Ønsker du at styrke vores position som erhvervsmægler i Køge, Ringsted og Roskilde?
EDC-gruppen A/S
En del af et ambitiøst erhvervscenter
Vores erhvervscenter i Roskilde har store ambitioner og står på en solid platform i formidlingen af erhvervsejendomme i hele regionen. Med afsæt i en positiv forventning til markedsudviklingen i området søger vi nu en ambitiøs person, der ønsker at tage et kvalificeret og udviklende karrierespring i erhvervsmæglerbranchen. Dit særlige sigte vil være at udvide vores position som professionel erhvervsejendomsmægler i Køge, Ringsted og de områder i Roskilde, hvor vi ser et stort potentiale for yderligere forretning.
Du bliver en del af et stærkt lokalt team og får 11 dygtige kolleger på vores to kontorer i regionen, som du naturligt sparrer med om opgaverne i hverdagen. Vi håndterer mangeartede sager, og understøtter vores kunder ifm. udlejning af erhvervsejendomme, transaktioner, projektsalg og rådgivning. Foruden det lokale team er der et naturligt tæt samarbejde med de andre erhvervscentre i Slagelse og Næstved.
Fysisk holder vi til i centrum af både Køge og Roskilde, og deler de relativt nye lokaler med vores kolleger i EDC Poul Erik Bech’s boligafdelinger begge steder.
Din sult efter at skabe resultater er altafgørende
Helt grundlæggende besidder du sulten, modet og lysten til at blive en aktiv del af vores fælles succes. Dine primære opgave vil være at sælge og udleje erhvervsejendomme i Østsjælland. Det vores klare mål, at udvikle dig fagligt, så du formår at løfte komplekse og udfordrende ejendomstransaktioner succesfuldt og professionelt. Din erhvervsmæssige baggrund og person er kendetegnet ved:
- Erfaring fra et tilsvarende job i mæglerbranchen eller anden relevant erhvervsmæssig B2B salgsbaggrund fra bank, realkreditinstitut eller anden virksomhed, der sælger finansielle ydelser.
- Lysten og evnerne til at opbygge langsigtede relationer til virksomheder og ejendomsinvestorer i Roskilde – og kolleger i det ganske land.
- Dokumenterede salgsresultater, der med tydelighed viser at du formår at skabe enestående resultater i et stærkt konkurrencepræget marked.
- En stærk vindermentalitet, som betyder, at du går den berømte ekstra mil for at vinde og afslutte en sag.
Vi honorerer din erfaring og indsats
Foruden en attraktiv garanteret minimumsgage tilbyder vi en firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring. Du bliver en del af et særligt fagligt miljø, hvor der løbende er sparring med dedikerede og dygtige kolleger i hele landet i vores 20 erhvervscentre. For den rigtige person er der også på længere sigt gode karrieremæssige udviklingsmuligheder.
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Du er meget velkommen til at kontakte regionsdirektør og partner John Borrisholt på mobil 2338 4312 eller HR & Recruiting Manager Mouna Er Riadi på mail til [email protected] eller telefon 3053 4663, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller erhvervscenteret i Roskilde. Ansøgningen vil naturligvis blive behandlet fortroligt og vi afholder løbende samtaler.
Afdeling: Støden 9 4000 Roskilde
Lokation: Roskilde, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: