Få opslag som dette inden alle andre

Havnefoged/Afdelingsleder til Kommunale Havne ved Samsø Kommune

Samsø Kommune



Vores nuværende havnefoged har fået andet arbejde og stopper derfor med udgangen af september måned.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor opgaverne primært er som havnefoged med dertil knyttede funktioner. Du skal være med til at sikre driften af vores 5 havne på Samsø og løbende medvirke til en udvikling af havne og afdelingen.

Dertil kommer lederrollen af en afdeling med personale- og budgetansvar samt projektansvar for igangværende og kommende projekter.

De kommunale havne fordeler sig på 3 lystbådehavne: Ballen, Langør og Maarup og 2 færgehavne: Sælvig og Ballen. Havnefogedens primære opgaver er i forhold til lystbådehavnene.

Om jobbet
Afdelingslederen for Kommunale Havne er først og fremmest:

  • Havnefoged på den nærværende måde
  • Leder for personalet ved Kommunale Havne.
  • Den der sikrer driften og udviklingen af havnene.

Kommunale Havne på Samsø er forankret i Teknisk Forvaltning som en af fem afdelinger. Der er beskæftiget 12 medarbejdere i højsæsonen.

Havnene er en unik del af Samsø. De to færgehavne er vores forbindelse til og fra Jylland og Sjælland og er dermed selve livsnerven til og fra øen.

Lystbådehavnene er åbne i perioden Påske til efterårsferien. Højsæsonen er midt på sommeren, hvor der er hektisk aktivitet og her skal du som havnefoged være tilgængelig og have lagt en god vagtplan for bemanding af havnene.

Udover de gængse driftsopgaver på havnene kommer der løbende mindre og større projekter, der skal udføres.

Vi tilbyder en stilling med stor frihed til egen planlægning, men også med et ansvar for opretholdelse af driften. Et ansvar og en opgave, som vi ledelsesmæssigt støtter op om i Teknisk Forvaltning.

Som leder af Kommunale Havne vægtes de personlige egenskaber højt. Vi søger derfor en bredt favnende person, som går positivt til opgaverne, uanset hvad der skal laves.

Opgaverne vil hovedsageligt bestå af følgende:

  • Sikre den daglige drift af de kommunale lystbådehavne på Samsø.
  • Personaleledelse og økonomistyring.
  • Medvirke til at brugerne af de kommunale lystbådehavne får en god oplevelse og føler sig velkommen.
  • Markedsføring af vores lystbådehavne.
  • Fagligt samarbejde med andre afdelinger i Teknisk Forvaltning.
  • Fremlægge status, sager og udviklingsmuligheder over for politikere
  • Et bredt samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter.

Vi forventer af dig:

  • At du kan arbejde selvstændigt, struktureret og resultatsøgende.
  • At du har kendskab til havnedrift og en faglig relevant uddannelse.
  • At du har gode lederkompetencer, som du kan bruge i egen afdeling såvel som i forvaltningens ledergruppe og kommunens lederforum.
  • At du er indstillet på at arbejde i et politisk styret system, med de krav og forventninger dette medfører.
  • At du er afklaret med varierende arbejdstider.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende hverdag med en bred vifte af faglige opgaver.
  • Et kollegialt fællesskab, som kan understøtte dit arbejde.
  • Stor fleksibilitet og ansvar for styring af egen arbejdsdag.
  • En veldrevet afdeling med fokus på faglighed og kundeservice.

Du vil blive ansat i Samsø Kommunes tekniske forvaltning. Teknisk Forvaltning består af fem afdelinger og omkring 50 medarbejdere, som arbejder med myndighed, planlægning, vej- og ejendomsservice, renovation, havnedrift, naturopgaver og projekter.

Du kan læse mere her: https://www.samsoe.dk

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Samsø Kommune, Søtofte 10, 8305 Samsø.

Stillingen er på 37 timer/uge, hvor der i perioder kan forventes flere timer da en del arbejdstid foregår i højsæsonen. Forventet tiltrædelse er 1.november 2024 men gerne før hvis muligheden er der.

Flere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forvaltningschef Lars Skovgaard på tlf. 4080 6670.

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Ansøgningsfrist: 15 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Samsø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (15.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Samsø Kommune

Søtofte 10, 8305 Samsø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2625914//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.