Få opslag som dette inden alle andre

Byggesagsbehandler med fokus på arkitektur til Holbæk Kommune. Kom og vær med til at udvikle teamets implementering af arkitekturpolitikken

Holbæk Kommune



Hvis du har flair for og lyst til at arbejde med byggesagsbehandling og er interesseret i arkitektur og bevaring, og ønsker at arbejde med dette i forhold til regulær sagsbehandling, så er det nu du skal sende os en ansøgning.

Holbæk Kommune er i spændende udvikling; vi har fokus på den grønne omstilling, vi har mange lokalplaner i pipelinen, som vi tværgående arbejder på at realisere og vi har en masse byggesager, der kræver behandling. Derudover har vores politikere vedtaget en arkitekturpolitik, som skal bringes i spil i organisationen. Vi har derfor brug for en arkitekt, der, udover at sagsbehandle, kan være primus motor for implementeringen af, hvordan vi arbejder med arkitekturpolitikken i forhold til byggesagsbehandling.
Du skal også være en del af team bevaring, som er et tværgående team, der arbejder med de bevaringsværdige bygninger i kommunen.

Byggesagsbehandlingen er selvfølgelig kerneopgaven, men du skal have flair for det arkitektoniske og derved kunne vejlede vores borgere til de gode løsninger, der læner sig op ad arkitekturpolitikken. Du skal kunne sparre med dine kolleger og klæde dem på til at bringe arkitekturpolitikken i spil i den regulære sagsbehandling.

Geografisk dækker vi et stort område, med både by, land og sommerhusområder, hvilket giver en spændende diversitet i opgavesammensætningen.

Vi har udover dette fokus på, hvordan vi udvikler byggesagsbehandlingen generelt og ikke mindst i forhold til de muligheder digitalisering/It giver, så hvis du har indsigt og interesse i dette, er det kun en fordel, men ikke en nødvendighed.

Du får mulighed for at blive en del af et team, der sætter team-ånd og faglighed højt, og som synes det skal være sjovt at gå på arbejde.

Din nye afdeling og dine nye kolleger
Afdelingen Byg og Landzone er en del af By, Landskab og Mobilitet, der består af 4 afdelinger, som alle er en del af det tekniske område.

Med dig er Byg og Landzone en afdeling på 24 medarbejdere i alt. Afdelingen består af 1 koordinator, 14 byggesagsbehandlere, 4 landzonesagsbehandlere, 4 administrative medarbejdere samt 1 BBR-registerfører. Vi er repræsenteret bredt på faglighed, køn, alder og erfaring, og vi brænder for at hjælpe byggedrømme på vej. Dette gør vi i fællesskab med vores borgere og ansøgere ved at være nysgerrige og bringe vores faglighed i spil.

Afdelingen er inddelt i følgende teams, som arbejder tæt sammen, men som hver har deres opgavefokus:

  • byggesager for enfamiliehuse, sommerhuse, sekundær bebyggelse m.v.
  • byggesager for erhverv og etageejendomme samt håndtering af skimmelsager.
  • landzonesager for byggeri i det åbne land.
  • BBR, systemer, Filarkiv, hjemmeside og postkasser, flexboliger m.v.

Derudover er der en række opgaver, der ikke ligger fast, men løses i fællesskab. Mange afgørelser træffes sammen med kollegerne til de ugentlige sparringsmøder, da det er væsentligt at afgørelserne er i overensstemmelse med den fælles linje, vi administrerer efter.

Vi sidder i storrumskontor ved Holbæk Havn, hvor vi sparrer på tværs af teams og afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, og der er plads til både fordybelse og fælles drøftelser på tværs. Vi udfordrer hinanden og støtter hinanden – fagligt såvel som personligt. Vi vægter åbenhed, humor og udvikling højt. Kontoret summer af spændende projekter og snak hen over bordene for at finde de bedst mulige løsninger på opgaverne. Vi har en fleksibel fremmødekultur, hvor der er plads til hjemmearbejde.

Vi mødes også udenfor arbejdstid til sociale arrangementer. Der holdes f.eks. filmarrangementer, spil- og quizaftener, vi går i biografen eller drikker en fredagsøl sammen. Derudover er der på tværs af organisationen muligheder for at deltage i forskellige tiltag, som f.eks. løbe-/gåklub, padel og badminton, kagekonkurrencer og meget andet.

Hvad søger vi?
Vi søger en kollega, der er har lyst til at være en del af byggesagsteamet, og som sætter team-ånd og faglighed højt. Du skal brænde for det arkitektoniske, men også have blik for, at vi arbejder indenfor lovgivningsmæssige rammer. Hvilke typer af byggesager du skal arbejde med, vil blive vurderet alt efter hvilken faglighed og erfaring du kommer med.

Vi lægger stor vægt på, at vi er til for borgerne og er med til at hjælpe deres byggedrømme på vej. Du skal derfor være nysgerrig, rigtig god til dialog og det skal være helt naturligt for dig at gribe telefonen og undersøge eller formidle omstændighederne såvel som kompliceret lovgivning. Somme tider giver det mere mening at mødes ude på byggepladsen, og du skal derfor have et kørekort til bil. Du skal have interesse for udvikling af sagsbehandling med arkitekturpolitikken og bevaring for øje.

Forståelse af og interesse for at arbejde i en politisk organisation er en fordel. Hvis du har arbejdet med byggesagsbehandling, er det også en fordel, vi er dog også gode til at lære kolleger op i disciplinen, så nyuddannede skal ikke holde sig tilbage.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse som f.eks. arkitekt eller anden uddannelse, hvor du har indblik i og interesse for arkitektur og bevaring.
  • har forståelse for at vores borgere/ansøgere skal være i centrum. Vi er til for dem!
  • har stærke samarbejdsevner - internt såvel som eksternt.
  • kan tænke i helheder og har blik for, hvilke fagligheder der skal i spil ift. smidig proces i et sagsbehandlingsforløb.
  • har gode formidlingskompetencer i skrift såvel som tale.
  • åbent og engageret bidrager til arbejdet ved at dele ud af erfaringer og er nysgerrig på vores ansøgere og dine kollegers input.
  • bidrager konstruktivt til et godt arbejdsmiljø, en fælles kultur og et stærkt fagligt miljø.
  • er godt inde i Bygningsreglementet BR18, byggeloven, planloven, forvaltningsret og har interesse i at følge med i nye vejledninger og ændringer.

Hos os får du

  • et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger.
  • gode sparringsmuligheder med leder og kolleger.
  • mulighed for personlig udvikling og kurser
  • et job, hvor du kan bidrage til udviklingen i afdelingen - i en organisation, der ikke står stille og hvor der er spændende projekter.
  • en fuldtidsstilling med et fleksibelt arbejdsliv tilpasset dine og vores behov.
  • ansættelse på administrationsbygningen på havnen tæt ved vandet med god kantine, personale-foreninger mm.
  • et godt arbejdsmiljø med masser af humør.

Hvornår ansøger du?
Vi vil se frem til at modtage din ansøgning senest torsdag den 15. august 2024. Vi holder ansættelsessamtale onsdag den 21. august 2024.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsansættelse pr. 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med din kommende tillidsrepræsentant.

Har du spørgsmål?
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til koordinator Max Houlind på 72 36 97 34 eller afdelingsleder Pia Nielsen på 72 36 26 41.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: VBAF-Byg og Landzone

Ansøgningsfrist: 15 August 2024

Placering: Kanalstræde, 2, 4300, Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603727//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.