Få opslag som dette inden alle andre

Miljøtekniker i København/Frb.

Randstad



  • københavn/frb., hovedstaden
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 4 juli 2024

  • jobkategori
    ingeniør & teknik
  • kontakt
    emma müller
  • kontakt email
    [email protected]
  • referencenr.
    11612

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Ser du dig selv i en rolle som rådgiver inden for miljø, og brænder du for klimadagsordenen? Har du ambitioner om at være ansvarlig for miljøgodkendelser? Så er det måske dig, Afatek A/S søger som deres næste miljøtekniker.
...

om jobbet
Som miljøtekniker i Afatek bliver du virksomhedens interne miljøekspert og får et unikt kendskab til et spændende bæredygtigt produkt, slaggegrus, der udgør et essentielt element i fremtidens klimavenlige konstruktion af veje og andet anlægsarbejde.

Du står i spidsen for at opnå miljøgodkendelser af virksomhedens slaggegrus hos kommunerne og tilbydes en alsidig hverdag med en bred kontaktflade, når du kommunikerer med kommuner, institutter og miljøorganisationer, herunder Miljøstyrelsen.
Som Afateks miljøekspert er du virksomhedens go-to-person i sager, der vedrører miljø, samt rådgiver for interne såvel som eksterne stakeholders inden for miljø. Derudover er du ansvarlig for at:

- Ansøge hos kommunale miljømyndigheder om tilladelse til anvendelse af slaggegrus i vejprojekter
- Besvare miljøspørgsmål i forbindelse med afsætning af slaggegrus over for offentlige og private kunder
- Varetage Afateks kontakt til Miljøstyrelsen, regionale myndigheder (som f.eks. Region Sjælland) og kommunale miljømyndigheder samt relevante myndigheder og samarbejdspartnere i udlandet
- Planlægge, gennemføre og lede udviklingsprojekter
- Stå for CSRD, miljørapportering og datarapportering

Udover ovenstående vil du i rollen som miljøtekniker fungere som sparringspartner til salgsafdelingen i forbindelse med miljøekspertise. Ydermere vil du i perioder fungere som projektleder i forbindelse med udviklingsprojekter.

Du bliver en del af en virksomhed, der er en konstellation af fem affaldsselskaber (Vestforbrænding, Norfors, ARGO, AffaldPlus og Refa), der hver især ejer en andel af virksomheden. Der er 23 ansatte, hvoraf 8 er funktionærer og 15 er driftsmedarbejdere. Virksomheden har ca. 35 % af det samlede marked.

om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for miljø
- Har erfaring med at opnå miljøgodkendelser
- Har kendskab til miljølovgivning og miljøadministration
- Er god til at kommunikere professionelt både internt og eksternt

Derudover ser vi gerne, at du er generalist inden for området og brænder for klimadagsordenen, samt at du har gåpåmod og lysten til at blive en del af en mindre virksomhed i rivende udvikling.

du tilbydes
Du tilbydes en spændende og alsidig stilling i en virksomhed kendetegnet ved, at de har en flad struktur og arbejder udviklingsorienteret. Grundet virksomhedens størrelse vil du blive en værdsat kollega og få et stort ansvar samt rig mulighed for indflydelse på den fremtidige vækstrejse.

Derudover vil du blive en del af en virksomhed, som bidrager til den aktuelle klimadagsorden med et unikt produkt, der har et enormt vækstpotentiale.

vil du med på rejsen?
Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side. Randstad forestår rekrutteringsprocessen på vegne af Afatek. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Emma Søvsø Müller på tlf. +45 92 92 64 74 eller seniorkonsulent Mille Maegaard-Fast på tlf. +45 92 92 08 53. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

om afatek
Afatek A/S er en virksomhed med 23 medarbejdere, der frasorterer metaller fra slaggen, som oparbejdes og anvendes som certificeret slaggegrus i byggeri af veje. Ca. 240.000 tons slagge pr. år transporteres til behandlingsanlægget i København fra ejernes 6 forbrændingsanlæg.

Hovedaktiviteten med oparbejdning og oplag af færdigvarer foregår på anlægget i København. Igennem de seneste 11 år har Afatek sammen med universiteter og virksomheder i ind- og udland gennemført et betydeligt udviklingsarbejde, der har ført til etablering af et af markedets mest effektive sorteringsanlæg. Dette sikrer både en høj grad af genvinding af metaller og en effektiv oprensning af mineralerne, således at den kan anvendes som et grusmateriale til byggeri af veje og lignende anlægsarbejder.

Afatek er i et samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut lykkedes med at certificere slaggegrus efter en standard, der giver mulighed for, at Vejdirektoratet vil acceptere slagge anvendt i alle 3 bærelag af vejen og dermed gøre det muligt at erstatte stabilt grus.

om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande, formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randstad



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2603760//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.