Få opslag som dette inden alle andre

Unik mulighed for at arbejde med cirkulær økonomi og for en fremtid uden affald

Region Midtjylland



Region Midtjylland søger en udviklingskonsulent til Circular Economy Beyond Waste projekt
Er du, som os, optaget af at skabe en verden uden affald og understøtte cirkularitet, og er du både analytisk, en god formidler, og handlekraftig? Så er denne stilling måske noget for dig!

Gennem denne nyoprettede stilling kan du være med til at styrke vores arbejde med cirkulær økonomi og reduceret forbrug. Du vil primært skulle arbejde med projektet CE Beyond Waste, hvor fokus i den kommende fase i stigende grad er replikation og skalering af de resultater, der bliver skabt, og at afdække/udvikle komplementære projekter. I arbejdet er der også mulighed for at bidrage til konkretiseringen af nogle af de kommende regional politiske anbe­falinger for reduceret forbrug (se mere her).

Et samfund uden affald og med mindre forbrug
Det er bare ikke lige til at skabe en cirkulær økonomi. Det kræver, at myndigheder, borgere, virksomheder og vidensinstitutioner arbejder sammen for at ændre vores forbrugs- og produktionskultur.

CE Beyond Waste repræsenterer et nyt tankesæt, hvor vi sammen bryder med vanetænkning og gør vores forbrug - 'scope 3' - til et centralt fokusområde. Projektet har til formål at omsætte ambitionerne i ”Handlingsplan for Cirkulær Økonomi- forebyggelse og håndtering af affald for 2020-2032” til konkret handling. CE Beyond Waste er et 8-årigt projekt, der løber fra januar 2022 til december 2029. I projektet indgår 24 delprojekter, som arbejder med hhv. forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Ud over de konkrete projekter er der 6 understøttende projekter, og der skal skabes nye og etableres kontakt til eksisterende komplementære projekter. Projektet støttes af EU's LIFE IP-program med 75 mio. kr. og har et samlet budget på 125 mio. kr. Projektet ledes af Region Midtjylland i tæt samarbejde med partnerskabet (læs om CE Beyond Waste her).

Med afsæt i Regional politisk Forum, Region Midtjylland, vil vi også tilføje nye tilgange til at reducere forbruget. Regional politisk Forum har siden januar 2024 afholdt tre temaer om det vilde problem, overforbrug. Og samlet 40 interessenter på tværs af organisationer, positioner og fagligheder. Anbefalinger fra møderne og arbejdet spænder vidt, og nogle er det oplagt at knytte til en forstærket indsats på Cirkulær Økonomi.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blive del af CE Beyond Waste projektledelsens team. Her vil du skulle arbejde med at etablere strategiske samarbejder omkring replikation og formidling af projektets resultater, både på nationalt og europæisk plan. Blandt andet gennem det europæiske Circular Cities and Regions Initiative.

Dine primære opgaver bliver:

  • Etablere strategiske samarbejder omkring replikation og formidling af projektets resultater
  • Identificere og samle aktører og afdække/udvikle komplementære projekter til CE Beyond Waste og inden for reduceret forbrug.
  • Medvirke til at sikre, at tilgange, metoder og læring fra projekterne er i et format, så de kan formidles
  • Styrke Region Midtjyllands bidrag til det europæiske Circular Cities and Regions Initiative.
  • ruge din strategiske sans og evne til at se, hvordan CE Beyond Waste kan få impact i forhold til politiske initiativer
  • Understøtte afrapporteringer til EU og afholdelse af store events i CE Beyond Waste
  • Bidrage til realiseringen af de kommende regional politiske anbe­falinger for reduceret forbrug

Dine kvalifikationer
Vi forstiller os, at du har 3-5 års relevant erfaring, gerne inden for cirkulær økonomi. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, så længe den understøtter opgaveporte­føljen. Der er dog en forventning om en længerevarende uddannelse, gerne inden for et område, hvor tværfaglighed er en selvfølge.

Vi ved, at ingen kan alt, men her er det, vi vægter mest:

  • Du er en god formidler, der har kendskab til at arbejde i projekter
  • Du er analytisk stærk og evner at forene interessenter
  • Du har flair for at skabe samarbejder på tværs af niveauer og organisationer og er oprigtigt interesseret i andres meninger og viden
  • Du har erfaring med at arbejde med cirkulær økonomi
  • Du har kendskab til at arbejde med EU-projekter og i politisk styrede organisationer
  • Du har drive og gå på mod

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt og alsidigt job med mulighed for at gøre en positiv forskel for vores klima
  • Gode vilkår for faglig og personlig udvikling
  • Mange samarbejdsflader, både nationalt og internationalt samt spændende problemstillinger
  • Et dedikeret fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • En familievenlig arbejdsplads med stor fleksibilitet.

Der vil i arbejdet være rig mulighed for sparring både procesfagligt og i forhold til cirkulær økonomi, ligesom der er mulighed for at trække på dine kommende kollegaers viden inden for forskellige områder, der knytter sig til biodiversitets- og klimadagsordenen.

Om os
I Kontoret for Klima og Grøn omstilling i Region Midtjylland arbejder vi for en klimaresilient og cirkulær region - gennem innovation, partnerskaber og udvikling af fælles kommunale/regionale, nationale og internationale løsninger på klima- og biodiversitetskrisen. Vi er en politisk ledet organisation gennem Regionsråd og tilknyttede udvalg, samt en del af Regional Udvikling med ca. 135 ansatte.

Du bliver en del af et stærkt og engageret hold

Du vil blive del af et dynamisk og tværfagligt kontor med højt til loftet og vidt til væggene. Du får 16 højt engagerede kolleger, der brænder for klima og reduceret forbrug, samarbejde og fælles læring. Vi arbejder for klimaet gennem en mangfoldighed af indsatser, der spænder fra regionale til internationale projekter, ofte finansieret via EU-programmer eller nationale fonde. Som ledelse har vi en anerkendende og faciliterende tilgang, og har et stort fokus på at skabe en læringskultur i et blomstrende arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er en projektstilling på 2 år med mulighed for forlængelse. Stillingen slås op som en udviklingskonsulentstilling.

Ansøgningsfrist

Vi håber at se din ansøgning senest 8. september og forventer at holde samtaler d. 17. september i uge 38 (sæt kryds i kalenderen).

Yderlige information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Lisa M. D. Gerschefski, på mobil: 27215485, eller teamleder Jeppe Hust på mobil: 29700377

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Kontoret for Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling

Ansøgningsfrist: 08 September 2024

Placering: Skottenborg, 26, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (08.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2611956//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.