Få opslag som dette inden alle andre

Souschef til Vestre Skole

Odense Kommune



Souschef til Vestre Skole - genopslag
Vestre Skole er en gammel byskole, som ligger i Odense centrum. Vi er en skole med mange traditioner. De gamle mure oser af vores fortid, samler vores nutid og skal klæde os på til en fremtid, som ingen ved hvordan ser ud, men hvor det er vigtigt, at alle tør tage ansvar for og ind i den.

Vi er en skole, som skaber plads til læring gennem åbenhed, nysgerrighed og en inkluderende tilgang til elever, hinanden, forældre og samarbejdspartnere.

Lige nu søger vi en souschef, som har lyst til at blive en del af vores fællesskab og brænde for at gøre Vestre Skole endnu bedre - sammen med os.

Om Skolen
Vestre skole er en 1-3-sporet skole med ca. 390 elever og 17 klasser. I det seneste skoleår modtog vi 40 nye elever, sagde farvel til langt færre – vi vokser! OUH og Novo Nordisk rekrutterer medarbejdere fra hele verden, og det betyder, at skolen har mange nationaliteter og en mangfoldigt sammensat læringsarena, som på mange måder gør, at der er højt til loftet. Kultur er noget vi skaber sammen, og derfor har det stor betydning for vores arbejde med elevernes læring, at de på vores lille matrikel får en stor verden stillet til rådighed.

Vestre Skole er en byskole med landsbylignende forhold, men uden pladsen til en hel landsby… Vi har intet græs, vores kvadratmeter skal regnes i højden. Det er helt nødvendigt at anerkende byskolens lyksaligheder og mangel på samme. Vi lader os ikke begrænse, men inddrager hele byens rum og mange kulturinstitutioner aktivt i vores læringsmiljø.

Skolen er præget af en positiv ånd, hvor samarbejde og fleksibilitet er en del af hverdagen. Vi prioriterer fællesskabet højt og arbejder med læring gennem tryghed, nærvær og positive forventninger.

Vestre skoles ambition er, at:

  • vores elever på alle alderstrin får mulighed for at udnytte deres potentiale for at lære både fagligt og menneskeligt
  • udnytte byens muligheder og inddrage den aktivt i skolens læringssammenhænge
  • have en skole, hvor der er lagt vægt på de praksis-faglige kompetencer
  • lægge stor vægt på et trygt skolemiljø med et godt og tæt samarbejde mellem skole og forældre
  • gøre skolen til et aktivt kulturcenter for lokalområdet og resten af byen.

Dine arbejdsopgaver

  • Du skal have mod på og lyst til at lede en skole som en del af et ledelsesteam
  • Du bliver daglig leder af Ungemiljøet
  • Sammen med Ungemiljøets medarbejdere og elever skal du udvikle skolens ungedidaktik og hverdag. Du skal være en god sparringspartner og følge op på indsatser i det pædagogiske arbejde i ungemiljøet.
  • Du skal sikre en god økonomistyring i tæt samarbejde med skolens sekretær og lederteam
  • Varetagelse af administration og driftsopgave såsom skoleårets planlægning, prøveafvikling mv.
  • Du skal kunne sidde for enden af bordet, når der skal samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere.
  • Du bliver ledelsesrepræsentant ind i skolevikardækning.
  • Du bliver repræsentant ind i MED- og Skolebestyrelsesarbejdet
  • Vi har en fælles vision om at alle på skolen kender hinanden, så du skal ville hele pakken.

Den kultur, du bliver en del af:
Vi er en skole, hvor vi er MED hinanden, ikke mod hinanden. Vi drager omsorg for hinanden og bakker op om hinanden; personligt, fagligt og menneskeligt. Vores skole er baseret på en kultur, hvor vi lægger vægt på:

Relationer. Vi tror på, at vi får og har den bedste skole, når vi kender hinanden. Og vi går langt for at skabe og vedligeholde gode relationer i hverdagen. Det kommer til udtryk i en stor rummelighed, god kollegial opbakning og nærvær omkring skolens opgaver. Vi holder meget af at grine sammen, arbejde sammen og skabe sammen. Vi er også hinandens kritiske venner – og det er helt nødvendigt i arbejdet med at sikre faglig integritet.

Tillid. Tillid er en afgørende faktor i vores relationer. Vi har en tryghed i at vide, at vi laver skole sammen i et fællesskab! Den gensidige tillid, tro på faglighed og åbenhed giver på den ene side plads til frie rammer, som afføder både trivsel og en lyst til at give lidt mere – og på den anden side plads til åbent at udfordre og tage fat der, hvor der er udfordringer.

Samarbejde. Vi arbejder med udgangspunkt i Professionelle Læringsfællesskaber (PLF). Vi er nysgerrige på hinandens praksis og stiller vores praksis til rådighed for hinanden.

Faglighed. Vi er, som tidligere skrevet, meget afhængige af hinanden og skal derfor hele tiden udvikle på de rammer, der skaber de bedste didaktiske samtaler. Vi skal turde udfordre hinanden i læringens landskab. Opgaven er at lave god undervisning, og vi er sammen om at få det til at lykkes. Vi er optaget af, at eleverne oplever flow i deres læring og i forhold til hinanden. Vi bruger vores erfaringer og den nyeste forskning, så elevernes fulde potentiale kommer i spil.

Kulturen afspejles naturligvis også i den måde, vi arbejder sammen i ledelsesteamet. Vi lægger vægt på at være afstemte i vores samarbejde i hverdagen.

Samtidig har vi sat fokus på at arbejde med data og følge mere systematisk op på mål og effekter.

Vi søger derfor en souschef, der har lyst til:

  • at lære os at kende og være en central del af fællesskabet
  • at være en del af den måde, vi allerede nu driver skole på – og komme med kreative input ind i det eksisterende
  • at indgå i de faglige og udviklingsmæssige spor, der allerede nu er lagt for skolen
  • at komme ind med nye øjne og stille undrende spørgsmål til den måde, vi gør tingene på
  • at medvirke til at Vestre Skole er Odenses bedste byskole.

Vi søger også en souschef, der

  • der er læreruddannet og er stilladserende i sin ledelse
  • baserer sin ledelse på relationer – og dermed helt naturligt opsøger dem i frikvarterer, i klasserne og i personalerummet
  • ser det enkelte barn i det store billede
  • kan motivere med både begejstring og faglig ballast
  • kan rumme andres følelser – i hele spektret
  • er ambitiøs på skolens vegne.

Vil du vide mere?
Kan du se dig selv ind i den beskrevne profil og har du lyst til at vide mere? Så kontakt skoleleder Hanne Kjærbæk Melchiorsen på 2037 0658, så vi kan aftale et besøg på skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag d. 6. november 2024
Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 15. november 2024 og 2. samtale d. 25. november 2024. Kandidater, som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofiltest i perioden mellem de to samtaler.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
6. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. november 2024

Kontaktperson:
Hanne Kjærbæk Melchiorsen

Tlf. nr.:
2037 0658

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2623317//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.