Få opslag som dette inden alle andre

Læge til 6 måneders vikariat søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark– Esbjerg pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Region Syddanmark


Er du den rette nyuddannede læge, som brænder for at arbejde med børn, unge og deres netværk i udrednings- og behandlingsforløb eller er du færdig med introduktionsstilling i det andet speciale og kunne tænke dig at udforske nye perspektiver på lægelivet? Så er det måske dig vi søger!

Vi er på udkig efter en læge (efter KBU), der ønsker at orientere sig i forskellige faglige retninger med mulighed for at snuse til børne- og ungdomspsykiatrien og derved lære verdens bedste speciale at kende.

Der er mulighed for deltid og arbejdstiden ligger udelukkende på hverdage fra 8.00-15.30 og vikariatets længde kan afstemmes med dine øvrige karriereplaner.

Om afdelingen
Vores afdeling giver mulighed for en bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Børne- og ungdomspsykiatrien er fortrinsvis et ambulant speciale.

Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiatriske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, socialforvaltninger, skoler, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner.

Børne- og Ungepsykiatri Syddanmark varetager psykiatrisk undersøgelse og behandling af børn og unge i aldersgruppen 0-17 år, og dækker hele Region Syddanmark, og er fordelt på 4 matrikler i henholdsvis Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg.

Der er ambulante funktioner på alle matrikler og dagambulante funktioner i Aabenraa, Esbjerg og Odense. Afdelingens ungdomspsykiatriske afsnit er per 01.09.23 placeret i Aabenraa og Odense, hvor der også er et børnedøgnafsnit.

Akutmodtagelsesfunktionen på Jyllandssiden på hverdage er placeret i Aabenraa mellem kl.8.00 og 18.00 og uden for dette tidsrum overgår funktionen til akutmodtagelsen i Odense.

Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en cheflæge og to chefsygeplejersker. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionsledere og ledende overlæger ift. personaleansvar og det faglige udviklingsansvar, der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Esbjerg har som optageområdet: Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø kommuner. Der henvises godt 1000 børn og unge årligt til hver af ambulatorierne i Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg.

Jobindhold
Som lægevikar arbejder du både med børn, unge og deres familier og er fast tilknyttet et tværfagligt team på hverdage – alt sammen under supervision af speciallægerne i afdelingen. Vi vil tilbyde dig et forløb i vores neuropsykiatriske team, hvor der udredes på mistanke om neuropsykiatriske lidelser og anden komorbiditet.

Den kliniske vejledning skal aftales nærmere ud fra dine ønsker og behov.

Hvis du er interesseret i ovenstående, vil vi også kunne tilbyde dig, at overgå til en introduktionsstilling med godkendt uddannelsesprogram og veltilrettelagt strukturer for den lægelige videreuddannelse. For forskningsinteresserede er der gode muligheder. Vi har forskningsstrategi og samarbejder med Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense.

Hør mere
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Maria Melonik 2360 6591, eller UKYL Seetha Rajendram 50431853
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem YL og Danske Regioner.

Ansøgningen
Søg stillingen online via linket.

Ansøgningsfrist er den 14.8.2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Andet

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 14 Aug 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603324//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.