Få opslag som dette inden alle andre

Direktør

Hansen Toft



Anonym virksomhed
Vores kunde er en projektorienteret virksomhed i entreprenørbranchen, som primært arbejder ud fra større rammeaftaler med stærke, enkle løsninger til kunder inden for industri, energi og infrastruktur. Virksomheden har ca. 150 medarbejdere fordelt mellem hovedkontoret i den nedre del af trekantområdet samt afdelinger i Sydjylland og København. Virksomheden er en del af en større dansk koncern, som er meget stabil og velkonsolideret. Virksomheden driver et selvstændigt forretningsområde, som giver god synergi til hovedselskabets aktiviteter. Markedspositionen er i forvejen meget stærk, men der vurderes alligevel at være et betydeligt udviklingspotentiale ift. mere stabile resultater.

Direktør
Til nichevirksomhed i entreprenørbranchen
Vil du have ansvaret for en selvstændig forretningsenhed, hvor du skal indfri et stort potentiale gennem udvikling af organisation og kultur?

Vores kunde udfører projekter på rammeaftaler til store aktører inden for industri, energi og infrastruktur. Opgaverne løses typisk i forbindelse med opførelse eller renovering af kundernes anlæg, og det er et nicheområde med en høj efterspørgsel og få stærke konkurrenter. Virksomheden har behov for en ny direktør, som kan sætte en ny ledelsesmæssig retning, løfte organisationen og skabe mere stabile resultater.

Synlig ledelse og organisationsudvikling
Du får reference til bestyrelsen, hvor formanden er direktør i moderselskabet. Du får det fulde P/L ansvar for virksomhedens aktiviteter, herunder ledelse af 4 mellemledere, 2 funktionærer og ca. 145 timelønnede. Dine egne primære opgaver bliver i hovedtræk:

  • Kontinuerlig sparring, koordinering og teambuilding for at styrke samarbejdet i ledergruppen.
  • Løbende økonomisk opfølgning med lederne om deres projektstatus.
  • Være synlig på pladserne og bidrage til en flad virksomhedskultur med åben og tilgængelig ledelse.
  • Være ”projektleder” på interne udviklingsprojekter ift. organisationens udvikling.
  • Udvikle rapporteringen og løbende rapportere til koncernledelsen.
  • Have fingeren på pulsen ift. marked og deltage på kundemøder efter behov.

Samlende leder, der skaber trivsel og stabilitet
Vi søger en kandidat, som har ledererfaring fra en virksomhed med praktiske projekter og rammeaftaler. Du er måske afdelingschef i en entreprenør-, service- eller facility management-organisation og har såvel lysten som evnerne til at blive direktør for din egen forretning. Helt indlysende har du godt styr på processer og økonomi, og vi vægter erfaring med projekter på rammeaftaler højere end erfaring med komplekse entreprisekontrakter. Du har endvidere forståelse for overenskomster og lokalaftaler.

Du er en ”people person”, som formår at skabe fællesskab og retning i en gruppe. Du er åben og nysgerrig, og du kan rumme forskellige persontyper. Samtidig er du fast og kompromisløs, når det kommer til moral og firmaets tarv. Du ønsker at uddelegere ansvar, og du er mere pragmatiker end principrytter.

Stærk virksomhed med potentiale til mere
I denne stilling kan du blive en succes på ret kort sigt, hvis du griber opgaven rigtigt an. Du får mulighed for at videreføre et succesfuldt, velanset og traditionsbåret familiefirma – og udløse et endnu større potentiale. Du får også mulighed for at præge branchen i en positiv retning, og du får en særdeles velkonsolideret og tålmodig ejer, samt en stor gruppe medarbejdere, som gerne vil og som tror på virksomheden.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Michelle Kjær Hæstrup på 4029 1722.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hansen Toft



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2630039//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.