Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Neurologisk Afdeling - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for højt specialiseret klassisk neurologi?
Vil du have chancen for at arbejde som sygeplejerske i et afsnit der er i rivende udvikling, hvor du får mulighed for variation i dine opgaver og hvor arbejdsmiljøet vægtes højt?
- så læs videre her.
I Neurologisk sengeafsnit på Sygehus Nord søger vi en sygeplejerske på fuld tid pr 1.10. eller snarest muligt.

Neurologisk sengeafsnit har 14 sengepladser, hvoraf 3 af pladserne er 24 timers neurologiske observationspladser.
Neurologisk sengeafsnit er højt specialiseret og vi modtager patienter fra hele Region Nordjylland. Patientkategorien er bred og kompleks. Vores patientgrupper er b.la. patienter med epilepsi, sklerose, encephalitis, hjernetumor, ALS, guillain barré og parkinson.
Patienterne er primært indlagt i den akutte fase til udredning, behandling og rehabilitering, hvor efter de overflyttes til videre behandling eller udskrives. Ud over de akutte patienter har vi også en gruppe patienter med åben indlæggelse samt elektive indlæggelser, samt behandling i vores dagafsnit. Alt sammen faglige områder du vil stifte bekendtskab med.
Neurologisk afdeling rummer en desuden stor del specialiseret ambulant aktivitet, hvilket betyder for dig at der er store muligheder for faglig og personlig udvikling samt læring.
Der er et godt samarbejde på tværs af ambulatorier og sengeafsnit, der understøtter et godt forløb for patienten.
Der arbejdes i øjeblikket ind i tværgående funktioner på hospitalet, hvilket det også forventes at du indgår i på sigt i en ambulant funktion. Dette afhænger af dine kompetencer og interesseområder, samt de udviklingsområder der er i afdelingen.
Neurologisk afdeling rummer sygeplejestuderende og Social og Sundhedsassistentelever. Der er et godt uddannelsesmiljø og en lærende kultur i afdelingen, som alle tager del i.
Vi tilbyder dig:

  • at blive en del af et højt specialiseret neurologisk afsnit
  • et dynamisk afsnit med stor faglighed og et engageret personale
  • et spændende og varierende job
  • et afsnit med fokus på udvikling, læring og undervisning
  • et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med høj grad af indflydelse og inddragelse.
  • Indflydelse på dine arbejdstider
  • Grundig introduktion/oplæring i afsnittet og i dine opgaver.

Vi søger en sygeplejerske med følgende egenskaber:

  • gerne erfaring i neurologisk sygepleje, men ikke et krav
  • kan arbejde selvstændigt
  • evner at indgå i tværfagligt samarbejde
  • er fagligt engageret og kan bidrage til udvikling i afsnittet
  • har gode kommunikative evner
  • kan bevare overblikket i akutte situationer
  • har gode sociale kompetencer og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • er stærk i relationen til patienter og pårørende
  • er indstillet på at bidrage til et godt samarbejde og en høj faglighed i hele afdelingen
  • Sans for et frugtbart samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere

I denne stilling må påregnes en del aftenarbejde.
Du er velkommen til at tage kontakt til os hvis du ønsker at komme på besøg i afdelingen.
For yderligere information om stillingerne kan du kontakte Chefsygeplejerske Helle Eriksen på mail [email protected] eller Klinisk Afsnitskoordinator Jytte Ingemann Olsen på mail: [email protected] eller telefon 91169907 på alle hverdage.
Ansøgningsfrist den 24. september 2024 kl 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Intensionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer inden for specialet.
Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Aalborg Universitetshospital ansættes fremadrettet på afdelingsniveau. Dit primære ansættelsessted vil være Neurologisk Afdeling, Nord. Du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under Neurologisk Afdeling Nord.. Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen.
Indtil videre vil du være ansat i dagvagt-aftenvagt eller dagvagt-nattevagt. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2628598//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.