Få opslag som dette inden alle andre

Intern it-sikkerhedskonsulent

Aarhus Vand A/S



Brænder du for at lave it-sikkerhed som en del af den kritiske danske infrastruktur? Så er du måske vores nye kollega i en nyoprettet stilling som intern it-sikkerhedskonsulent.

Hverdagen som it-sikkerhedskonsulent i Aarhus Vand

Aarhus Vand leverer samfundskritiske ydelser døgnet og året rundt, og evnen til at gøre dette er i høj grad afhængig af digitale løsninger. Som it-sikkerhedskonsulent er du en vigtig aktør i at sikre at dette kan ske, upåvirket af de mange trusler der findes. Der er digitalisering i alt, og derfor også it-sikkerhed i alt. Du kommer derfor til at have en meget stor berøringsflade med hele organisationen og mange systemer, og der vil altid være mange bolde i luften. Langt de fleste dage går med planlagte opgaver som vedligehold af systemer og udstyr, rådgivning og deltagelse i forskellige projekter. Men der kommer også dage hvor planen vælter og den opståede situation straks skal have fokus – og indtil opgaven er løst. Der bliver opgaver hvor du selv er praktisk udførende, og andre hvor opgaven primært bliver løst af en kollega eller leverandør, hvor du i højere grad bidrager med at planlægge, dokumentere og/eller teste det udføre.

Dine ansvarsområder

  • vurdering af nye sårbarheder, og sammen med de ansvarlige systemejere sikre de bliver lukket.
  • Aktivt søge efter sårbarheder i eksisterende løsninger og procedurer.
  • Analysere det konstant skiftende trusselsbillede.
  • Deltage i driftsopgaver og incidents hvor du skal varetage at it-sikkerheden opretholdes.
  • Opfølgning på samarbejdet med leverandører af it-sikkerhedsløsninger.
  • Sparring og rådgivning til kollegaer om udførelse af gode løsninger.
  • Uddannelse og træning af medarbejdere.
  • Gennemførelse af risikovurdering og udarbejdelse af materiale til it-sikkerhedsrapportering.
  • Ved behov, f.eks. i forbindelse med ferie og fravær, bistå med almindelig it-drift og support.

Din personlige profil

  • Du er omgængelig, og sætter pris på at forstå hvad dine kollegaer vil opnå, og så evner du at kommunikere svære tekniske problemstillinger på alle niveauer.
  • Du tager ansvar hvor der er behov, og følge opgaver til dørs.
  • Du er grundig og systematisk, og får lukket de opgaver, der er vigtigst.
  • Du er god til samarbejde, også når pulsen er høj.
  • Du er naturligt nysgerrig for at lære nye ting, og nye måder at arbejde på.

Din faglige profil

  • Du er generalist med interesse for, eller erfaring med it-sikkerhedsarbejde – gerne fra et hybridt miljø.
  • Du har enten en it-faglig uddannelse, eller på anden vis opnået relevant erfaring.
  • Du har arbejdet minimum 3 år med praktisk drift af it-systemer og netværk, meget gerne i en virksomhed med ot-miljøer.
  • Det er en fordel hvis du har arbejdet med risikovurderinger, trusselsvurdering, rapportering m.m.

Det kan under ansættelsen blive en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiets efterretningstjeneste, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Vi tilbyder
Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med god mulighed for at få indflydelse på de beslutninger der træffes. Der er plads til læring og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver ansat i vores it-drift team, men du vil få et tæt samarbejde med vores CISO, som du overtager mange opgaver fra. Du vil derfor få god sparring og hjælp til at komme i gang med dine opgaver.

Løn er efter overenskomst, og du tilbydes sundhedsforsikring, kantineordning, adgang til motionsrum og meget mere. Bemærk, at stillingen i udgangspunktet er tidsbegrænset til 3 år.

Sådan søger du
Skriv en målrettet ansøgning, hvor du beskriver, hvordan dine evner og kompetencer kan bringes i spil i forhold til de beskrevne opgaver. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Michael Hansen enten på mail [email protected] eller telefon 23278658.

Upload din ansøgning og CV, samt evt. relevante bilag i vores rekrutteringssystem allerede i dag.

Samtaler afholdes løbende.

Om Aarhus Vand
Aarhus Vand er et selvstændigt aktieselskab med en vision om at være Danmarks førende vandselskab. Vi arbejder målrettet på at udvikle helhedsløsninger, blive energi- og CO2-neutral og gennem innovation opnå større effekt af vores indsats - til gavn for vores kunder og interessenter

Afdeling: Gunnar Clausens Vej 34, Viby J

Lokation: Hasselager Allé 29, 8260 Viby J

Ansøgningsfrist: 08 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Vand A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Vand A/S

Hasselager Allé 29, 8260 Viby J (Aarhus)

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2629852//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.