Studiejob/Weekendsælger, Lyngby
ILVA
Breder smilet sig hos dig, når du tænker på boligindretning med kvalitetsmøbler i et inspirerende nordisk design? Og hvad hvis du kombinerer det med det personlige salg, hvor du får lov at hjælpe vores kunder med at indfri deres indretningsdrømme? Hvis smilet er stort nu, så er det måske dig, der skal være en del af vores team i ILVA, Lyngby.
”Som medarbejder og leder i ILVA Lyngby kommer du godt fra start. Du får en masse nye kollegaer, som har stor erfaring, og som vægter din opstart højt og hurtigt vil involvere dig i både det faglige og det sociale” fortæller Frederik, afdelingsleder i ILVA Lyngby
Du vil hos os møde en kultur, hvor både faglig og personlig udvikling er i fokus, og hvor dine kolleger vil hjælpe dig godt i gang og sørge for, at du bliver klædt på til at kunne tilbyde vores kunder den bedst mulige kundeoplevelse. Vi tror på, at et stærkt team bygges på læring og samarbejde. Alt dette tilsætter vi et drys sund konkurrence mellem butikkerne, men også i form af, at du udover din faste løn vil få bonus ud fra dine egne salgstal.
Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:
- At skabe salg ved at forstå og opfylde kundernes ønsker og drømme
- At sikre, at butikken altid er pæn og salgsklar
- At skabe attraktive møbel- og tilbehørsudstillinger, der tiltrækker og inspirerer kunderne
Stillingen er som udgangspunkt 8 timer pr. uge, og det er vigtigt at du kan arbejde hver anden weekend.
Hvordan bliver du en succes i jobbet?
Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen.
- Du er en entusiastisk sælger, der har en naturlig lyst til at drive salg og finde de helt rigtige løsninger til vores kunder.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg og butiksdrift - ikke nødvendigvis fra møbelbranchen.
- Du er udadvendt og imødekommende, så vores kunder altid føler sig taget godt imod. Det er fx en selvfølge for dig, at du byder alle kunder velkommen.
- Du er pålidelig og tager ansvar for den gode stemning og fællesskabet i butikken.
- Du er kendt for dit gode humør, som du bringer med dig på job.
Er det dig, vi mangler i vores team?
Lyder stillingen som noget for dig og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:
- Mulighed for god pensionsordning
- Bonusordning
- Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).
- Jobbet er fleksibelt og egner sig godt, som et studiejob.
Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef, Per Hestlund på tlf. 8817 9701 eller [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: