Få opslag som dette inden alle andre

Internal Control Coordinator

ALD Automotive



Drømmer du om udnytte din viden om kontroller og risikostyring i en markedsledende leasingvirksomhed? Har du mod på at koordinere og understøtte implementeringen af vores globale program for interne kontroller I Danmark? Så har ALD Automotive jobbet til dig som Internal Control Coordinator.

Som Internal Control Coordinator har du en afgørende rolle i at sikre, at organisationen navigerer sikkert og effektivt. Du er garanten for, at vores kontroller fungerer og er implementeret optimalt, så vi reducerer risici, overholder lovgivningen og driver en sund forretning.”, siger Christian Alexander, Risk & Compliance Director.

Du kan se frem til en omskifteligt arbejdsdag med varierende opgaver bl.a.:

  • Koordinering og understøttelse af den lokale implementering af vores globale program for interne kontroller samt relevante politikker.
  • Understøttelse af forretningen i udviklingen og beskrivelsen af effektive processer og procedurer relateret til vores kontroller.
  • Agere som ekspert og underviser i vores interne kontrolprogram og det tilhørende IT-system.
  • Effektivisering af de interne kontroller med dertilhørende monitorering og opfølgning i samarbejde med virksomhedens ledelsesgruppe.
  • Lokal koordinator og operational projektleder på besvarelse og opfølgning på interne såvel som eksterne audit findings.
  • Rapportere interne kontroller, audits mv. til interne udvalg og ledelsesgrupper - både lokalt og globalt.
  • Deltagelse i promoveringen af en sund og stærk Risk & Compliance kultur herunder udbrede kendskab til ikke-finansielle risici.
  • Efter behov deltage i risk og compliance aktiviteter, der ligger indenfor Risk & Compliance teamets opgaveportefølje.

Vores kommende Inernal Control Coordinator bliver en del af et engageret team af Risk & Compliance-professionelle, hvor omgangstonen er uhøjtidelig med gensidig personlig- og faglig respekt. Teamet værdsætter en god kollega, der bidrager til holdånden og -kulturen.

En spændende tid hvor risikostyring og kontrol er essentiel
Du vil starte i en tid, hvor vi har fusioneret ALD Automotive med LeasePlan for at blive den største aktør inden for vores felt - og dermed lægge kilometer mellem os og konkurrenterne. Det betyder, at vi fortsat skal udvikle vores rammer og praksis omkring interne kontroller, risikostyring og compliance. Transformationen giver dig en unik mulighed for at bidrage til vores organisation – og vi vil oprigtigt gerne høre dine idéer.

Systematik, overblik og struktur er din force
Som person har du forståelse for vigtigheden af den interne kontrol af virksomheden. Du brænder for dét, du laver, og besidder en høj faglig integritet.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant kandidat- eller bachelorgrad inden for f.eks. Business Administration, revision eller anden merkantil uddannelse. Relevante certificeringer som f.eks. CIA vægter positivt.
  • Har erfaring fra interne eller eksterne revisionsopgaver.
  • Besidder en grundlæggende forståelse for risk management samt erfaring med at vurdere og håndtere potentielle risici. Erfaring med projektarbejde er desuden en fordel.
  • Går analytisk og pragmatisk til dine opgaver.
  • Evner at holde en ordenligt struktur og et køligt overblik – også når tingene går stærkt og der opstår forandringer.
  • Har fremragende kommunikationsevner og formår at formidle komplekst materiale til relevante interessenter.
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Grib muligheden for at avancere din karriere
Vi sørger for, at du kommer godt fra start med et tilpasset onboarding-program. Og når du først er faldet til, vil du opleve et fleksibelt arbejdsmiljø med muligheden for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen.

Vi tror også på, at vores medarbejdere er vores største aktiver. Derfor er vi klar til at investere i din professionelle udvikling. God ledelse er ikke kun noget, vi taler om, men noget vi udøver i dagligdagen, hvor der er fokus på den enkeltes trivsel og udvikling med hyppige udviklings- og målsamtaler og feedback.

Vi tilbyder selvfølgelig også medarbejderfordele og -frynsegoder som bl.a.:

  • Ekstra feriefridage.
  • Fleksible arbejdstider.
  • En medarbejderordning for leasing og/eller køb af bil samt bilforsikring.
  • Ekstraordinær god pensionsordning.
  • Sociale arrangementer for at fremme team spirit og det sociale sammenhold.

Er du klar til at køre med?
Send venligst dit CV og udfyld det obligatoriske spørgeskema ved at klikke på ’Ansøg’. Vi begynder samtaler i august, så tøv ikke med at ansøge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lead LOD1 NFR+C, Charlotte Pedersen på tlf.: 20853542 eller e-mail: [email protected]

Vi opfordrer alle relevante ansøgere til at søge uanset alder, køn, etnicitet, handicap m.v.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: Helgeshøj Allé 34, Taastrup

Lokation: Taastrup

Ansøgningsfrist: 04 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ALD Automotive



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ALD Automotive

Helgeshøj Allé 34, 2630 Taastrup

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2621969//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.