Få opslag som dette inden alle andre

Ph.d.-studerende til projekt om klima og sundhed

Region Sjælland



Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez i Region Sjælland, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Slagelse, Center for Almen Medicin, Københavns Universitet opslår i samarbejde med Regional Udvikling, Region Sjælland en stilling som Ph.d.-studerende på et projekt med titlen: The impact of exercise as treatment on climate performance

Ansøgningsfristen er 22. september 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 39, 40 eller 41, og stillingen kan besættes 1.november eller snarest derefter (senest 1.februar).

Baggrund for og formål med projektet
Sundhedssektoren er blevet estimeret til at stå for 5 % af alle globale drivhusgasemissioner, hvilket betyder, at drivhusgasemissionerne fra sundhedssektoren er af samme størrelsesorden som det 5. største land. Derfor er der i det moderne sundhedsvæsen et stort behov for at finde metoder og behandlinger, der kan nedsætte drivhusgasemission, samtidig med at de er omkostningseffektive og har en klinisk effekt.

I almen praksis og på sygehusene i Danmark ses mange patienter med smerter og funktionsnedsættelser relateret til bevægeapparatet. Knæ- og hoftesmerter er en hyppig årsag til lægebesøg, og blandt patienter over 50 år skyldes smerterne ofte artrose. Tidligere undersøgelser viser, at superviseret fysisk træning og patientuddannelse har en god effekt på smerte og funktion og kan betale sig samfundsøkonomisk. Mange danskere tilbydes dog stadig ikke træning, men i stedet medicin og i sidste ende operation.

Det overordnede formål med dette Ph.d.-projekt er at evaluere effekten af træning på drivhusgasemissionerne, med artrose som eksempel.

Træning er formentlig forbundet med betydeligt mindre udledning af drivhusgasser end medicin og kirurgi. Ved at studere den potentielle påvirkning træning kan have på drivhusgasemissionerne (og andre bæredygtighedsdimensioner), kan dette projekt derfor bidrage til klimaneutralitet og være endnu et stærkt argument for et paradigmeskifte i sundhedsvæsenet mod træning som en integreret førstelinjebehandling.

Vi tilbyder
Dette forskningsprojekt er en del af et samarbejde mellem Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, Institut for Grøn Teknologi, Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, Slagelse, Center for Almen Medicin Københavns Universitet og Grøn Omstilling og Partnerskaber, Regional Udvikling, Region Sjælland. Projektet vil blive forankret ved Slagelse Sygehus, og den studerende vil blive indskrevet ved Syddansk Universitet.

Du bliver derfor del af et stærkt, tværfagligt forskningsteam med stor vægt på personlig og faglig udvikling og samarbejde på tværs af fag og sektorer. Du har samtidig mulighed for at præge retningen af din ph.d. og et felt (klima og sundhed) i rivende udvikling.

Jobbeskrivelse
Som projektansvarlig er de vigtigste opgaver:

  • At udforme og skrive en protokol til et ph.d. projekt med den rette vejledning.
  • At udføre den planlagte forskning på baggrund af protokol og forarbejde.
  • At skrive videnskabelige artikler på baggrund af den udførte forskning.
  • At deltage i kongresser og videnskabelige møder, både i Danmark og internationalt, og ved disse lejligheder at formidle egen forskning.

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen skal ansøgeren have interesse for at arbejde med bæredygtighed og sundhed, og enten have en kandidatgrad i medicin, et andet sundhedsrelateret fag eller ingeniørvidenskab eller en kandidatbaggrund inden for et andet område, der er relateret til forskningsprojektets forskningsfelt. Det er nødvendigt med et kendskab til det danske sundhedsvæsen og at kunne tale et nordisk sprog, samt være god til engelsk skrift og tale og have en interesse og mod på at beskæftige sig med et nyt forskningsområde.

Vi søger en højt kvalificeret og motiveret kandidat med gode kommunikative egenskaber, som kan arbejde på tværs af fagligheder. Et tværfagligt vejlederhold vil være tilknyttet, men forskningsprojektarbejdet kræver en høj grad af selvstændighed, som kandidaten forventes at have – sammen med evner og motivation til at bidrage med idéer til projektet og forskningsplanen.

Det betragtes som en fordel, hvis du har forskningserfaring (f.eks. været forfatter eller medforfatter til en artikel i et peer-reviewed internationalt tidsskrift eller til et offentliggjort abstract fra en international videnskabelig konference, eller arbejdet som forskningsassistent i mindst 6 måneder).

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil finde sted på Slagelse Sygehus ved forsknings- og implementeringsenheden PROgrez, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse i en delestilling med Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Sjælland. Den Ph.d.-studerende vil få arbejdsplads på Slagelse Sygehus og Syddansk Universitet i Odense. Der vil forekomme formidlingsopgaver relateret til ph.d.-projektet, bl.a. hos Grøn Omstilling og Partnerskaber, Regional Udvikling, Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure
Ansøgningen (på engelsk) indsendes via nedenstående link, senest den 22.september 2024.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Fuldt CV med angivelse af forskningserfaring
  • Eksamensbevis og karakterudskifter fra bachelor- og kandidatuddannelse
  • Publikationsliste
  • Minimum 1 reference til en person vi må kontakte
  • Anden relevant information, f.eks. anbefalinger

Ansøgeren vil blive kontaktet, hvis ansættelsesudvalget har brug for yderligere dokumentation. Efter fristens udløb vil alle ansøgere få besked om, hvorvidt de er gået videre, og et udvalg vil blive bedt om at komme til samtale. Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted i uge 39, 40 elle 41.

Spørgsmål
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes skriftligt til Søren T. Skou på [email protected] eller 23708640

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Søren Thorgaard Skou

Email
[email protected]

Stilling
Professor (ekstern konsulent)

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
036421

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
12. august 2024

ANSØGNINGSFRIST
22. september 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2623570//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.