Få opslag som dette inden alle andre

Faglig leder til gruppeordning på Gungehusskolen

Hvidovre Kommune



Ny faglig leder for vores gruppeordning og behandlingstilbud for børn og unge med ASF?

Er du vild med udvikling i børnehøjde og faglig udvikling i et tæt ledelsesteam? Brænder du for at skabe de bedste rammer for faglig, relationel & personlig trivsel for vores elever? Så vil vi glæde os til at tage imod dig som vores nye faglige leder.

Om E- klassen på Gungehusskolen
Gungehusskolen i Hvidovre kommune søger en faglig leder til E-klassen - en gruppeordning og et behandlingstilbud med ca. 60 elever med autismespektrum-forstyrrelser.

Gruppeordningen er et veletableret specialundervisningstilbud placeret tæt på det almene. Dertil har afdelingen et lille behandlingstilbud med plads til 4-5 elever. Eleverne er i udgangspunktet diagnosticeret indenfor autismespektrummet evt. med tillægsdiagnoser.

Leder til spændende udviklingsopgaver søges
Som leder vil du få ansvaret for et veletableret og struktureret specialundervisningstilbud med dygtige medarbejdere, der har stor specialundervisnings- og pædagogisk erfaring. Ordningen er fornyeligt blevet udvidet og står over for nogle strukturelle forandringer, som du kommer til at sætte dit præg på og arbejde ind i. Næste år vil ordningen være delt i 3 storteams.

Vi ser det som en styrke, at vores gruppeordning er placeret tæt ved det almene område. Du skal være med til at bygge bro mellem det specialiserede og almene skoletilbud. Vi er optagede af deltagelsesmuligheder for alle børn – og her kan den specialpædagogiske tilgang spille en afgørende rolle for skolens udvikling som helhed. Du skal bl.a. være med til at udvikle et stærkt samarbejde, hvor speciallærere kan guide i almenskolen. Samtidig skal vi som ledelse arbejde på et tættere samarbejde mellem E-klassen og almenskolens faglige vejledere og kompetencecenter.

Ledelse og Ledelsesfællesskab i Hvidovre Kommune
I ledelsen arbejder vi ud fra en flad struktur, hvor vi er fælles om at løse opgaverne, men samtidig har egne ansvarsområder. Balancen mellem privatliv og arbejdsliv skal give mening, det skal være sjovt at gå på arbejde, men det må også godt udfordre. I fremtiden vil nogle af de værdier vi vil arbejde med være bæredygtighed og regenerative organisationer. I ledelsen er vi også optagede af vores egen og fælles udvikling, og sætter det at være leder som profession højt.

Som faglig leder i Hvidovre kommune bliver du en del af et ledelsesfællesskab på tværs af kommunens skoler og på tværs af special- og almenområdet. Ledelsesudvikling vægtes højt og du vil få rig mulighed for at udvikle dig som leder og få sparring om ledelsesopgaven.

Jobprofil
Som faglig leder skal du:

  • Lede afdelingen som helhed og sikre god organisering, sund drift og prioritering af ressourcer.
  • Understøtte og deltage i netværksmøder, indskrivning og visitationer
  • Understøtte den faglige udvikling på tværs af fagligheder med ekstra fokus på handleplansarbejdet omkring det enkelte barn.

Personprofil

  • Du har enten en pædagogisk, lærerfaglig eller psykologfaglig baggrund.
  • Du har gerne ledelseserfaring og vil indgå i et konstruktivt og dynamisk ledelsesteam.
  • Du har gerne erfaring med arbejdet indenfor det specialiserede område.
  • Du har en lederuddannelse eller er godt i gang med en.
  • Du indgår med faglig kompetence, handlekraft og fleksibilitet i samarbejdsrelationer.
  • Du ser muligheder fremfor begrænsninger og er glad for udvikling.
  • Du har en mentaliserende tilgang til elever, forældre og medarbejdere, og forstår kompleksiteten og skrøbeligheden i samarbejdet omkring et barn med diagnose.

Ansættelsesproces
Tiltrædelse d. 1. oktober 2024.

Ansøgningsfrist er mandag d. 12. august 2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 15. august 2024 og 22. august 2024

Vil du vide mere?
Kontakt skoleleder Morten Pejter Roitmann på 2541 8348 eller mail: [email protected], hvis du vil høre mere om stillingen, skolen og os.

Afdeling:
Høvedstensvej 35, Hvidovre

Ansøgningsfrist: 12 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hvidovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2603471//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.