Få opslag som dette inden alle andre

Faglig sagsbehandler der kan rådgive og vejlede medlemmerne i HK Kommunal MidtVest

HK Danmark



Vi har brug for en faglig sagsbehandler, der ser vigtigheden af at besvare henvendelser fra medlemmer og tillidsvalgte på en faglig, letforståelig og tillidsskabende måde.

I HK Kommunal MidtVest har vi en målsætning om at være regionens mest indflydelsesrige, bedste og mest synlige fagforening.

Din rolle i teamet
Vi ønsker os en kollega, der kan arbejde selvstændigt og som har viden om arbejdsmarkedsforhold og overenskomster. Det kan for eksempel være dig, der er TR i en kommune eller region, har erfaring som løn- eller personalekonsulent eller lignende, relevant erfaring.

Du bliver en del af et stærkt ambitiøst og travlt team med 4 dygtige kolleger. Vi samarbejder og sparrer med både tillidsvalgte, kolleger og politisk ledelse og navigerer fleksibelt i en politisk styret organisation med et stærkt og traditionsrigt værdigrundlag.

Du får succes i jobbet, når du…

  • har styr på it-systemerne – Microsoft Office og Teams
  • tager ejerskab på opgaverne
  • sætter dig ind i overenskomster og lovstof
  • tager ansvar for medlemmer og potentielle medlemmers oplevelse i mødet med HK
  • kan tænke rundt om en opgave
  • trives i et miljø, hvor du har en fast plads på kontoret, mens en del af dit team er meget ude af huset
  • har en naturlig interesse for fagforeningen og den danske model

Du bliver også en del af…
En arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel for medlemmerne.

Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt og udvikler os selv og hinanden. Vores vision er at sætte medlemmets arbejdsliv i centrum, og vores værdigrundlag bygger på troværdighed, begejstring, sammenhold, gennemslagskraft og nærvær.

Alt det praktiske
Du ansættes efter gældende overenskomst (mellem HK Provinsklubben og Sammenslutningen af HK´s provinsafdelinger, SAP), som giver dig en række ekstra goder som f.eks. fuldt arbejdsgiverbetalt pension, særligt feriegodtgørelse og attraktiv valgfrit-element, der giver dig en opsparing, du f.eks. kan bruge på ekstra frihed, løn eller pension.

Du får primært kontor i Herning, men der kan være vagter på et af vores andre kontorer.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, inkl. pauser. Vi har flextid.

Tiltrædelse den 1. oktober 2024.

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet hos faglig konsulent Dorte Søndergaard på tlf. 5121 8825.

Ansøgningsfrist er mandag den 19. august 2024, kl. 10.00.
Send din ansøgning med CV ved at klikke på ”ANSØG” nedenfor.

Vi forventer at udvælge kandidater torsdag den 22. august 2024, og herefter afholde samtaler onsdag den 28. august 2024 i afdelingens lokaler i Herning.

Vil du være med?
Hvis du brænder for at blive vores nye kollega, glæder vi os til at høre fra dig.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HK MidtVest er en fagforening og et fagligt fællesskab på omkring 17.000 medlemmer, som har valgt os til og er glade for fællesskabet hos os. Vi har kontorer i Herning, Viborg, Skive, Holstebro og Nykøbing Mors.

Vores opgave er at udvikle faget, skabe de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår og varetage vore medlemmers interesser. Det er en mission, vi kun kan løfte sammen. Sammen er du stærkere.

HK MidtVest er områdets største fagforening og dækker Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer, Skive, Morsø og Viborg Kommuner.

Afdeling:
Vestergade 43, Herning

Lokation: Vestergade 43, 7400 Herning

Ansøgningsfrist: 19 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HK Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HK Danmark

Weidekampsgade 8, 2300 København S

HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. HK's medlemmer er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomst og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi. Forbundssekretariatet har tilknyttet 7 stabsfunktioner: Analyse, Politik & Presse, Kursusafdelingen, Juridisk Kompetencecenter, Medlemskommunikation & Markedsføring, Medlemsservice og Fælles Udvikling. Dertil kommer et shared servicecenter, HK Administration, for økonomi, IT, HR etc. for hele HK.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2604313//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.