Få opslag som dette inden alle andre

Sikkerhedsstyrelsen søger teamleder med juridisk baggrund til Sundhed

Erhvervsministeriet



Motiveres du af et job, hvor du gør en forskel for samfundet?

Er du en dygtig leder, der tænker i helheder, dyrker udviklingspotentialer og bidrager til samarbejdet i en ledelsesgruppe? Motiveres du af at lede dygtige medarbejdere på tværs af fagligheder? Kunne du tænke dig at være leder for et team af dygtige jurister på sundhedsområdet?

Så kan denne stilling være dit drømmejob.

Regeringen har sammen med en række af Folketingets øvrige partier indgået en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, tobak og nikotin. En del af aftalen indebærer at føre flere kræfter til Sikkerhedsstyrelsens kontrol på området. Det er flere kræfter både i form af hænder og værktøjer, der skal bruges til at udføre en effektiv kontrol.

Vi er netop nu i gang med at opbygge en ny afdeling - Sundhed - der skal arbejde sammen om vores sundhedsopgaver.

Nu søger vi en teamleder til afdelingens juridiske team.

Lidt om afdelingen Sundhed
Du bliver en del af ledergruppen i Sundhed, der lige nu består 2 teamledere og 1 kontorchef. Vi vil gerne have dig med på holdet, så du kan være med til at sætte retningen og skabe grobund for, at vi sammen lykkes med såvel eksisterende som nye opgaver på sundhedsområdet.

Afdelingen er under opbygning, så du får mulighed for at være med til selv at præge området. Derfor lægger vi også vægt på, at du trives med at være lidt i det uafklarede, at du er initiativrig og har vilje og mod til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af fagligheder.

I afdelingen er vi 41 kollegaer sammensat på tværs af uddannelsesområder og kompetencer. Vi forventer at vokse til at være op til 50 medarbejdere i løbet af 2024. Medarbejderne har en stor bredde af tekniske, juridiske og administrative kompetencer. Du skal være leder for det juridiske team. Samtidig lægger vi stor vægt på at være én afdeling, der arbejder sammen på tværs af fagligheder.

Vores fagområder dækker bl.a.:

  • Tilsyn med salg af nikotinprodukter, alkohol, tobak, lattergas og håndkøbsmedicin
  • Tilsyn med tatovører
  • Tilsyn med solarier
  • Kontrol af nikotin og tobaksprodukter
  • Alderskontrol

Vores jurister beskæftiger sig bredt med områderne med fokus på at samarbejde med og yde support til vores sagsbehandlere, bidrage til lovarbejde og efterfølgende implementering, deltage i retssager, lave politianmeldelser og meget andet.

En af de opgaver, der kommer med Forebyggelsesplanen er, at Sikkerhedsstyrelsen kan beslaglægge ulovlige e-cigaret produkter. Her er juristerne en vigtig brik, hvis sagen skal indbringes for retten indenfor 24 timer. Det betyder, at du får opgaver i forhold til at være med til at planlægge og fordele vagter og være til rådighed, hvis der opstår særlige situationer i forbindelse med vagtordningen.

I samarbejde med hele ledergruppen i Sikkerhedsstyrelsen skal du sikre opgavevaretagelsen, med styrelsens fælles mål for øje.

Vores forventninger til dig

Som leder i en ny afdeling skal du finde det motiverende at arbejde i en organisation i forandring og at være med til at forme opgaver, processer og løsninger. Det er vigtigt, at vi får medarbejderne godt med i forandringsprocessen, og at vi får opbygget et stærkt lederhold.

Du er et godt match, hvis du kan genkende dig selv i dette signalement:

  • Du har en engagerende, motiverende og anerkendende ledelsesstil. Samtidig er du en synlig, og tydelig leder, der med klar kommunikation sætter retning og rammer og tør at træffe beslutninger, når det er nødvendigt.
  • Du har fokus på at skabe et team og en afdeling, hvor man hjælper hinanden og lykkes sammen, og hvor du understøtter, at medarbejderne selv finder løsninger, hvor det giver mening.
  • Du arbejder struktureret og skaber overblik med fokus på at vi får udført det nødvendige for at afdelingen fungerer. Du navigerer sikkert rundt mellem dine mange arbejdsopgaver, og du har overskud til at ændre kurs, når direktion eller ledelse har akut behov for et oplæg, en status eller hjælp til fremdrift på strategiske mål.
  • Samarbejde er en af dine absolutte styrker. Du tror på, at resultater skabes i samspil og er ikke uvant med at inddrage og involvere både internt og eksternt.
  • Du har nysgerrigheden, begejstringen og modet til at finde de bedste løsninger. Du er fuld af initiativ, har et positivt mindset og et smittende humør. Du er ikke typen, der sidder og venter på handlingsanvisninger. Tværtimod har du stort drive og tager gerne ansvar for en opgave.
  • Du har en faglig baggrund som jurist eller lignende, så du også kan være stærk faglig sparring for vores meget dygtige jurister.

Det er absolut et plus, hvis du har kendskab til at arbejde i en offentlig og politisk styret organisation.

Har du erfaring som teamleder og en form for lederuddannelse, er det en fordel men ikke et krav.

Vi vil gerne have dig som ny kollega fra d. 1. oktober 2024.

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Stine Pedersen på tlf.: 25103966.

Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår kan du kontakte rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen på tlf.: 91 33 70 45

Søg via knappen ”søg stilling” til højre i opslaget eller via vores hjemmeside www.sik.dk. Din ansøgning med CV og relevante dokumenter skal være modtaget senest den 10. august 2024.

Første samtale forventes at finde sted den 15. august 2024, og anden samtale forventes afholdt i uge 34. Du vil skulle gennemføre en personlighedsanalyse og en logisk test.

Vi glæder os til at høre fra dig!

”I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.”

Afdeling:
Esbjerg Brygge 30, Esbjerg

Ansøgningsfrist: 10 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2604406//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.