Få opslag som dette inden alle andre

Nævnenes Hus søger studerende til samfundsvigtige opgaver

Nævnenes Hus



Vil du have et meningsfuldt studiejob, hvor du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af juridiske specialer? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor ambitioner og holdånd vægtes højt, og hvor udviklingen af dine juridiske kompetencer er i fokus? Så er du måske den nye kollega vi mangler i Nævnenes Hus.

Dine arbejdsopgaver i Nævnenes Hus
I Nævnenes Hus sekretariatsbetjener vi en række uafhængige domstolslignende nævn. Det betyder, at vi behandler sager og forbereder afgørelsesudkast til nævnene, så de kan træffe korrekte afgørelser til tiden. Som studentermedhjælper og bachelorfuldmægtig i Nævnenes Hus, får du derfor mulighed for at prøve kræfter med forskellige juridiske arbejdsopgaver og retsområder.

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra håndtering af aktindsigter og borgerhenvendelser til indledende sagsbehandling og stillingtagen til juridiske spørgsmål. Dine specifikke arbejdsopgaver vil afhænge af hvilket af vores områder, som du bliver ansat i samt dine egne juridiske interesser. Fælles for arbejdsopgaverne er, at du vil arbejde inden for spændende retsområder, hvor du får ansvar for egne opgaver, du vil lære at sagsbehandle i en offentlig myndighed og du vil få mulighed for daglig sparring fra erfarne kolleger.

I Nævnenes Hus er der ansat 160 jurister, samt omkring 30 studerende. Vi har en stor faglig spændvidde, da vi huser 18 klage- og ankeinstanser. Styrelsen er fagligt inddelt i følgende områder;

  • Forbruger og Erhverv
  • Plan og Energi
  • Miljø og Fødevarer
  • Jura
  • Administrationen

Din profil
Du er stud.jur., stud.merc.jur. eller bachelor i jura (BA.jur eller BA.merc.jur) og derudover forventer vi, at du:

  • er nysgerrig på at afprøve din faglighed i praksis
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • er ansvarsbevidst og har fokus på kvalitet
  • har interesse for og gerne kendskab til offentlig ret
  • er klar til at indgå i gode samarbejdsrelationer

I Nævnenes hus, værner vi om et arbejdsmiljø, hvor det er trygt at afklare sine spørgsmål. Derfor forventer vi ikke, at du som studerende kan varetage alle vores arbejdsopgaver fra din første arbejdsdag – det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at arbejde med egentlig juridisk arbejde.

Ansættelse og ansøgning
Vi søger studerende bredt til hele huset, og der er derfor rig mulighed for et spændende job uanset hvilket juridisk område, som du bliver tilknyttet.

Din ansættelse vil ske efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelse som bachelorfuldmægtig er tidsbegrænset og udløber automatisk ved udgangen af den måned, hvor du færdiggør din kandidatuddannelse. Vi har gode erfaringer med, at vores bachelorfuldmægtige efter endt uddannelse, ansættes som fuldmægtige.

Hvis du endnu ikke har gennemført din bachelor, vil du blive ansat som studerende efter gældende overenskomst med HK.

Der er som udgangspunkt tale om stillinger på 15-20 timer ugentligt.

Styrelsen er centralt placeret i Viborg på Toldboden 2, 8800 Viborg 2 minutters gang fra tog- og busstation.

Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, dit CV samt dine eksamenspapirer senest 15. september 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38 og 39.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Sanne Lehrmann på tlf. 72 40 58 01 eller teamchef Marianne Holst på tlf. 72 40 59 06.

Du kan desuden læse mere om Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:
Toldboden 2, Viborg

Ansøgningsfrist: 15 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nævnenes Hus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nævnenes Hus

Toldboden 2, 8800 Viborg

I Nævnenes Hus arbejder jurister, teknikere og administrative medarbejdere sammen om at levere materiale af høj kvalitet til nævnene. Vores kerneopgave er at levere professionel, effektiv og sikker sekretariatsbetjening af en række uafhængige nævn.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2603890//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.