Få opslag som dette inden alle andre

AC-medarbejder søges til nyetableret projektsekretariat for tværsektorielt og tværfagligt forsknings- og implementeringsprojekt i Psykiatrien - Region

Region Nordjylland



Har du lyst til at understøtte forskere på tværs af Aalborg Universitet og Psykiatrien i at skabe forandringer, der gør en reel forskel for børn og unge med psykiske vanskeligheder? Vil du være med til at understøtte implementering af nye arbejdsgange og samarbejdsmodeller inden for børne- og ungdomspsykiatrien? Har du flair for projektstyring og trives med at skabe struktur i processen og holde styr på detaljer? Så er du måske lige den person, vi søger til vores nyetablerede projektsekretariat i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Der er tale om en tidsbegrænset 4-årig stilling.

Om jobbet
Du vil i denne stilling få et tæt samarbejde med projektleder og kommunal projektleder i et lille sekretariat for et ambitiøst fondsfinansieret tværsektorielt projekt inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Du vil få en central rolle i at koordinere og understøtte aktiviteterne i projektet på tværs af indsatsområder og være med til at varetage løbende overordnet projektstyring. En anden vigtig arbejdsopgave bliver at sekretariatsbetjene mødefora og arbejdsgrupper i projektet. Herudover vil du skulle medvirke til at planlægge og facilitere møder med interessenter og forskellige events, der skal være med til at synliggøre projektet og formidle resultaterne derfra.
Jobbet vil indeholde en del udadvendte og opsøgende funktioner, og du skal trives med at samarbejde med forskellige fagligheder på tværs af organisationer. Da der også kan være arbejdsopgaver i samarbejdskommunerne er det et krav med kørekort.

Om dig

  • Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund med kompetencer inden for projektstyring/ projektledelse.
  • Du har en løsningsorienteret tilgang, som du naturligt kombinerer med en struktureret og effektiv arbejdsform.
  • Du evner at skabe overblik og systematik i processer.
  • Du har gode relationelle kompetencer og er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere om at løse en fælles opgave, men tager også styring på egne opgaver og følger dem helt til dørs.
  • Du har lyst til at være med til at forme et helt nyt projektsekretariat og udvikle arbejdsopgaverne i fællesskab med resten af sekretariatet.
  • Du er indstillet på, at det kræver fleksibilitet i opgaveløsning at få et lille sekretariat til at fungere.
  • Du trives i et miljø med høj faglighed, højt tempo og mange skift.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et meningsfuldt og udfordrende job med stor medindflydelse og en høj grad af faglighed. Du bliver en del af et projekt, som forventes at forme fremtidens nordjyske børne- og ungdomspsykiatri og bidrage med et markant løft i forhold til den behandling, der tilbydes børn og unge med behandlingskrævende psykiske udfordringer. Du vil i dit job få indblik i både det regionale og kommunale politiske landskab i forhold til indsatser for børn og unge med psykiske vanskeligheder. Du vil komme til at samarbejde med forskere og fagprofessionelle på tværs af fagligheder både i den regionale psykiatri, i samarbejdskommunerne og på Aalborg Universitet og få indgående kendskab til, hvordan man gennemfører store forskningsprojekter.
Vi lægger vægt på at have en god og afvekslende hverdag. Der vil være mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde.

Om os
Sekretariatet er placeret i Psykiatrien på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg og forventes at flytte til Psykiatrien, Nyt Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen, 9260 Gistrup i 2026.
Sekretariatet vil ud over dig, bestå af den overordnede projektleder for Bedst for Os, samt en kommunal projektleder og studentermedhjælpere. Herudover vil der være tilknyttet en kommunikationskonsulent og være et tæt samarbejde med forskningsadministratoren i Psykiatrien - Region Nordjylland. Sekretariatet vil have et tæt samarbejde med de ansvarlige for hvert enkelt indsatsområde i projektet.

Ambitionen er et løbende samarbejde med de øvrige regioner og nationale interessenter for at sikre implementering nationalt af Bedst for Os efter projektperioden.
Projektet udføres i tæt samarbejde med samarbejdspartnere fra Aalborg Universitet.

Arbejdet i sekretariatet bygger på Psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP).

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Projektleder Anna Sofie Kjærgaard Hansen på tlf. 28136384 hverdage mellem 8-15.30

Det praktiske
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte.
Arbejdsstedet er Psykiatrien - Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge.
Tiltrædelse fra 1. september eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er d. 22. juli
Vi forventer at holde 1. runde ansættelsessamtaler d. 29. juli og evt. 2. runde d. 1. august
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning inkl. relevante bilag elektronisk via linket senest d. 22. juli.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.07.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603107//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.