Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til kvalitetsområdet med flair for data

Region Syddanmark


Har du lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling på Region Syddanmarks største hospital?
Vi søger en konsulent til teamet for Kvalitet og Patientsikkerhed, som understøtter OUH’s kliniske afdelinger i arbejdet med at skabe sikre patientforløb med høj faglig kvalitet. Vi arbejder ud fra, at systematisk udvikling af sundhedsydelser bidrager til at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb. Vores mål er at sætte patienten først, og vi arbejder derfor målrettet på at levere suveræn kvalitet i alt, hvad vi gør.

Sammen med teamets øvrige medarbejdere skal du arbejde med datadrevet udvikling og sikre læring på tværs i forhold til data fra blandet andet kvalitetsdatabaserne, utilsigtede hændelser, landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP) og patientklager. Vi søger en kollega, som både drives af at fordybe sig i data og som kan tage fat på de mange og vigtige drifts- og udviklingsopgaver i teamet.

Dine opgaver bliver, enten alene eller sammen med teamet, at:

  • Styrke og videreudvikle OUH’s evne til at være en lærende organisation.
  • Videreudvikle og drifte kvalitets- og patientsikkerhedsområdet og have fokus på at være proaktiv i forhold til organisationens og direktionens behov.
  • Understøtte og facilitere programledelserne for enkelte kvalitetsdatabaser (RKKP) og understøtte klinikken inden for større områder, som kræft og hjertekar-sygdomme.
  • Monitorere data og igangsætte forbedringer ved manglende målopfyldelse sammen med klinikken.
  • Koordinere arbejdet i lærings- og kvalitets teams (LKT).
  • Deltage i og/eller udarbejde materiale til regionale mødefora som fx RKKP netværket i regionen eller dialogmøder mellem sygehusets og regionshuset direktioner mv..

Vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende niveau, evt. som en overbygning på en sundhedsfaglig uddannelse.
  • Har kendskab til kvalitetsområdet, herunder arbejdet med RKKP databaser, kliniske retningslinjer eller LUP resultater.
  • Har erfaring fra stabsarbejde i en politiske ledet organisation, gerne et sygehus.
  • Har stærke kompetencer som sagsbehandler og kan arbejde selvstændigt fx med strategiske oplæg og direktionssager.
  • Kan arbejde både på overordnet strategisk niveau og med mere praktisk orienterede opgaver, samt trives med både udviklings- og driftsopgaver.
  • Har stærke formidlingskompetencer, både mundtligt og skriftligt.
  • Tænker tværgående og helhedsorienteret i forhold til opgaveløsningen.
  • Har gode samarbejdsevner og kan samarbejde og kommunikere på alle niveauer.

Som person lægger vi vægt på:

  • At du er analytisk stærk og motiveres af at udvikle behandlingskvaliteten via dataanalyser.
  • At du er struktureret, systematisk og proaktiv.
  • At du kan lide at arbejde selvstændigt og i teams.
  • At du er fagligt nysgerrig og opsøgende for dialog og løsninger.
  • At du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Hvem er vi?
Du bliver en del af teamet Kvalitet og Patientsikkerhed, hvor du får syv kollegaer. Teamet kendetegnes ved en høj specialiseringsgrad, og du vil især skulle løfte opgaver inden for kvalitet, men også kunne koble kvalitet med fx patientsikkerhed, forbedringer m.m. Teamets rolle er at være stabsunderstøttende både for direktionen og klinikken, samtidig med at understøtte udbredelse af viden om forbedringsarbejdet og arbejdet med patientoplevelsen. Vi gør dette i en fælles indsats, hvor vi sammen udvikler os, og hvor vi vægter højt, at vi kan sparre og støtte hinanden i et trygt miljø.

Klinisk Udvikling (KLU) på OUH består af følgende funktionsområder: Kvalitet og Patientsamarbejde, Innovation og MTV, Uddannelse og Kompetenceudvikling samt Center for Klinisk Epidemiologi (CKE), Center for Innovativt Medicinsk Teknologi (CIMT), Simulationscentret (SimC) og Center for Lægers Videreuddannelse (CLV).

Klinisk Udvikling understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingen som konsulent i teamet for kvalitet og patientsikkerhed er placeret i funktionsområdet Kvalitet og Patientsamarbejde.

Kvalitet og Patientsamarbejde arbejder med den organisatoriske, patientoplevede og kliniske kvalitet ved at understøtte OUH’s direktion og forskellige afdelingsledelser. Vi står i spidsen for arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel og understøtter implementeringen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. I det daglige arbejder vi tæt sammen med de kliniske afdelinger om udvikling af redskaber til kvalitetsforbedring, monitorering og patientsikkerhed. Et andet fokusområde er patient- og pårørendesamarbejde samt arbejdet med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO).

Trivsel og udvikling
Stabsafdelingen KLU lægger vægt på at opmuntre medarbejderne til at komme med forslag til, hvordan vi kan optimere arbejdsgange, styrke samarbejdet eller forbedre den enkeltes trivsel og udviklingsmuligheder. Samarbejdet foregår i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med ansættelse 1. oktober 2024 og er på 37 timer/uge. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Louise Lund på tlf. 20 59 45 96 eller e-mail louise.lund eller kvalitetschef Sille Christine Kloppenborg ved at sende en sms til tlf. 20 58 96 11 eller skrive til e-mail .

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist den 11. august 2024 kl 23.59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. august 2024 og evt. 2. samtale den 22. august.

Afdeling: Klinisk Udvikling

Stillingsbetegnelse: Konsulent

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2604533//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.