Rental Sales Engineer
Hammer Andersen
- Har du erfaring med teknisk salg, og brænder du for at skabe og vedligeholde nye kunderelationer?
- Kan du lide at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af en stor international organisation?
Hammer Andersen Commercial Recruitment søger en Rental Sales Engineer til Atlas Copco Speciality Rental i Albertslund til det danske marked.
Om Atlas Copco:
Atlas Copco er et svensk firma med omkring 40.000 medarbejdere i mere end 90 lande. Atlas Copco har en stærk kultur med respekt for hvert individ, og Atlas Copco efterstræber diversitet i personalesammensætningen. Atlas Copco investerer både i deres kunder, i miljøet, og først og fremmest i deres medarbejdere.
Atlas Copco Rental er en division i den internationale Atlas Copco koncern, der betjener kunder inden for industrien og offshore rundt om i verden, med udlejning af udstyr og maskiner til trykluft, strøm, nitrogen og damp. Med udgangspunkt i Albertslund og Esbjerg kan Atlas Copco Rental i Danmark opfylde ethvert pludseligt opstået eller planlagt behov for driftssikre lejeløsninger, samt service døgnet rundt, hvor som helst og når som helst.
Læs mere på https://www.atlascopco.com/da-dk/Rental
Om jobbet:
Du får ansvar for at identificere segmenter og områder i Danmark med vækstmuligheder for Industrial Rental-løsninger, dvs. udlejning af kompressorer, generatorløsninger, nitrogen og dampkedler til industrikunder, offshore og vind-branchen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Identificere potentielle kunder, planlægge salgsaktiviteter og afholde kundebesøg - herunder analyse af kundens behov, løsningsforslag og lukke salget.
- Håndtere kundedialogen mht. Henvendelser og forespørgsler.
- Udbygge kundeporteføljen igennem opsøgende salg og udvikling af eksisterende kunder.
- Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på tilbud.
- Inddrage tekniske eksperter i Atlas Copco organisationen til at understøtte salgsarbejdet.
- Opdatere data og salgsinformationer i CRM-system
- Udvikle teknisk viden igennem deltagelse af interne tekniske workshops.
Atlas Copco Industrial Rental har sit danske kontor i Albertslund, hvor du vil have din base, hvis du bor i nærheden. Den rette kandidat behøver dog ikke at bo på Sjælland. Vi er på jagt efter en til teamet, der har stort engagement og interesse i den bedste løsning for kunden, således at målet om at skabe langvarige kunderelationer opnås. I stillingen vil du referere til Sales And Business Development Manager, der sidder i UK.
Om dig:
Det er en klar fordel, at du har erfaring med værdibaseret salg til industrien, offshore eller vind branchen, samt salg af tekniske løsninger/produkter.
- Du har et godt kendskab til Officepakken og har erfaring med CRM-systemer.
- Koncernsproget er engelsk, hvorfor det er et krav, at du begår dig på engelsk, både i skrift og tale.
- Du har en solid forretningsforståelse, og du ved, at det handler om at optimere kundens forretning og levere løsninger, som styrker både processer, kvalitet og økonomi.
- Du formår at arbejde mod både langsigtede og kortsigtede mål og derved at prioritere dine indsatser for at skabe resultater.
Atlas Copco tilbyder:
Du tilbydes en spændende mulighed for at kunne bruge dine salgskompetencer og lyst til at skabe og vedligeholde kunderelationer i en velkonsolideret virksomhed med et stærkt brand. Der er store frihedsgrader og udviklingsmuligheder i jobbet. Herudover tilbyder virksomheden en konkurrencedygtig lønpakke, bl.a. indeholdende en god basisløn, frokostdiæter, pensions- og bonusordning, sundhedssikring, firmabil, mobiltelefonen og PC.
Interesseret?
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant, så upload dit CV til os i linket i højre side. Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Virumvej 90B, Virum
Lokation: Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: