Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder, arbejdsmiljø til Byggeri og Renovering Vest

MT Højgaard



Projektleder med rollen som arbejdsmiljøkoordinator
Har du praktisk erfaring som projektleder inden for byggeri, og er du særligt interesseret i arbejdsmiljø som disciplin, så er du lige den vi leder efter.

Vi styrker vores indsats yderligere indenfor arbejdsmiljø og udvider vores team. Kom og bliv en del af MT Højgaard Danmark, hvor vi har fokus på at samarbejde med vores omgivelser på en ordentlig og ansvarlig måde og agere handlekraftigt i de projekter vi indgår i. Vi ser arbejdsmiljø som et centralt punkt, så vi kan passe på vores kollegaer og i det hele taget være en ordentlig aktør på markedet.

Vi står et godt sted med ordrebogen fyldt og søger derfor dig, der er klar til at agere som projektleder med særlig interesse for arbejdsmiljøområdet.

Hvad skal du lykkes med?
Vi er ambitiøse og vil gerne gøre tingene bedre, hvis vi kan skabe forebyggende tiltag herunder forhindre nedslidning, arbejdsskader og minimere farligt arbejde. Det kræver et vedholdende og dedikeret fokus, hvor arbejdsmiljøet håndteres i et tæt samspil med de øvrige projektdiscipliner.

Opgaverne forbundet med denne stilling omfatter blandt andet:

  • at være kulturbærer/frontløber for det gode arbejdsmiljø under de ugentlige besøg på vores byggepladser
  • deltage i projekterne fra tilbud til afslutning med rådgivning og input, som bidrager til at arbejdsmiljøet er tænkt ind i processerne
  • udarbejde/vedligeholde Planen for Sikkerhed og Sundhed (PSS) på dine tilknyttede projekter og sikre dine kolleger er orienteret
  • introducere kollegaer i forhold til den sikre og korrekte adfærd på byggepladserne
  • varetage/deltage i sikkerhedsmøder og rundering af byggepladser
  • deltage i møder med Arbejdstilsynet om forebyggende tiltag og eventuelle hændelser

Den bedste kandidat er energist for at arbejde konstruktivt med området og evner at omsætte lovgivning, bygherre krav og praktik til et optimum, der indgår som et værdiskabende og hjælpende element på projekterne.

Du bliver tilknyttet vores kontor i enten Fredericia eller Risskov, men vil have meget af din daglige gang på vores byggepladser i Vestdanmark.

Om dig
For at lykkes i stillingen skal du først og fremmest have en grundlæggende forståelse for et byggeri og dets faser. Det er en fordel at du har en AMK uddannelse men er ikke et krav, idet den rette kandidat vil blive klædt på til opgaven.

For os er det vigtigt, at du kommer med den fornødne interesse for arbejdsmiljøområdet, en vedholdenhed og et reelt ønske om at flytte sikkerhed på byggepladserne til det optimale niveau under hensyntagen til lovgivningen, bygherres krav og MT Højgaard Danmarks ambitioner. Vi forestiller os, at du er uddannet med en byggeteknisk baggrund - ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende, gerne suppleret med en håndværkermæssig baggrund. Du er proaktiv, struktureret og vedholdende og dit udgangspunkt er altid dialogen, men du kan også stå fast, når det gælder.

Vi tilbyder
I MT Højgaard Danmark vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, og dine kolleger er både ambitiøse og samarbejdsorienterede.

Du får blandt andet:

  • rig mulighed for at du kan udvikle dig fagligt
  • en ordentlig introduktion til virksomheden, kollegaerne og arbejdsgangene
  • et godt arbejdsklima, hvor vi hjælper hinanden
  • sundhedsordning
  • en lønpakke, der afspejler de forventninger, vi stiller.

Ansøgning
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Afdelingschef René Edslev på telefon +45 2270 3862.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside.
Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos MT Højgaard



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


MT Højgaard

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi samarbejder med kunder overalt i Danmark og flere steder i udlandet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2619727//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.