Få opslag som dette inden alle andre

Head of Finance

Hansen Toft



Sima Innovation
Sima Innovation ligger i Aarslev på Fyn og er en dansk familieejet virksomhed og foretrukken leverandør af innovative og funktionelle løsninger skræddersyet til militære køretøjer. Løsningerne fremstilles ved montageproduktion, hvor indkøbte og udviklede komponenter monteres til det færdige produkt. Virksomheden har et bredt kundegrundlag, heriblandt den danske hær, Arquus og flere anerkendte OEM’er i Europa. Virksomheden har i dag 25 medarbejdere.

Sima Innovation har opbygget et stærkt omdømme som en pålidelig partner inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, og virksomheden er dedikeret til at opretholde dette omdømme ved at fortsætte med at levere innovative og funktionelle løsninger af høj kvalitet.

Læs mere på www.simainnovation.com

Head of Finance
Har du evnerne og lysten til at opbygge en finansfunktion, som kan understøtte Sima Innovation på deres fantastiske vækstrejse?
SIMA Innovation ser ind i en spændende fremtid med en fortsat økonomisk vækst og fremgang. Som et led i denne rejse søger virksomheden nu til en nyoprettet stilling en person, der har lyst til at komme med ombord og udvikle samt løfte økonomifunktionen til næste niveau.

Der er i dag et godt og velfungerende udgangspunkt i økonomifunktionen, men med den økonomiske udvikling virksomheden oplever og ser ind i, er der et behov for, at økonomifunktionen opbygges og videreudvikles af Head of Finance. Du får derfor ansvaret for at selv at sætte rammerne og bygge processerne for en afdeling, som skal performe og understøtte forretningen - både på kort og lang sigt.

Du bliver en nøgleperson i virksomheden og vil agere som en fortrolig sparringspartner for CEO i forhold til udvikling af virksomheden - både på strategisk og operationelt niveau.

Du vil få det fulde ansvar for økonomifunktionen og bliver systemejer på ERP (Microsoft Business Central), og du skal således kunne navigere i det økonomiske landskab og sikre professionel og kompetent økonomistyring samt skabe gennemsigtighed i forhold til rapportering.

Nøgleopgaverne vil være forskelligartede. Du vil bl.a. få til opgave, at:

  • Sikre, at den daglige drift kører effektivt, herunder bogføring, regnskab, økonomistyring (bl.a. likviditetsstyring), administration og løn
  • Sikre, at ERP-systemet understøtter hele forretningen, og at man har de rette processer, der sikrer transparens og effektivitet (f.eks. automatisk bilagshåndtering).
  • Understøtte forretningen med økonomiske analyser, CAPEX-/business case-beregninger og værdiskabende sparring
  • Styrke den finansielle rapportering; skabe mere forudsigelighed og præcision
  • Drive budgetlægningen og forecast
  • Have kontakt til eksterne samarbejdspartnere (IT, forsikring, bank, revision og advokater).

Kompetent økonomiprofil med bred forretningsforståelse og erfaring

Vi forestiller os, at du har en bachelor- eller kandidatgrad inden for økonomi, finans eller regnskab, og du har gerne erfaring med at arbejde med projektøkonomi.

Du har værktøjskassen i orden i forhold til de finansielle discipliner såsom regnskab, controling og rapportering.

Desuden har du i din karriere opnået erfaring med, hvordan en økonomiafdeling skal fungere, og måske har du endda prøvet at opbygge en økonomifunktion i en virksomhed i kraftig vækst. Du har derfor grundig erfaring med de opgaver, som hører en økonomifunktion til, og du evner og motiveres af at klare både de daglige praktiske opgaver samt de mere strategiske.

Du er ansvarsbevidst og pligtopfyldende med en naturlig indstilling til at være omhyggelig og kvalitetsbevidst. Du udviser stabilitet og vedholdenhed og har et fremragende overblik. Du er proaktiv og løsningsorienteret, værdsætter høj integritet og har en god etisk sans. Du evner at opbygge positive relationer og vil gerne bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Du skal desuden også kunne se dig selv i en virksomhed, der arbejder i forsvarsindustrien, og som er på en spændende vækstrejse. Vigtigst er det dog, at du med iver, ildhu og selvstændighed skal have lyst til at være ”one man army” på området – til en start i hvert fald - og tage ejerskab over og drive økonomifunktionens opbyggelse i virksomheden.

Sidst, men ikke mindst, skal du være i besiddelse af en ren straffeattest og ikke registreret i RKI, så du kan blive sikkerhedsgodkendt af FE. Du har bopæl inden for en times kørsel af Aarslev på Fyn og er indstillet på at have din faste gang på kontoret.

En international virksomhed med stærke værdier og store vækstambitioner

Du tilbydes en enestående mulighed i en innovativ og kvalitetsbevidst, mindre, dansk ejerledet virksomhed, der har sunde og stærke værdier samt et excellent omdømme som en pålidelig og respekteret partner inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien - både nationalt og internationalt. Det ligger dybt forankret i virksomhedens DNA og mission at sikre danske og internationale NATO-soldaters sikkerhed i fredsskabende og -bevarende missioner i verdens brændpunkter, hvilket er noget, du skal kunne identificere dig med.

Du får en hverdag med spændende udfordringer og muligheden for at gøre en mærkbar forskel i udviklingen og opbygningen af organisationen og økonomifunktionen - både på kort og lang sigt. For den rette kandidat er der rig mulighed for udvikling – fagligt såvel som personligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sofie Vestergaard Daugaard på tlf. +45 4412 6721. Vær opmærksom på, at Sofie holder ferie i uge 29, 30 og 31 og derfor ikke vil være tilgængelig i denne periode.

Bemærk, at vi blot har brug for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hansen Toft



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2609743//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.