Få opslag som dette inden alle andre

Faglig stærk projektleder og natursagsbehandler til naturprojekter i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune



Sammen med hele Nyborg Kommune står vi i Teknik, Miljø og Erhverv klar til at springe ud i nye spændende projekter. I nær fremtid søsættes EU-projekter, der bl.a. skal sikre bedre biodiversitet, tegne vores fremtidige natur og formulere en fælles fynsk strategi på naturområdet. Noget, der kalder på en faglig forankret projektleder med gode samarbejdsevner. Særligt har vi fokus på kommunens kommende indsatser i det store fælles fynske naturgenopretningsprojekt LIFE Ring, hvor der samlet set udrulles naturforbedringer for 119 mio. kroner. Samtidig står den gamle kongeborg i Nyborg overfor en restaurering og genåbning, og den vil sætte Nyborg på landkortet og skabe helt nye muligheder – også på naturområdet.

Afdelingen er i rivende udvikling, og vi glæder os til at komme i gang med de mange nye projekter og opgaver, men vi har brug for hjælp. Vi mangler derfor en stærk og faglig projektleder og sagsbehandler på naturområdet. Måske er det dig.

Klima, Plan- og Natur er én af tre grupper i Teknik-, Miljø- og Erhvervsafdelingen. Vi er 18 medarbejdere fordelt på tre teams, hvor naturteamet arbejder med alt fra beskyttet natur, naturgenopretning, naturforvaltning, lavbunds- og vådområder, vandløb, skove til kystbeskyttelse, GIS samt vandhåndtering. Vi har fokus på den formidlingsmæssige værdi i vores projekter og arbejder med at fortælle om både naturforvaltning og beskyttet natur gennem eksempelvis vores hold af kommunale geder, der indgår i forvaltningen af vores natur.

Vi søger en dygtig og handlekraftig kollega, som bl.a. har erfaring med projektstyring inden for naturområdet. Du vil stå i spidsen for projektet LIFE-Ring i Nyborg Kommune, hvor indsatser er koncentreret omkring de naturlige kystforhold for kystlagunerne, strandengene og Østerø Sø (Natura 2000) og ikke mindst forbedringer som nye vandhuller og større naturområder, som især skal komme den truede klokkefrø til gode. Du vil få ansvaret for både igangværende og nye projekter, hvor lodsejerdialog og inddragelse spiller en central rolle. Projekterne indebærer en høj grad af selvstændighed og har en stor spændvidde fra planlægning og projektering til udførelse, myndighedsbehandling, afrapportering og økonomistyring. Det er samtidigt vigtigt, at du i processen har øje for synergier for at opnå helstøbte multifunktionelle projekter, som eksempelvis samtidigt kan bidrage til klimatilpasning, kvælstofreduktioner mv.

Arbejdsområder:
Stillingen indeholder en del projektledelse af både store og små projekter, men der vil også være sagsbehandling og myndighedsarbejde.

Som vores nye kollega vil du bl.a. arbejde med:

  • Administration af græsningsaftaler samt sikring af forvaltningen af kommunens naturarealer, herunder standardisering og ensretning af rammerne herfor, opsætning af mål for græsningsarealerne mv.
  • Håndhævelser og sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven
  • Understøtte og evt. drive arbejdet med vådområder og lavbundsarealer
  • Vurdering og udtalelser i forbindelse med projekter, kommune- og lokalplaner mv.
  • Kommunens indsats i EU-projektet LIFE-AMPHICON
  • Besigtigelse/feltarbejde.

Derudover øvrige arbejdsopgaver indenfor natur- og miljøområdet inden for gruppen og afdelingen, herunder også opgaver i Nyborg Kommunes politik for grøn omstilling.

Om dig:
Vi ønsker os en kollega, der har:

  • En uddannelse som biolog, forstkandidat, agronom eller anden relevant uddannelse
  • Erfaring med projektledelse, herunder planlægning, koordinering og afrapportering
  • Indgående kendskab til forvaltning af danske naturtyper og botanik
  • Erfaring med myndighedsbehandling eller på anden måde indsigt i myndighedsopgaver
  • Tillid til egne evner
  • Evner til at tage den gode dialog - også den svære af slagsen - og ser muligheder frem for begrænsninger
  • En selvstændig og struktureret arbejdsform, men også ubesværet kan indgå i samarbejde med andre
  • Det kølige overblik, når der er mange bolde i luften i en travl hverdag
  • Lysten til at arbejde i en kombinationen af felt- og skrivebordsarbejde
  • Gode skriftlige evner og kan kommunikere med kollegaer, borgere og politikere
  • Kendskab til rammerne som ansat i en politisk styret organisation
  • Kan arbejde på flere digitale platforme, herunder GIS og registreringsbaser
  • Almindelig kørekort.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

I Teknik, Miljø og Erhverv har vi fleksibel arbejdstid og fleksibel fredag. Fleksibel fredag er en udvidelse af flekstidsordningen, som giver de ansatte større fleksibilitet og valgmulighed i forhold til egen planlægning af en arbejdsdag om ugen – om fredagen. De ansatte har som udgangspunkt følgende valgmuligheder om fredagen: at møde ind på arbejdspladsen, at arbejde hjemmefra eller at holde helt eller delvist fri ved at arbejde flere timer mandag til torsdag.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte leder Pernille Bech på tlf. 2042 6793 eller på mail: [email protected], alternativt teamkoordinator Adam Fleckner Habary på tlf. 6333 7958 eller på mail: [email protected]

Sådan søger du jobbet:
Ansøgningen skal indeholde DET OPLÆG DU VIL HOLDE TIL SAMTALEN OG DIT CV. Oplægget kan f.eks. være i PowerPoint eller Prezi. Vi beder om, at du ikke har billeder af dig selv på CV eller i præsentationen. Vi ønsker os altså et oplæg i stedet for en klassisk ansøgning.

Vi beder om, at du til samtalen holder et oplæg på ca. 20 minutter, der indeholder noget om dig selv og et projekt du er særlig stolt over. Er du nyuddannet kan projektet være din afgangsopgave eller et andet større projekt du har gennemført. Præsentationen kan indeholde tekst, billeder, figurer mm. alt efter hvad du synes, der repræsenterer dig bedst.

Har du problemer med at vedhæfte præsentationen, kan den konverteres til PDF.

Ansøgningsfrist 20. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40
Tiltrædelse snarest muligt
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Plan og natur

Ansøgningsfrist: 20 September 2024

Placering: Nørrevoldgade 9, 5800 Nyborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.09.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2630062//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.