Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog, pædagogmedhjælper eller PAU til Bakkeskolens SFO

Kolding Kommune



Stilling: Pædagog, pædagogisk assistent eller medhjælper i Bakkeskolens SFO

Arbejdssted: Bakkeskolen, SFO - Kolding.

Arbejdstid: 30 timer eller efter aftale

Ansættelsestidspunkt: 01.10.2024 eller så tidligt som muligt.

Funktioner:
Da en af vores dygtige pædagoger stopper, og en anden har fået flere opgaver i skoledelen, søger vi nye medarbejdere til Bakkeskolens SFO.

Vi søger enten en pædagog, som kan varetage opgaver i både skole og SFO, på 30 timer i alt, eller to PAU/medhjælpere, som kan varetage opgaver i SFO på 15-20 timer i alt.

Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen.

På Bakkeskolen arbejder vi ud fra visionen at: ”Alle vores elever blive kloge og opfindsomme samfundsborgere, der deltager i bæredygtige fællesskaber”.

Denne vision gælder også for vores skønne SFO, som er en vigtig del af skolens samlede virke.

SFO’en fungerer som afdeling på lige fod med skolens andre to afdelinger for hhv. 0. – 4. klasse og 5. – 9. klasse. Vi arbejder med et fælles sæt af mål og værdier, samt et fast årshjul med traditioner og arrangementer. Af faste arrangementer kan bl.a. nævnes rollespil, fodboldturnering, Bakkeskolens store udstillinger to gange om året, juleåbenhus, fastelavnsfest, forældrekaffe og 3 overnatningsarrangementer. SFO’ens personalegruppe består af syv faste personaler, hvoraf den ene er koordinerende pædagog, samt en enkelt flexjobber og vores pædagogstuderende.

På Bakkeskolen har vi valgt at gøre brug af frihedsgraderne til at forkorte skoledagen for vores elever. Det betyder at vores SFO allerede åbner kl. 13.00. Dermed har vi god tid og gode muligheder for at lave en masse spændende med vores skønne børn. Vores SFO er velbesøgt med omkring 190 børn tilmeldt og derudover børnene i GLO fra april til juni.

Vores personale i SFO har tilsyn i frikvarterne i skoletid samt undervisning sammen med klasselærerne. Vi har valgt at prioritere at SFO’ens personale har en fælles pause fra kl. 12.30 – 13.00, så de kan nå at pleje det sociale også inden SFO går i gang.

Så brænder du for SFO og har evnerne til at skabe følgeskab hos børnene, er du det helt rigtige match for os.

Du:

  • Er uddannet pædagog, PAU og/eller har anden relevant erfaring.
  • Brænder for det pædagogiske arbejde i SFO.
  • Har lyst og mod til at bidrage ind i at skabe en stærk og synlig SFO.
  • Er i stand til og interesseret i at indgå i tæt tværprofessionelt samarbejde med kollegaer.
  • Er god til at samarbejde med forældre.
  • Er initiativrig og ansvarstagende.
  • Er stabil i fremmødet, så kontinuiteten i børnenes udvikling og læring sikres.
  • Er en dygtig relationsskaber og inkluderende i din tilgang til alle børn.

Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvem er vi?:
Bakkeskolen er en velfungerende og klyngeopdelt skole med ca. 500 elever fra 0. – 9. kl.

Pædagoger og lærere har et tæt samarbejde om elevernes læring og trivsel, hvor de forskellige faglige kompetencer ses som en styrke, og hvor der arbejdes fokuseret på at skabe en rød tråd mellem skole og SFO.

SFO deler lokaler med indskolingen, der er en ny istandsat afdeling. Der er særdeles fine fysiske rammer på skolen med såvel sportshal og gymnastiksal. Skolens beliggenhed med sti-adgang til ådalen åbner muligheder for feltorienterede aktiviteter i naturen. Derudover har vi et naturværksted i samme område, som giver rig mulighed for udfoldelse og udendørs aktiviteter eller undervisning.

Nærmere oplysninger:
Henvendelse til viceskoleleder Allan Kjærgård.

tlf. 2157 0792 / 7979 6573. Yderligere information findes på https://bakkeskolen.aula.dk/

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling:
Ålegården 1, Kolding

Seestvej 8, Kolding

Ansøgningsfrist: 22 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2604009//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.