frivillig eller lønnet.
  • Kendskab til det folkeoplysende område og dets rammer.
  • Gode projektledelses kompetencer og et stærkt administrativt mindset og tilgang.
  • Serviceminded og hjælper vores mange foreninger og frivillige godt på vej med god sagsbehandling og vejledning.
  • En forståelse af at hver enkelt indsats og sagsbehandling bidrager til at nå de strategiske mål i Byrådetets Vision, politikker og strategier. At du bringer den helhedsforståelse i spil, når du projektleder den årlige lokalefordeling og sagsbehandler tilskudsansøgninger mv.
  • Positiv indstilling og bidrager til det gode kollegaskab og arbejdsliv på vores fælles arbejdsplads
  • Relevant uddannelse ift opgaverne

Vi tilbyder

  • Godt kollegaskab med 9 gode kollegaer med stort engagement og passion for kultur- og fritidslivet. Og flere kollegaer på vej i løbet af det kommende år. Vi har en uformel omgangstone. Vi sætter pris på at være sammen på kontoret, hvor vi sparrer med hinanden.
  • Fleksible arbejdsplads hvor du selv tilrettelægger dine opgaver og din arbejdstid ift. Rådhusets åbningstid. Du har frihed til at arbejde hjemmefra ca. 1 dag om ugen, når opgaverne egner sig bedst til det.
  • Et job i en lille kommune hvor kultur- og fritidslivet er højt prioriteret, og hvor der er kort fra ide til handling. Vi sætter en stærk strategisk udviklingsdagorden, som du bliver en del af. Bl.a. Ny helhedsplan for fysisk udvikling af idrætsområdet til 125 mio. kr; Ny indsats med Fritid for alle; Ny årlig pulje til kunst i det offentlige rum og meget mere.
  • God kantine på Rådhuset.

Du bliver del af Kultur- og Fritidscenteret på Rådhuset, hvor 9 kollegaer arbejder med en bred portefølje. Vi er en del af Center for Kultur og Fritid som også består af gode kollegaer i 4 kulturinstitutioner; Kulturium Bibliotek, Musikteater og Biograf; Ishøj Ungdom; Ishøj Kulturskole; Ishøj Fritids- og Idrætscenter, Svømmehal og Bredekærgård samt Kulturmetropol Sekretariatet på tværs af 8 kommuner. Din leder er Marie Bukh Dreier, Centerchef for Kultur og Fritid.

Du vil arbejde tæt sammen med vores mange foreninger og gode dedikerede kollegaer i vores stærke kommunale kulturinstitutioner.

I Kultur- og Fritidscenteret har vi kontor på 8. sal i Ishøj Rådhus sammen med IT og Digitalisering. Du har gode transport muligheder med s-tog lige til døren, gode parkeringsforhold for bil og cykel og smukke cykelstier i det grønne og langs kysten.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi ønsker stillingen besat fra 1. oktober 2024 og gerne tidligere hvis du kan.

Der er i løbet af året aftenmøder og arrangementer med bl.a. foreninger, borgere og udvalg som del af stillingen. Det er bl.a. Pokalfest og møder ifm. sæsonfordeling.

Vil du vide mere
Du kan se mere om de aktuelle kulturtilbud på detskeriishoj.dk og læse mere om Ishøj Kommune på Ishøj.dk Her finder du bl.a. også vores Kulturpolitik og Strategi for kunst i det offentlige rum.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte os. Med sommerferien kan du kontakte Centerchef Marie Bukh Dreier på 43577110 i perioden d. 8-17 juli samt 1-9 august. Du kan i uge 32 kontakte Fritids- og Foreningskonsulent Malene Rasmussen på 20823271 og i uge 31 og 32 kontakte Brobygger Johannes Ask Batzer på 26288266.

Send din ansøgning senest søndag d. 11. august
Upload din ansøgning, cv, uddanelsesbevis samt andre relevante bilag via linket. Vi glæder os til at læse den.
Vi forventer at afholde to samtaler. Den første onsdag d. 14. august og 2. samtale fredag d. 16 august 2024. Vi forventer at indkalde kandidater pr. mail mandag d. 12. august om eftermiddagen.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Marie Bukh Dreier
Tlf.: 43 57 71 10

Ansøgningsfrist:
11. august 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ishøj Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603071//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.