Få opslag som dette inden alle andre

Pivskarp kommunikationskonsulent søges til Hedensted Kommune

Hedensted Kommune



Kan du skrive så fuglene synger? Begår du dig hjemmevant på de sociale medier? Kan du skrive en pressemeddelelse, der tager kegler? Og kan du tænke strategisk, så vi får det maksimale ud af vores indsats?
Vil du også tage medansvar for at styrke Hedensted Kommunes synlighed, omdømme og dialog med omverdenen?

Kan du svare ja til ovenstående? Så er du allerede godt på vej til at blive vores nye kommunikationskonsulent. Vi søger nemlig en ny kollega til kommunens kommunikationsteam.
Om jobbet og opgaverne
I kommunikationsteamet løser vi en række forskellige opgaver inden for blandt andet kommunikationsrådgivning, presse, video, grafisk materiale, SoMe og web. Og vi understøtter hele kommunens organisation.

Du bliver én af to skrivende kommunikationskonsulenter. Vi har ikke fast definerede ansvarsområder, men deler opgaverne imellem os. Dog med vægt på pressehåndtering, indhold til sociale medier, rådgivning, kampagner og understøttelse af Hedensted Kommunes borgmester, politikere og topledelse.

Kommunikationsteamet er forankret i afdelingen Politik & Udvikling, som hører til på Hedensted Rådhus.
Ud over kommunikation arbejder afdelingen med data, juridisk support, udviklingsopgaver samt sekretariatsbetjening af Kommunalbestyrelsen, borgmester og kommunaldirektør.

I praksis vil du dog lære hele kommunen at kende – fra Juelsminde i Øst til Tørring i Vest.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er hammer god til at spotte og formidle gode historier på vidt forskellige platforme – og at du er god til at tænke i potentialer og versionering.
  • Har et stærkt samarbejdsgen. Det er afgørende, at du er en holdspiller, som kan bidrage positivt til fælles mål og arbejde konstruktivt med kollegaer på alle niveauer.
  • Har gennemslagskraft og mod på at rådgive vidt forskellige mennesker og kollegaer i hele vores organisation, og at du kan gøre det i øjenhøjde, med respekt for de forskellige fagligheder.
  • Ved hvordan pressen og sociale medier fungerer.
  • Har flair for visuel kommunikation og virkemidler – er du fx særligt god til at lave video, eller opsætte effektiv annoncering på sociale medier er det et plus.
  • Trives med at hverdagen er meget varieret. Vi løser både (meget) stort og (meget) småt.
  • Har politisk tæft – og gerne erfaring med eller kendskab til, hvad det vil sige at være en del af en politisk styret organisation. Ellers lærer vi dig, hvad det indebærer.
  • Som menneske er omgængelig, ordentlig, åben for nye idéer og gerne med masser af humor – det er vi nemlig :-)
  • Har en relevant uddannelse, fx journalist, cand. comm. eller tilsvarende.

Derfor skal du vælge os
Fordi vi tilbyder dig:

  • Et spændende, varieret og udfordrende job, hvor du er tæt på kommunens beslutningstagere og har mulighed for at sætte dit aftryk på både dagsordner og opgaveløsning.
  • En bred vifte af arbejdsopgaver, som du selv er med til at definere i samspil med kollegaer, ledelse og interessenter.
  • Gode, fleksible arbejdsvilkår – med gode muligheder for hjemmearbejde – og en (synes vi selv) fremragende kantineordning.
  • En plads i et lille, men stærkt fagligt miljø, hvor der både er plads til – og en forventning om – at du bidrager til den faglige og kollegiale udvikling.
  • Stor mulighed for personlig udvikling og selvstændigt ansvar for egne indsatser, opgaver og kampagner – selvfølgelig med al den sparring, du har brug for.
  • Mulighed for at bidrage til en række spændende udviklingsprojekter. Lige nu arbejder vi blandt andet med at styrke vores strategiske kommunikation, med udvikling af en ny visuel identitet og en ny hjemmeside, og ikke mindst hvordan vi sikrer et godt flow af historier i organisationen – og med at få implementeret det hele.
  • Arbejdsplads på Hedensted Rådhus – tæt på E45 og et stenkast fra stationen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ved ansættelse i Hedensted Kommune vil der blive indhentet referencer.
Hedensted Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024.

Har du spørgsmål
Så tøv ikke med at kontakte ledelses- og kommunikationskonsulent Martin Kastoft, mobil 61 74 42 83, mail [email protected] eller leder af Politik & Udvikling Christina Sørensen, mobil 21 59 27 19, mail [email protected]. Send gerne en SMS for at aftale et tidspunkt.

Ansøgning
Ansøg ved at klikke på knappen nederst. Ansøgningsfrist er den 18. august 2024.
Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale den 23. august og 2. ansættelsessamtale den 27. august.
Hvis du går videre til 2. runde, vil du blive bedt om at lave en caseopgave og en personlighedstest.

Om os
Hedensted Kommune ligger i hjertet af Danmark - midt i det jyske vækstbånd. Herfra kan du nå 700.000 arbejdspladser på under en time eller nemt finde arbejdskraft, hvis du driver virksomhed. For vi har adgang til noget af Danmarks bedste infrastruktur med motorveje, togforbindelser, havne og lufthavne i området. Vi er blandt Danmarks stærkeste erhvervskommuner og hjemsted for en lang række spændende, innovative virksomheder. Vi vægter liv og udvikling i hele kommunen højt og byder derfor på 31 levende lokalsamfund samt et væld af oplevelser ved Gudenåen, fjordene og Juelsmindehalvøens rene sandstrande.

Afdeling: Politik og Udvikling

Ansøgningsfrist: 18 August 2024

Placering: Niels Espes Vej, 8722, Hedensted

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hedensted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2604479//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.