Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder i sengeafsnit L1

Region Syddanmark


Har undervisning, vejledning og kirurgisk sygepleje en særlig plads i dit faglige hjerte? Så søger vores kliniske vejlederteam en ny kollega.
Vi søger en sygeplejerske, der skal have ansvar for de sygeplejestuderendes praktikophold i vores sengeafsnit. Du har derfor nu mulighed for at blive en del af vores fantastiske kliniske vejlederteam i Urinvejskirurgisk Afdeling pr. 1. september eller efter aftale.
Kunne du tænke dig at være med til at forme fremtidens sygeplejersker, og samtidige gør en forskel for patienter med urologiske problemstillinger i samarbejde med engagerede kollegaer? Vil du være med til, at sikre en høj faglighed og kvalitet for kommende sygeplejersker, så søger vi lige nu en klinisk vejleder for sygeplejestuderende med tilknytning til sengeafsnit L1.

Hvem er Urinvejskirurgisk Afdeling L?
Vi er en højt specialiseret afdeling med pleje og behandling af elektive og akutte urologiske patienter med maligne og benigne sygdomme inden for nyrer, urinleder, blære, urinrør og prostata.
I afdelingen er der et højt patient flow med mange korte forløb med ofte selvhjulpne patenter, men også patienter der er indlagt i længere tid, hvor man får mulighed for at fordybe sig i den grundlæggende og specialiseret sygepleje hos den enkelte patient.
Udover sengeafdelingen, er der i afdelingen også ambulatorie i både Odense og Svendborg samt et operationsafsnit i Odense og en forskningsenhed.

Vi prioriterer udvikling og læringsmiljøet højt og har stort fokus på sygeplejen. Inden for den urologiske pleje og behandling har vi tværfaglige teams, som er ansvarlige for hver deres fagområder. Vi behandler patienter med alle kræftformer i urinveje og mandlige kønsorganer, og vi behandler alle typer af vandladningsforstyrrelser hos mænd og kvinder samt sten i urinveje - specialet urologi, spænder fra vandladningslidelser til terminale forløb.

I Afdeling L ønsker vi at være en attraktiv praktikplads med et godt læringsmiljø for elever og studerende. Vi prioriterer derfor at vores kliniske vejledere løbende deltager i supervision, temadage og efteruddannelse.

I afdelingen er der hver uge i alle afsnit tavlemøder og onsdagsundervisning. Derudover arrangeres fælles temaeftermiddage i afdelingen med faglige og relevante emner. Urologi er et spændende og lærerigt speciale, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Hvem er du

  • Autoriseret som sygeplejerske og har en 1/6 diplom i klinisk vejledning eller ønsker at tage den.
  • Har formeligt arbejdet med de studerende før, og kan sætte dig ind i det at være studerende
  • Som person nysgerrig på den generation der uddannes lige nu, og som er god til at skabe struktur i en omskiftelig hverdag.
  • Du har et ønske om at være med til at udvikle uddannelsesmiljøet sammen med resten af vejlederteamet og lederne i Afdeling L.
  • Du har en reflekterende tilgang til sygeplejen og kan anvender det kliniske blik og yder en individuel sygepleje.
  • Du trives med et stort patientflow og en uforudsigelig hverdag.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kirurgisk sygepleje eller urologisk sygepleje, men ikke en forudsætning for at komme i betragtning.

Det kan du glæde dig til

  • I Afdeling L er vi et mindre klinisk vejlederteam bestående af 3-4 plejepersonaler og en koordinerende klinisk vejleder, som arbejder på tværs af afsnit om både SOSU-elever og sygeplejerskestuderendes praktikophold.
  • Du får nogle engagerede og kompetente kolleger, der prioriterer vidensdeling og udvikling højt.
  • Et godt læringsmiljø, hvor du får en god oplæring og introduktion der planlægges ift. dine forudsætninger, bl.a. gennem mentorordning.
  • En hverdag der byder på forskelligartede udfordringer, og i vores afdeling er der altid plads til godt humør og et lille grin.
  • Åbenhed, dialog, anerkendelse, uddelegering og psykologisk tryghed.
  • Stor medindflydelse på din arbejdsplan ift. ønsker.
  • Weekendvagt hver 4. uge.
  • Mulighed for forskellige karrieveje i afdelingen, bl.a. fællesstilling mellem sengeafsnit og afdelingens ambulatorium, hvor der er forskellige teoretiske moduler.

Introduktionsforløb
Vi tilbyder et godt og struktureret oplærings- og introduktionsprogram, hvor vi ud fra kompetencekort i Myskills* sikrer, at du kommer omkring alle områder i din oplæringsperiode, og dette i samarbejde med dine 2 mentorer.
Du vil henover 1 år deltage i 9 teoretiske temaeftermiddage, hvor undervisningen varetages af afdelingens kliniske sygeplejespecialister og læger. I dagligdagen har vi også 10 sygeplejefaglige minutter, hvor der undervises i specialet.
Der planlægges med 3 samtaler med dine mentorer og oversygeplejersken i løbet af de første 3 måneder, så individuelle ønsker og behov kan tilrettelægges, for at få det bedst mulige introduktionsforløb.

Det praktiske
Ansøgningsfrist: 23. juli 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes 26. juli 2024.
Stillingen er på 37 timer i blandede vagter og weekendvagt hver 4. weekend

*Myskills er en del af MyMedCards som er en elektronisk platform, hvor vi beskriver dit introduktionsforløb. Her finder du information om afdelingen samt kompetencekort og tjeklister der hjælper med at strukturer dit introduktionsforløb i samarbejde med dine mentorer.

Løn- og ansættelsesforhold
Der vil følge tillæg med stillingen for klinisk vejleder funktionen, og derudover vil du blive indplaceret ud fra nuværende erfaring på vores kompetencemodel. Løn- og ansættelsesforhold er naturligvis i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og sundhedskartellet.
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der en prøvetid på 3 måneder.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Boje Witt på tlf. 2082 6320.
Læs mere om os på http://www.ouh.dk
Se afdelingens LinkedIn-side: https://www.linkedin.com/company/76508357/admin/.

Afdeling: Urinvejskirurgisk Afdeling L Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 23 Jul 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603330//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.