Få opslag som dette inden alle andre

Distrikt Solvang søger en assisterende distiktsleder: Vær med til at styrke den daglige ledelse - sammen kan vi endnu mere!

Vordingborg Kommune



Drømmer du om at gøre en forskel for ældre mennesker, hvor mange har hukommelsessvækkende sygdomme? Er du en engageret leder, der trives med at skabe et godt arbejdsmiljø og motivere medarbejdere? Hvis du samtidig kan se dig selv som en synlig leder for aftenholdet, hvor du selv fordeler din arbejdstid i forhold til opgaverne, så er du måske vores nye assisterende distriktsleder.

Vordingborg Kommune søger en assisterende distriktsleder til Distrikt Solvang. Distrikt Solvang er et distrikt med 52 plejeboliger, udkørende hjemmepleje og hjemmesygeplejerske. Der er i alt omkring 100 ansatte. Mange medarbejdere er erfarne og arbejder sammen på kryds og tværs for at få kabalen til at gå op. Mottoet på Solvang er: ”Vi, der er på job, hjælper hinanden.”

Som assisterende distriktsleder får du en central rolle i den daglige ledelse af omkring 32 medarbejdere på aftenholdet, heraf ca. otte udkørende. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen, herunder bidrage i forbindelse med vigtige tværgående ledelsesopgaver. Der er tale om en ledelsesmæssig opnormering.

Du vil få til opgave at sikre et godt arbejdsmiljø, afholde medarbejderudviklingssamtaler, stå for kompetenceudvikling og håndtere personalemæssige spørgsmål mv. i forhold til aften­holdet. Derudover får du den faglige ledelse af aftenholdet, herunder yde konkret sparring til medarbejderne om komplekse sygeplejefaglige opgaver, deltagelse i triagemøder, justering af vagtplaner og dialog med pårørende.

Du bliver en del af et ledelsesteam på tre personer, bestående af en distriktsleder og to assisterende distriktsledere. Teamet deler kontor i hverdagen og hjælper, støtter og sparrer med hinanden i forhold til både den strategiske udvikling, en effektiv styring af driften og evt. personalemæssige spørgsmål.

Du bliver også en del af den overordnede og tværgående ledelsesgruppe i hele centerområdet Pleje og Omsorg. Ledelsesgruppen spiller en aktiv rolle for kommunens strategiske udvikling og inddrages i udviklingen af den strategiske retning for ældreområdet.

Plejecenteret Solvang er et hyggeligt plejecenter med omkring 52 beboere med hukommelsessvækkende sygdomme. På Solvang arbejdes ud fra ’personcentreret omsorg’ (jf. Tom Kitwoods teori). Visionen for Distrikt Solvang er: ”Vi skaber gode stunder i samarbejde med borgerne via fagligt udsyn og personligt indblik.”

Vi forventer, at du som assisterende distriktsleder er stærk i relationer, at du bakker op omkring brugen af metoden ’personcentreret omsorg’, og at du besidder den nødvendige fleksibilitet, tålmodighed og robusthed. I udvælgelsen af kandidater vil vi lægge vægt på kandidater med en baggrund som sygeplejerske og gerne ledelsesmæssig erfaring, eller at du som minimum har gjort dig nogle tydelige overvejelser om ledelsesrollen, og hvad den kræver.

Plejecenter Solvang ligger i den sydlige del af Vordingborg. Der er en flot udsigt ud over vandet til Masnedø fra husets to store fælles opholdsrum.

Solvang ligger i et naturskønt område og grænser op til en lille badestrand, Ore Strand, hvor det er muligt at gå ture langs vandet og ad de små sideveje.

Yderligere information
Du kan læse mere om stillingen og Vordingborg Kommunes forventninger til den nye assisterende distriktsleder i en uddybende job- og personprofil, som du finder her.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte distriktsleder Gitte Andersen på tlf. 5173 2340 eller chefkonsulent Berit Kjær Petersen, Genitor, på tlf. 2949 4419 eller [email protected]. Se også www.vordingborg.dk for information om Vordingborg Kommune.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst. Som erfaren leder sker indplacering på L10 (L10 svarer til 48.800 kr. pr. måned inkl. arbejdsgiverbetalt pension. Hertil kommer evt. tillæg for diplom- eller masteruddannelse). Hvis du ikke allerede har diplomuddannelsen i ledelse vil du få den tilbudt.

Tiltrædelse forventes den 1. november 2024.

Ansøgningsfristen ersøndag den 1. september 2024.

Afdeling: Distrikt Solvang

Ansøgningsfrist: 01 September 2024

Placering: Orevej 33, 4760, Vordingborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603818//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.