Få opslag som dette inden alle andre

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) søger skarp konsulent inden for evaluering, analyse og projektledelse

Region Syddanmark


Vil du udfordres på jobbet, være del af et velfungerende team og møde ind på en arbejdsplads, hvor du får masser af indflydelse og plads til at være nysgerrig?

Så leder vi på Steno Diabetes Center Odense (SDCO) lige nu efter en skarp kollega til at styrke vores kapacitet inden for evaluering og analyse. Måske er du den, vi leder efter?

Hvem er vi?
Hos Steno Diabetes Center Odense (SDCO) arbejder vi med at udvikle og igangsætte behandlingsinitiativer - samt kvalitets-og forbedringsprojekter på tværs af sygehusene i hele regionen. Fra 2024 har vi et særligt fokus på at forbedre vores tilbud og indsatser til personer med diabetes gennem datadrevet understøttelse og udvikling. Vores mål er at skabe bæredygtige løsninger, der giver mest mulig sundhed for pengene.

Hvem søger vi?
For at sikre, at vi når i mål med opgaven, søger vi lige nu en ny kollega, som har mod på at drible videre med opgaven sammen med os. Vores projektportefølje vokser, og vi ønsker at styrke vores evne til at levere skarpe evalueringer og analyser. Her får du en vigtig rolle. Det gælder særligt i vores projekter i sygehusklinikken, men også i projekter på tværs af sektorer. Som del af holdet skal du være med til at sikre, at vi fortsat kan levere projekter af høj kvalitet med innovative tilgange. Vi søger dig, som har en innovativ og kreativ tilgang til opgaveløsning med erfaring inden for evaluering, metode og analysearbejde med stærke proces- og projektledelseskompetencer.

Hvad siger dine kommende kollegaer om SDCO?
"Du kommer til en arbejdsplads, hvor der både er kort fra tanke til handling og højt til loftet."

"Man bliver del af en arbejdsplads, hvor der er plads til at udfordre og være nysgerrig."

Vi laver analyser – ikke for analysens skyld, men fordi de skal anvendes til at forbedre diabetesbehandlingen og livskvaliteten for mennesker med diabetes.”

"Du bliver en del af et team med høj faglighed, hvor alle bidrager til fælles opgaveløsning."

”Du bliver en del af en kollegagruppe, som har humor og godt humør med sig og en afslappet stemning hinanden imellem.”

Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af ”Kvalitet og monitorering”, som er et mindre team af skønne og dygtige kollegaer, der arbejder på at følge diabetesindsatsen på næsten alle tænkelig parametre. Vi er et team i konstant udvikling, og vi sætter barren højt i forhold til at ville mere og bedre ud fra en dataunderstøttet tilgang. Stillingen kræver, at du kan rammesætte og drive processer effektivt, samle input fra mange forskellige interessenter og se nye vinkler i f.eks. evalueringen af såvel store som små projekter. Eksempler på opgaver, der ligger og venter på dig, kunne være; tovholder for at evaluere såkaldte multidisciplinære team konferencer (MDT), medansvar for at udvikle metoder til at måle på, om indsatser har et klimavenligt aftryk samt medudvikle nye tilbud til brugere med diabetes i sårbare positioner.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Rammesætte, drive processer og evaluere nye behandlingsinitiativer og projekter, herunder bidrage til projektudvikling og opstart
  • Løbende indsamle data og følge op på behandlingsinitiativerne med fokus på evaluering
  • Kvalificere evalueringsplaner og udarbejde planer for nye initiativer i samarbejde med projektledere og klinisk personale
  • Udvikle kvantitative og kvalitative metoder til f.eks. spørgeskemaundersøgelser, interviewguides og deltagerobservationer
  • Selvstændig gennemføre evalueringer, herunder oparbejde data, analysere, fortolke, afrapportere og formidle
  • Udvikle og implementere måling af klimavenlige løsninger i behandlingsinitiativer og projekter
  • Forskelligartet udviklings-, evaluerings- og analysearbejde til støtte for både klinikken og staben på SDCO, herunder f.eks. i tværsektorielle projekter

Ingen kan det hele, men vi håber, du kan se dig selv i store dele af følgende:

  • Relevant akademisk uddannelse, f.eks. kandidat i folkesundhedsvidenskab, sociologi, statskundskab, sundhedsfremme og innovation
  • Dokumenteret erfaring med projekt- og procesledelse, herunder bl.a. via anvendelse af forbedringsledelse eller agile projektledelsesmetoder
  • Stærke analytiske evner og erfaring med både kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder, dataoparbejdning og formidling
  • Kompetencer inden for innovationsledelse og erfaring i at drive forandrings- og implementeringsprocesser
  • Fremragende kommunikations- og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Kendskab til forskningsområdet og/eller forståelse for forskningsdesign og evaluering
  • Evt. erfaring med grøn omstilling og bæredygtighed samt evne til at integrere disse principper i projekter og processer
  • Stærke relationelle kompetencer og evne til at sætte egne kompetencer i spil sammen med dygtige kollegaer og samarbejdspartnere

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes på konsulentniveau efter overenskomst og konkret aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fast stilling på 37 timer/uge med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt herefter. Der indhentes referencer i forbindelse med en evt. ansættelse, og der er en prøvetid på tre måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.

Ring eller skriv til os, hvis du har spørgsmål
For yderligere oplysninger kan du kontakte faglig leder Grete Skøtt Pedersen på tlf. 24 52 06 91 (ferie til den 31. juli) eller sekretariats- og udviklingschef Ellen Bjerre Zacho på tlf. 24 83 57 17 (ferie til den 22. juli). Send din ansøgning via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er den 7. august 2024. Kandidater, der bliver indkaldt til samtale, får besked den 9. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 14. august 2024.

Vi ser frem til, at høre fra dig
Afdeling: Steno Diabetes Center Odense

Stillingsbetegnelse: Akademiker

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 07 Aug 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603328//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.