Vil du hjælpe en dreng på 12 år med OCD? Pædagog søges!
DUOS
Vil du hjælpe en dreng på 12 år med OCD? Pædagog søges!
Type
Handicapområdet
Overview
Brænder du for at kombinere din pædagogiske erfaring med en interesse for kreative projekter? Har du lyst til at gøre en forskel i en ung drengs liv og støtte ham i hans interesser?
Så er dette job noget for dig!
Om stillingen
Vi søger en engageret og erfaren pædagog til en 12-årig dreng med blandt andet OCD. Han er social og nysgerrig, og han trives med aktiviteter, der udfordrer hans tekniske og kreative sider. Han elsker blandt andet robotteknologi, gokartkørsel og at bygge projekter.
Din opgave bliver at støtte drengen i hans hverdag og hjælpe med at skabe et trygt og stimulerende miljø, hvor han kan udvikle sig. Rollen indebærer også at aflaste familien i hjemmet og sikre, at drengen får spændende og meningsfulde oplevelser, der matcher hans interesser og behov.
Han er til dagligt tilknyttet en dagbehandlingsskole, hvor han fungerer godt, men i hjemmet kan han have svært ved at finde ro, hvis der ikke er planlagte aktiviteter.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- At deltage i og planlægge aktiviteter, der tager udgangspunkt i drengens interesser som teknik og kreative projekter.
- At skabe tryghed og stabilitet i hans hverdag.
- At støtte ham i hans sociale og følelsesmæssige udvikling.
- At aflaste familien ved at tage ansvar for meningsfulde aktiviteter og skabe ro i hverdagen.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog og har erfaring med børn, der har OCD eller andre særlige behov.
- Er tålmodig, empatisk og i stand til at skabe tillid og stabilitet.
- Kan håndtere udfordrende situationer med ro og overblik.
12 timer pr. måned
Tirsdag kl. 14:30 – 17:30 i hver anden uge
Samt. en weekendsag i 6 timer pr. mdr.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: