Få opslag som dette inden alle andre

Læger til Qaqortoq – All we want for Christmas is you!

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Har du lyst til at holde jul i julemandens land? Måske kan du allerede hjælpe os fra november?

Qaqortoq Regionssygehus har brug for læger fra nu og frem, og du har mulighed for at byde ind med de perioder du kan.

Byen har cirka 3400 indbyggere, og det er inklusiv 7 mindre bygder.

Regionssygehuset i Qaqortoq er opdelt i to afdelinger; sengeafdeling og ambulatorium, og der er ca. i alt 60 ansatte i huset.

Du vil primært komme til at arbejde på regionshospitalet, men der er også rig mulighed for at deltage i bygdebesøg, evakueringer, være fast læge på alderdomshjemmet, samt besøge vores to sundhedscentre.

Patienter henvender sig dagligt med almindelige medicinske helbredsproblemer i konsultationen. Ved akutte skader opsøger patienterne skadestuen, og ved mere alvorlige sygdomme og tilstande, indlægges de på sengeafdelingen. Dine daglige opgaver som læge inkluderer både planlagte og akutte konsultationer, hvor patienterne udredes med blod-, urinprøver og lokale røntgen undersøgelser eller henvises til yderligere udredning i Nuuk.

Du vil skulle varetage medicinske, kirurgiske, psykiatriske og socialmedicinske problemstillinger på børn, voksne og ældre borgere, samt varetage opgaver for politi.

Det forventes ikke at du som regionslæge kan udføre større kirurgiske indgreb, men små kirurgiske og gynækologiske undersøgelser som f.eks. spiralindsættelse, implanon og suturering, som det kendes fra almen praksis.

Erfaring med at udføre ultralydsundersøgelser vil være en stor fordel.

Kan du lide at have fokus på målet – og finde den mulige vej dertil i tæt samarbejde med kollegerne, så er dette job lige noget for dig.

Vi tilbyder:

  • En alsidig arbejdsdag i vores almen medicinske klinik
  • 2 -3 ugentlige døgnvagter på regionssygehuset, hvor man har ansvaret for de indlagte patienter og de akutte patienter, der kommer i vagten
  • Høj grad af faglig sparring fra bagvagter på DIH, der også hjælper med visitation og planlægning af overflytning/evakuering af patienter, som kræver specialistbehandling
  • Et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor vi er afhængige af hinanden.

Vi søger dig, der:

  • Er nysgerrig på nye udfordringer
  • Har en almen medicinsk baggrund, eller anden speciallægeuddannelse, der er relevant for et regionshospital
  • Kan lide at have indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag samt ønsker at bruge, eller alternativt få genopfrisket dine brede medicinske kompetencer.

Om os:

  • Et stærkt tværfagligt team, med fokus på fællesskab og fælles mål
  • Vores arbejdsplads rummer 4 lægekonsultationer, skadestue, operationsstue, sengeafdeling med 21 pladser, en fødestue, fysioterapi, apotek og meget mere
  • Beliggenhed i en fantastisk skøn natur med rig mulighed for udflugter, - også med kollegerne
  • Qaqortoq har såvel folkeskole som gymnasium og tilbyder mange fritidsaktiviteter.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 1. november 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 31. oktober 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Pernille Steen Bække på e-mail [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2616133//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.