Få opslag som dette inden alle andre

Application Manager

Huscompagniet Danmark A/S, Virum



Har du en solid erfaring som systemansvarlig og ønsker en hverdag, hvor du hele tiden er udfordret? Og vil du være i centrum for vores digitalisering, der skal give vores kunder en endnu bedre service og forenkle vores medarbejderes hverdag? Så kig her.
Vi søger en stærk Application Manager, som løbende kan give os den bedste udnyttelse af Dynamics 365 CE og kommende CX-platform.

Du kan forvente en alsidig arbejdsdag på en ambitiøs arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer, og en virksomhed med stort fokus på digitaliseringsmuligheder.

Stor kontaktflade med masser af ansvar
Dit primære ansvarsområde bliver at sikre en velfungerende support for dine kollegaer, dagligt vedligehold samt videreudvikling af vores CRM- og sagsstyringssystem udfra en grundlæggende tanke om skalerbarhed og ensretning. Herudover vil du også få ansvar for vores CMS/CX platform, som står for udskiftning H1 2025.

Dine hovedopgaver vil være:

  • Support ift. daglig drift. Det kan være spørgsmål og rettelse af brugerfejl.
  • Modtage ønsker/krav, analysere processer og omsætte krav til funktionelle løsninger.
  • Samarbejde med konsulenter ved mere kompliceret udvikling.
  • Uddanne brugere og udarbejdelse af vejledninger om ny funktionalitet.
  • Sikre en tydelig governance af krav/ønsker i samarbejde med vores afdelinger i Danmark og Sverige og sikre forankring hos vores medarbejdere og ledelse.
  • Planlægning og koordinering af systemændringer, inkl. test og dokumentation.

Dine kvalifikationer
Du evner at planlægge og koordinere systemers vedligeholdelse og udvikling qua din analytiske tilgang til dine arbejdsopgaver. I den forbindelse forventer vi, at du har:

  • God forretningsforståelse – gerne indenfor salgs- og marketing processer og måske endda inden for Bygge- og anlægsbranchen.
  • Minimum 5 års erfaring som applikationsansvarlig/system konsulent, hvor du har kendskab til koordinering af udviklingsprocessen samt gennemførelse af uddannelse / workshops.
  • Minimum 3 års erfaring inden for Dynamics 365 CE (CRM).

Personligt
Du kan lide at skabe struktur og ensartede processer og kan med stram prioritering skabe fremdrift i egne opgaver/projekter.
Du har et personligt drive med gennemslagskraft. Vi lægger desuden vægt på, at du er udadvendt, har let ved at opbygge relationer og kan kommunikere i øjenhøjde med brugere, ledelse og samarbejdspartnere.

Du har begge ben solidt plantet på jorden og er robust, når der i ekstraordinære perioder er større projekter, der skal bringes i mål eller ved eventuelle driftsforstyrrelser.

Gode kollegaer og fleksibilitet
Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Virum, hvor du refererer til IT-chefen. Her bliver du en del af et engageret og dygtigt team. Vi har en travl hverdag med mange forskellige opgaver, men der er altid plads til et godt grin, og vi prioriterer socialt samvær, både i teamet og på tværs af faggrupper, højt. Det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi er meget imødekommende ift. tilrettelæggelsen af dit arbejde, ligesom vores medarbejdere også altid er klar på at give den en ekstra skalle, når det kræves. På den måde når vi bedst vores fælles mål og skaber fortsat succes – som én stor, positiv familie. Du trives derfor i en afslappet kultur, hvor der ikke er langt fra den gode ide til handling/beslutning.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/4t6a7p

Deadline senest den 15. august. Der vil blive indkaldt til samtaler efterfølgende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte IT Chef Mette Schultz på tlf. +45 20 47 79 14.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os
HusCompagniet bygger hvert år et stort antal huse sammen med vores kunder, og vi er med hele vejen – i rådgivning, projektering og byggeri. Vores kunders hjem bliver bygget på et fundament af 50 års erfaring. Vi har lokale kontorer med showrooms, udstillingsbyer forskellige udstillingshuse i hele Danmark. Vi har dygtige, lokale byggerådgivere på alle vores kontorer, der hjælper familier med at forvandle deres boligdrøm til drømmebolig. Vi hjælper også familier med at bygge drømmeboligen i Sverige, og med investorer udvikler vi skønne rækkehusområder til udlejning. Du bliver en del af et motiveret team, der sætter barren højt og har et godt sammenhold.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Huscompagniet Danmark A/S, Virum



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Huscompagniet Danmark A/S, Virum

Kongevejen 153, 2830 Virum

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2603154//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.