Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at sikre borgernes grundlovssikrede rettigheder som formand for en taksationskommission?

Transportministeriet



Transportministeriet søger en formand for Taksationskommissionen for Sydsjælland og Lolland-Falster. Hvervet er ledigt til besættelse pr. 1. oktober 2024, og udnævnelse sker for en periode på seks år.
Taksationskommissionen for Sydsjælland og Lolland-Falster omfatter Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Taksationskommissionerne er uafhængige forvaltningsmyndigheder, der er nedsat nedsat efter vejlovens § 105. Kommissionerne behandler sager om værdiansættelse (taksation) af fast ejendom i forbindelse med kommunale ekspropriationer og andre indgreb efter vejloven, planloven mv.

Det er blandt andet kommissionens opgave at sikre, at borgernes lovsikrede rettigheder ikke overtrædes i forbindelse med ekspropriationer. Kommissionens arbejde har dermed væsentlig betydning for borgerne, der berøres.

Formanden for en taksationskommission leder taksationskommissionens arbejde og sammensætter for hver enkelt sag en kommission, der består af formanden selv og to medlemmer udvalgt blandt personer, som er udpeget af kommunalbestyrelserne i disses funktionsperiode.

Krav til kommissionsformænd
Formændene for taksationskommissionerne skal ifølge vejloven have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet.

Taksationskommissionsformænd udnævnes af transportministeren.

I praksis er der ofte blevet udpeget dommere eller forhenværende dommere som formænd for taksationskommissionerne, men dommererfaring er ikke en betingelse for udnævnelse. Du vil således også kunne komme i betragtning, hvis du har anden erfaring med (rets)ledelse eller erfaring fra andet juridisk arbejde, herunder i den statslige, regionale eller kommunale administration.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i erstatnings- og taksationskommissioner eller tilsvarende embeder eller hverv, eller hvis du har kendskab til værdiansættelse og erstatningsopgørelse.

Honorering mv.
Honorering sker efter Transportministeriets cirkulære af 26. maj 2023 om honorarsatser på taksationsområdet.

Formændene for taksationskommissionerne skal selv antage eventuel sekretariatsbistand, der ligeledes honoreres i henhold til det nævnte cirkulære.

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning samt andre relevante dokumenter ved hjælp af linket i højre side senest den 20. august 2024.

Formændene for taksationskommissionerne er underlagt forvaltningslovens regler om habilitet, og det forventes, at du oplyser om bijobs eller lignende, der kan have betydning for din habilitet.

Det er en forudsætning for transportministerens udnævnelse af en dommer som formand, at vedkommendes retspræsident eller en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget dertil, udpeger den pågældende efter retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Ønsker Transportministeriet at udnævne en dommer, vil ministeriet derfor skulle anmode den relevante retspræsident om udpegning, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Den pågældende dommer skal endvidere søge Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse til at varetage hvervet. Den egentlige udnævnelse foretages også i disse tilfælde af transportministeren.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte retschef Kirstine F. Hindsberger, Transportministeriet. Transportministeriets telefonnummer er 41 71 27 00 og mailadressen er [email protected].

Afdeling:
Frederiksholms Kanal 27 F, København K

Ansøgningsfrist: 20 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Transportministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K

Transportministeriet arbejder med planlægning, anlæg, drift og vedligehold af det statslige infrastruktur på transportområdet samt regulering af og tilsyn med det samlede danske transportsystem. Ministeriet opfører, vedligeholder og administrerer endvidere statens ejendomme på kontor- og universitetsområdet samt regulerer rammevilkårene for byggeriet og byggebranchen i Danmark.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2603771//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.