Aflaster søges til træning og samvær med 14-årig pige i Brønshøj, ca. 10-15 timer om ugen i hverdage og weekender
Olivia Danmark
Søger du et deltids-, studie- eller flexjob? Synes du, det lyder spændende at have fokus på både det individuelle barns træning og aflastning? Så kig her!
Skøn pige med sjælden sygdom
14-årig pige som er født med en sjælden kromosomfejl, som er en svær epilepsiform der er vanskelig at behandle. Pigen er ikke mobil og har brug for hjælp til alt, ligeom hun ikke har noget sprog. Det er derfor vigtigt, at man som aflaster, formår at aflæse pigens behov, og er opmærksom på, at hendes behov bliver mødt.
Pigen er en meget kærlig og glad, meget social og nyder samvær med både børn og voksne. Pigen elsker sin træning, musik og sang, at være udenfor, gåture og hygge.
Familien bor i et hus i Brønshøj (tæt på Vanløse) og er en dejlig åben og imødekommende familie.
Vi søger dig, som..
Har en positiv tilgang til livet, har en god energi og er i stand til at sprede "solskin" omkring dig.
Samtidig skal du være engageret og nærværende, have masser af empati og et roligt sind. Det er ikke en nødvendighed, at du har erfaring med arbejdet inden for handicapområdet, men du skal have lyst til at arbejde med en ung pige, der har et stort behov for pleje og omsorg.
Vi søger en hjælper, som er ikke-ryger.
Vi tilbyder dig:
- Et arbejde hvor du gør en oprigtig forskel for en pige, der har brug for din støtte
- Løn efter gældende overenskomst med FOA
- Muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt
Ansøgning og kontakt
Stillingen ønskes besat snarest, der vil derfor løbende blive indkaldt til samtale.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomstmed FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling: Hørkær 20, 2. sal, Herlev
Lokation: Hovedstadsområdet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: