Få opslag som dette inden alle andre

HR Jurist

Vestforbrænding



Vil du have medansvar for det personalejuridiske grundlag i Vestforbrænding - en virksomhed hvor vi arbejder med energiforsyning og grøn omstilling?
Vestforbrænding er i en spændende udvikling mod et grønnere Danmark. Vi arbejder bl.a. med store projekter på udbredelse af grøn fjernvarme, øget genbrug og genanvendelse, udnyttelse af affald til fjernevarmeproduktion, samt på sigt CO2 fangst til glæde for miljøet.

Hertil kommer, at vi skal i gang med en selskabsgørelse for dele af virksomheden, hvor du sammen med din leder vil blive en vigtig tovholder på processen ift. de relevante interessenter.

HR Administrationsteamet består af 4 kolleger, hvoraf du bliver den ene, og en leder. Vi arbejder tæt sammen for at sikre, at overenskomster, lokalaftaler og øvrige administrative aktiviteter udkommer rigtigt og til tiden. Vi er et stærkt team med en høj faglighed og vi prioriterer vidensdeling og det gode samarbejde.

Hvad kan du forvente?
Som HR-jurist på Vestforbrænding, har du ansvaret for at sikre personalejuridiske løsninger giver de bedste betingelser for vores virksomhed og du skal bruge din faglighed til at udvikle og udfordre organisationen.

Du bistår lederne med sparring i forbindelse med f.eks. afskedigelser, sygemeldinger og performancesager, og sikrer, at vi overholder vores juridiske rettigheder og pligter inden for arbejdsmarkedslovgivning og vores øvrige overenskomster. Det er væsentligt, at du tænker længere end din egen kontekst, og involverer de hensyn der kunne være relevante for en beslutning eller en løsning.

Udover håndtering af den daglige drift, skal du bidrage med personalejuridisk viden til dine kollegaer, samt være projektleder i forbindelse med tværfaglige udviklingsprojekter.

Det er essentielt, at du har lyst til at deltage i kontinuerlig udvikling af organisationens viden på dit fagområde. Vi vil gerne være synlige i organisationen og forventer, at du har lyst til at arbejde ude i vores områder, når relevant eller nødvendigt.

Du vil sammen med din leder være det juridiske fyrtårn i afdelingen. Den daglige drift såsom håndtering af personalesager og sparring med organisationen om centrale juridiske spørgsmål, vil centrere sig om dig.

Hvem er du?
Jobbet kræver, at du har en juridisk uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur. og har du et par års erfaring med juridisk rådgivning inden for det kommunale område, er det et stort plus.

Du færdes på alle niveauer i organisationen med en naturlig ro og autoritet, og har erfaring med at drive forandringsprocesser med involvering af relevante partnere og ved samtidig at installere viden og læring i organisationen. Du bygger bro mellem faglighed og virkelighed, og forstår, at for at skabe forandringer må man prioritere dialogen og involveringen.

Du har en god og solid erfaring med succesfuldt at mediere i forhandlingssituationer uanset om der er ledere, medarbejdere eller faglige organisationer involveret.

Som menneske er du positiv af sind, sætter pris på dialog med dine kolleger og ser muligheder frem for begrænsninger. Du kan tilgå dit arbejde fleksibelt, afhængigt af behovet, og selvom vi tilstræber en normal arbejdsuge, vil der være peaks, der kræver en anden tidshorisont.

Hvem er vi?
HR-teamet på Vestforbrænding dækker alle aspekter af organisations- og ledelsesudvikling, rekruttering og ledelsessparring samt håndtering af løn og overenskomster. Teamet er en del af Formidlingscentret og Miljøteamet og dækker derfor mange relevante dele af Vestforbrænding. Vi arbejder alle på at skabe den bedste arbejdsplads og de bedste ledere, og vi skal altid være en troværdig og professionel samarbejdspartner, der er en del af løsningen fremfor en del af problemet.

Sammen med resten af Vestforbrænding, er vi på en spændende og krævende rejse med at forankre og lykkes med strategien og samtidig sikre at vi skaber en arbejdsplads der skaber rum og muligheder for mennesker.

Vi tilbyder
Du tilbydes en lønpakke i forhold til din erfaring og kravene i stillingen - med en attraktiv pensionsordning.

Hos Vestforbrænding er der en virkelig god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere og er certificeret af Great Place to Work®.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Er du interesseret?
Send din ansøgning, eksamensbevis samt CV via vores hjemmeside, så vi har det senest mandag den 5. august 2024.

Der indkaldes til samtale i løbet af august måned. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Leder af HR Adm, Anam Yasin på telefon 2120 4880 eller mail [email protected] frem til udgangen af uge 28. Herefter kan du kontakte HR, Miljø og Formidlingschef, Laila Gyldenhøj på telefon 2023 7435 eller mail [email protected].

Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.

Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603689//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.