Få opslag som dette inden alle andre

TYSKSPROGET STUDENTERMEDHJÆLPER MED INTERESSE FOR FØDEVAREEKSPORT OG INTERNATIONAL KOMMUNIKATION

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Har du lyst til at medvirke i arbejdet med afsætningsfremmende aktiviteter til eksportmarkeder i en af landets stærkeste erhvervsorganisationer? I Landbrug & Fødevarer søger vi en tysktalende studentermedhjælper, der brænder for at arbejde med international kommunikation og eksport af fødevarer.

Om stillingen
Du vil som studentermedhjælper i denne stilling primært bidrage med opgaveløsning inden for kommunikation og markedsføring af fødevarer til europæiske nøglemarkeder, med hovedfokus på Tyskland og Sverige. Du vil komme til at arbejde med markedsovervågning i udenlandsk presse, web-opgaver, tekstforfatning af artikler, udarbejdelser af præsentationsmateriale samt koordinering af kundearrangementer.

Det danske fødevareerhvervs vision om at være klimaneutral i 2050 er en rød tråd i den kommunikation, der udarbejdes ifm. eksportfremme. Du vil komme helt tæt på udviklingen inden for klima- og bæredygtighedstiltag i fødevareklyngen, og du vil få indsigt i, hvordan en bæredygtighedsdagsorden anvendes til eksportfremme.

Dine primære opgaver vil være, at:

  • Hjælpe med at arrangere seminarer og besøgsture for udenlandske delegationer og journalister
  • Assistere ved produktion og opdatering af præsentationer, pressemateriale og informationsmateriale
  • Redigere og opdatere websites rettet mod B2B-aktører i Sverige, Tyskland og England
  • Være medskribent på artikler til web og nyhedsbreve
  • Måle effekten af events, websites og nyhedsbreve
  • Producere indhold til sociale medier ifm. afholdelse af events
  • Hjælpe med varetagelse af PR-aktiviteter, herunder koordinering af artikler til udenlandsk presse
  • Assistere ved markedsovervågning og medieovervågning

Jobbet er normeret til 15 timer pr. uge fordelt over to arbejdsdage med mulighed for fleksibilitet i forhold til din undervisning, eksamensperioder mv.

Din profil:
Du læser f.eks. kommunikation, markedsføring eller en anden relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau (mindst 1 år tilbage). Du har interesse og viden inden for eksport og sprog - og gerne politik og samfundsforhold i Tyskland og Europa. Du har enten gode kompetencer inden for web-kommunikation, eller du har lyst til at udvide dine kompetencer inden for området.

Derudover forventer vi, at du:

  • taler og skriver tysk og er i stand til at læse tyske artikler og gengive indholdet. Vi ser gerne, at du forstår svensk samt behersker engelsk
  • er serviceminded, har mod på kundekontakt og at deltage i arrangementer
  • har erfaring med tekstforfatning til nyhedsbreve og sociale medier
  • har interesse i at stifte bekendtskab med international markedsføring
  • er ansvarsbevidst og har sans for detaljer
  • trives med at have mange forskellige bolde i luften

Om os
Vi glæder os til at byde dig velkommen i det internationale team i afdelingen Marked & Ernæring, som både holder til i Agro Food Park i Aarhus og i København. Du vil komme til at arbejde i Agro Food park i Aarhus, hvor du bliver tilknyttet en fast konsulent.

I området Handel, Marked & Ernæring beskæftiger godt 30 konsulenter og 10 studentermedhjælpere sig med markedsadgang, politiske forhold samt afsætningsfremmende aktiviteter i ind- og udland. Afdelingen har et tæt tværfagligt samarbejde med organisationens andre afdelinger.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtale. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning via linket ”Søg stillingen”.

Henvendelse
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kirsten Vernon Kristiansen på mail [email protected] eller på telefon 60 83 30 84.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
Aarhus N

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Kirsten Vernon Kristiansen
Chefkonsulent

[email protected]

60833084

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2624173//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.