Få opslag som dette inden alle andre

Byplanlæggere til Middelfart Kommune

Middelfart Kommune



Synes du udbygning af VE er interessant, har du en solid erfaring med lokalplanlægning eller synes du bare, byplanlægning er spændende - så du måske en af de 2-3 planlæggere, vi søger?

Det går stærkt i Middelfart Kommune. Store by- og anlægsprojekter er undervejs og befolkningstallet stiger. Væksten er høj og vi har gang i adskillige VE-projekter , lokalplaner og flere byudviklingsprojekter, både i Middelfart og i vores mindre byer. Kommunens Plangruppe står i spidsen for mange af initiativerne, og du får derfor også rigtig gode muligheder for at være med til at præge Middelfart i en spændende retning – både når det gælder ift. bæredygtighed og større udviklingsprojekter

Vi har brug for 2-3 nye kollegaer, der med energi og faglighed vil arbejde med en bred vifte af opgaver der spænder fra lokalplanplanlægning, byplanlægning, planlægning for VE (vedvarende energi) og med konkret sagsbehandling ifm. håndhævelse af planer og campingsager. Alt sammen opgaver, der understøtter den positive udvikling i Middelfart Kommune. Som vores nye kollega kan du dermed få indflydelse på den fortsatte udvikling. Det drejer sig om to faste stillinger og en stilling, der er tidsbegrænset til to år.

Bliv en del af Plangruppen i Middelfart Kommune
Du bliver en del af Plangruppen, der arbejder meget bredt med byudvikling, bæredygtighed, bevaring og fysisk planlægning. Du bliver en del af et samarbejds- og løsningsorienteret team på 9 dygtige kolleger med forskellige faglige baggrunde, der hver har sit faglige- og erfaringsmæssige afsæt. Du finder din arbejdsplads i det åbne kontorfællesskab, hvor gode kollegaer, god faglig sparring og fælles engagement for kommunens udvikling vil være centrale elementer i din hverdag.

Vi har en uformel og professionel tilgang til opgaverne, som vi løser i tæt dialog med kolleger, borgere, bygherrer, erhvervsliv, interessenter og selvfølgelig politikerne. Vi er en arbejdsplads, hvor der er fokus på at vi hjælper hinanden og har et godt arbejdsmiljø. I Middelfart Kommune lægger vi også stor vægt på, at der er kort fra beslutning til handling, og konkrete resultater er helt afgørende for os.

Plangruppens arbejdsområder omfatter bl.a. kommuneplanlægning, lokalplanlægning, bymidteplanlægning, byfornyelse, byomdannelse og byudviklingsprojekter, masterplaner, byudviklingsstrategier, udvikling af det åbne land og landsbyerne, arkitekturpolitik, landskabsplanlægning, områdefornyelse og bevaring - alt sammen gennem inddragelse af borgerne og med udgangspunkt i en bæredygtig tankegang.

Som ny kollega, vil du opleve en afdeling, hvor alsidigheden i vores arbejdsopgaver er store. Samtidigt er vores ambitionsniveau på vegne af Middelfart Kommune meget højt - vi gør det, fordi vores arbejdsopgaver giver mening, og fordi vores høje ambitioner for udvikling af Middelfart Kommune giver os en masse positiv energi.

Dit ansvarsområde
Du vil komme til at beskæftige dig særligt med VE-planlægning, lokalplanlægning og med konkret sagsbehandling fx håndhævelse af lokalplaner og campingsager.

Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsliv tilpasset dine og vores behov, hvor du også får mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

Du skal med på holdet
Vi søger 2-3 kollegaer, der evner at arbejde med lokalplanlægning og byplanlægning, og som samtidig er dygtige sagsbehandlere.

Med den ene stilling er der særlig fokus på VE-planlægning, hvilket forudsætter at du er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt.

Med øvrige stillinger (1-2 stk.) er der fokus på lokalplanlægning og byplanlægning generelt.

Du er god til at lytte og formår samtidig at sætte en klar og realistisk ramme, både for borgere og bygherre. Du arbejder smart og har flair for den forvaltningsmæssige del af vores opgaver og derfor også har nemt ved at løse opgaverne indenfor de rammer vi arbejder under i en offentlig og politisk styret organisation. Du er kreativ, struktureret og løsningsorienteret, så du finder en god vej, for borgernes drømme, så borgerne føler sig imødekommet – også selvom du nogle gange må sige nej. Vi forventer, at du kan lide at arbejde selvstændigt og er handlekraftig, så projekter og sagsbehandling bliver fulgt helt til dørs.
Vi forestiller os, at du har god erfaring med opgaverne og brænder for at sikre vores kulturarv og har et bredt kendskab til dette.

I Middelfart er vi optaget af grønne løsninger, så det er helt sikkert en fordel, hvis du har interesse for bæredygtighed i byggeriet og kan omsætte det i konkrete projekter når muligheden byder sig. Vi går forrest når det kommer til at skubbe grænser indenfor det byggede byggeri.

Du kan læse mere om byrådets Plan og bæredygtighedsstrategi samt VE-planlægning her:

https://middelfart.dk/politik/vision-og-udvikling/strategier/#

Vedvarende energianlæg (middelfart.dk)

Dine kompetencer

  • Du har en relevant uddannelse indenfor byplanlægning
  • Du arbejder selvstændigt og har gode kommunikative evner i såvel tekst og tegning/grafik, og kan formidle fagligt stof på en let forståelig måde i dialogen med kollegaer, politikere, borgere, bygherrer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du har erfaringer med VE-planlægning og/eller lokalplanlægning
  • Du har erfaringer med afholdelse af borgerdialoger og borgermøder
  • Du har lyst og evner til at styre processer af forskellig slags med eksterne aktører og interessenter
  • Du har overblik og måske endda erfaring med projektledelse
  • Du kan bevæge dig ubesværet fra stærkt faglige opgaver til den formelle sagsbehandling, der følger med i en kommune
  • Du er optaget af at dele og tilegne dig ny viden

Og så har du selvfølgelig kørekort, så du kan komme rundt i vores kommune.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 12. august 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 19., 22. og 23. august 2024. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi tilbyder dig gode muligheder for udvikling, og lønnen afspejler dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Plangruppen Gitte Jensen på telefon 2441 2270 og byplanlægger Otto Thomsen på telefon 2179 8108

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Middelfart Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2604250//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.