Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til vuggestuen i Kærlodden

Ballerup Kommune



Advarsel! Her kommer man til at lugte af bål, få maling på tøjet og blive øm i smilemusklerne

Kom og vær en del af et børnehus, hvor barnets perspektiv er i centrum, og arbejdsfællesskabet er stærkt. Vi søger dig, der brænder for at arbejde med børn og for at give dem den bedst mulige start på barndommen og tilværelsen.

Vi søger en pædagog til vuggestueafdelingen ca. 35-37 timer

Dine vigtigste opgaver
Vi arbejder hver dag på at skabe gode og udviklende læringsfællesskaber og -miljøer for børnene både på egen hånd og i samarbejde med kolleger.

Du kan læse stillingsbeskrivelse på dagtilbudsområdet her

Dine kompetencer

  • Du skal være uddannet pædagog, og du må gerne være nyuddannet.
  • Du er udadvendt og har et godt humør.
  • Smittende engagement i arbejdet med børn, forældre og kollegaer.
  • Nærværende og engageret i arbejdet med børn
  • Gode sociale kompetencer

Derfor leder vi efter en, der er nysgerrig, anerkendende og ikke mindst initiativrig.

Det får du hos os

  • Stærkt arbejdsfællesskab. Vi har en solid samarbejdskultur, og man kan som kollega altid regne med kompetent, faglig sparring samt højt til loftet. Vi vil tage godt imod dig som ny kollega, og du vil få en grundig introduktion til vores børnehus og vores forskellige sociale arrangementer så som fredagsbar, teaterture, sommerhygge, nissevenner m.m., som vi vægter rigtig højt
  • Høj faglighed. Dette sikrer vi bl.a., når vi prioriterer vores pædagogmøder, teammøder, stuemøder i en travl dagligdag. Derudover har vi vores fælles uddannelsesdag samt temamøder i distriktet, hvor der mulighed for at invitere oplægsholder ind for og styrke vores faglighed. I vores dagligdag arbejder vi særligt på, at børnene får omsorg og faste rammer ved, at vi ser det enkelte barn og dets personlighed, samt at børnene får faste rutiner og kendte voksne omkring dem
  • Fokus på forældresamarbejdet. Vi vægter forældresamarbejdet højt og ser dem som en tæt samarbejdspartner i forhold til barnets trivsel og udvikling. Dette sker både i det daglige og over året gennem samtaler, forældremøder, fællesarrangementer, arbejdsdage med mere
  • Som noget nyt får alle pædagoger på 37 timer i Ballerup Kommune 1. time til andet arbejde fra 1. juli 2024.

Hvem er vi
Børnehuset Kærlodden består af 48 vuggestuebørn, 80 børnehavebørn, 31 medarbejdere og to ledere. Vi er beliggende i et villakvarter tæt på enge, bakker og skov i Måløv, i gåafstand til Måløv station. Vi bruger flittigt de mange natur- og kulturtilbud i området, når vi tager på cykel- eller gåtur med børnene i hverdagen, og kun fantasien sætter grænser for temaet for den næste skovtur.

Børnehuset har distriktsstruktur og samarbejder tæt med fire andre børnehuse i Måløv. De otte pædagogiske ledere samt distriktslederen udgør ledelsesstrukturen i distriktet. Vi har et godt samarbejde Børnehusene imellem og arbejder med fælles pædagogisk fundament og værdiggrundlag, som vi hele tiden arbejder med og på at udvikle.

I Børnehuset Kærlodden er vi en velfungerende personalegruppe, hvor mange har været ansat i en længere årrække, og hvor der er et godt samarbejde på tværs af stuer og afdelinger. Vi påtager os et socialt ansvar ved jævnligt at have personer i virksomhedspraktik, integrationsnet, jobrotation med mere.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Melek Dincer på telefon 3070 8223 eller Susser Linde på telefon 4477 3139.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 15. august 2024 – evt. senere.

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: 1. august 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ballerup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2603953//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.