Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til Center for Beskæftigelse og Borgerservice i Tårnby Kommune

Tårnby Kommune



Forandringsvinde blæser atter over beskæftigelsesområdet. Den 24. juni lancerede ekspertgruppen deres anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Vi ved godt, at beskæftigelsesområdet kan synes som en lidt usikker karrierevej lige nu, men den før omtalte ekspertgruppe nedlægger ikke jobcentrene, men anbefaler en gentænkning.

Så... vil du med på rejsen, og være med til at føre Tårnby Kommune sikkert og fornuftigt ind i fremtiden?

Vi i Tårnby, som i alle andre kommuner, venter spændt på hvad politikerne beslutter. Vi søger derfor en ny lederkollega, som både kan sikre nutidens drift og en sikker rejse ind i fremtiden for både medarbejdere og borgere.

Du formår at skabe balance mellem fakta og følelser
Du vil blive leder for Team Job og Ressourcer, som består af målgrupperne; aktivitetsparate kontanthjælpsborgere, ressourceforløbsborgere, borgere på ledighedsydelse og fleksjobbere. Vi varetager både beskæftigelsesindsatsen for Tårnby og Dragør Kommune – vi har samskabelse i vores DNA, og forventer derfor også, at du har evnen hertil.

I denne stilling har du både personale- og driftsansvaret. Du skal kunne balancere imellem leadership og management – evne kunsten i at balancere imellem styr på styringen og engageret følgeskab. Du skaber dit følgeskab via klar kommunikation, medarbejderinvolvering og fælles mål.

Sammen med dine 17 dygtige medarbejdere skal du sikre, at borgere med nedsat arbejdsevne finder deres nye plads på arbejdsmarkedet. Vi tror på, at virkeligheden virker, og vi tror på, at alle har brug for at mærke, at de har værdi. Du skal derfor være med til at styrke brugen af lønnede timer, som en vej til at fremme borgerens tro på egne evner. Vi lykkes kun med vores kerneopgave, hvis vi i endnu højere grad end nu formår at modne arbejdsmarkedet til at byde medarbejdere velkommen, som måske skiller sig lidt mere ud end det, de plejer at rekruttere.

Du står ikke alene, men bliver en del af holdet
Din nye ledergruppe står klar til at tage imod dig, og sammen med dig både styrke nutidens drift og se fremtidens muligheder. Vi er en dynamisk ledergruppe bestående af:

  • Centerchef: Christel Højvang Kyed
  • Teamleder af Job og Virksomhedsservice: Yassin Ardone
  • Teamleder af Job og Helbred: Naja Olsen
  • Teamleder af Job og Indsats: Johanne Lyngbye
  • Teamleder af Ydelsesservice: Helle Johannisson
  • Teamleder af Borgerservice: Zacharias Richardy
  • Teamleder af Job og Ressourcer: Her står stolen tom og venter på dig

I ledergruppen bestræber vi os på at fremme diversitet og tror på, at forskellighed gør os stærke. Da vi med denne forskellighed kan dække hinandens skyggesider, og sammen løfte kerneopgaven. Som et eksempel på dette, udvikler og afprøver vi ‘duo-ledelse’ i vores interne tilbud for ledige borgere.

I lederteamet brænder vi for samskabelse og skaber stærke relationer gennem tæt samarbejde med både interne og eksterne parter. Med en visionær tilgang inspirerer og motiverer vi hinanden til at nå ambitiøse mål. Samtidig er vi jordnære og har en skarp fornemmelse for, hvad der sker i den daglige drift.

Vi balancerer store, strategiske visioner med konkrete, praktiske løsninger – og fører Tårnby Kommune ind i fremtiden med sikker hånd og stort engagement. Vores evne til at kombinere vision og virkelighed er nøglen til vores fælles succes.

Lidt mere om dig

  • Du tror på teknologiens muligheder som et middel til at skabe mere luft til den værdigivende del af samarbejdet med borgeren.
  • Du er i besiddelse af en naturlig tro på og tillid til andre mennesker.
  • Du kommunikerer ubesværet i tale og skrift.
  • Du er nysgerrig og undersøgende og evner både at køre med det korte lys, men også at blænde op – så vi kan se ting på lidt længere afstand.
  • Humor er en vigtig del af dit adfærdsrepertoire, og du elsker grinets forløsende potentiale.
  • Du synes beskæftigelse er det “fedeste” og vigtigste job!

Om Center for Beskæftigelse og Borgerservice
Du bliver en del af CBB (Center for Beskæftigelse og Borgerservice), som består af ca. 150 dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere. Vi arbejder sammen om kerneopgaven og tilstræber et psykologisk trygt arbejdsmiljø, hvor vi lærer af vores fejl og udnytter forskellighed som en styrke i vores daglige møde med borgere og virksomheder.

Vi tror grundlæggende på dialog som vejen til skabelse af de resultater, vi har ambitioner om at opnå. For uden forståelse for hinandens styrker er det svært at finde en fælles kraft.

Så kom med på holdet og vær med til at gøre en forskel i Mulighedernes Kommune!

Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfrist: 6. august 2024.

Telefonopkald: Du vil blive kontaktet og inviteret til samtale mellem 7. august og 9. august.

Første samtale: 12. august 2024.

Anden samtale: 16. august 2024.

Bemærk: Imellem de to samtaler vil du få lavet en MBTI-test, som vil hjælpe os med at vurdere, hvordan du passer ind i stillingen.

Ansættelsesudvalget består af:

  • Centerchef: Christel Højvang Kyed
  • Teamleder for Job og Helbred: Naja Olsen
  • Teamleder for Job og Indsats: Johanne Lyngbye
  • Sagsbehandler: Victoria Sørensen
  • Sagsbehandler: Nina Olbina
  • Tillidsrepræsentant: Melisa Ramadanovic

Har du brug for at stille ansættelsesudvalget et par afklarende spørgsmål inden du sender os en topmotiveret ansøgning, er du velkommen til at tage kontakt til:

  • Naja Olsen: +45 6163 7965
  • Johanne Lyngbye: +45 2037 1791
  • Christel Højvang Kyed: +45 2461 5445

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at det er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder Personalegoder (taarnby.dk)

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet. Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk. Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Tårnby Kommune:

Center for HR
Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup
Telefon: 3247 1280
E-mail: [email protected]

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgivere. Send e-mail sikkert via borger.dk eller ring til os på +45 3247 1230.

Ansøgningsfrist:
6. august 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2604377//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.