Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Center for Organisation og Styring

Glostrup Kommune



Glostrup Kommune er en venlig og professionel arbejdsplads, hvor vi gerne giver den en ekstra skalle for at hjælpe hinanden på tværs af organisationen. Vores erfaring siger, at det er sådan, vi lykkes bedst. Og vi håber, at vi kan få dig med på holdet!
Vi søger en studentermedhjælper, som kan indgå i arbejdet med at understøtte organisationen administrativt og ift. de centrale udviklingsprocesser. Du vil indgå i et team med vores anden studentermedhjælper.

Stillingen indeholder en varieret og bred opgaveportefølje, som kan ændre sig løbende. Du vil som studentermedhjælper løse opgaver for såvel direktionen som hele centret og have en bred berøringsflade i organisationen.

Arbejdsopgaverne vil spænde fra fagligt udviklende opgaver i form af analyser af økonomiske og organisatoriske forhold til opgaver af mere praktisk karakter. Dette vil kunne give dig en god forståelse af, hvad det vil sige at arbejde i en tværgående organisatorisk enhed. Det vil sige, at du konkret vil kunne komme til at arbejde med følgende:

  • udarbejde økonomiske og organisatoriske analyser
  • skrive notater og bidrag til beslutningsoplæg om økonomi og organisation
  • arbejde med nøgletal, data, ledelsesinformation og kunstig intelligens
  • forberede seminarer, temadage, workshops mv.
  • udarbejde PowerPoints til direktion og topledelse
  • generalistopgaver ift. IT og økonomi, herunder IT-implementering ift. organisationen
  • formidling og kommunikation på f.eks. intranet og kommunens hjemmeside
  • diverse forefaldende praktiske opgaver og ad-hoc opgaver

Din primære tilknytning vil være i afdelingen ”Politisk betjening”.

Vores nye kollega
Er du altid klar til at tage fat, når en opgave skal løses? Er du servicemindet, grundig og kan du formulere dig både skriftligt og mundtligt i et letforståeligt sprog? Trives du i at understøtte andre, så de kan løse deres opgaver bedst muligt? Så kan det være dig, der bliver vores nye kollega.

Vi forestiller os, at du er studerende, fx på en samfunds- eller kommunikationsfaglig uddannelse og har minimum 1,5 år tilbage af dit studie. Du er god til at anvende de gængse IT-programmer og er nysgerrig på kunstig intelligens. Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i team, hvor samarbejdet er dynamisk, og tempoet kan være højt.

Din kommende arbejdsplads
Glostrup Kommune stræber efter at være en venlig og professionel arbejdsplads, hvor vi ser helheder og tænker i tværgående løsninger. Vi er en mindre kommune på Vestegnen (lidt over 23.000 borgere), som er i rivende udvikling. Organisationens begrænsede størrelse giver dig mulighed for at arbejde med alsidige opgaver i en flad struktur.

Vi har fokus på fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, det gode arbejdsmiljø samt udvikling og uddannelse.

Stillingen er en del af afdelingen Politisk Betjening med i alt 10 medarbejdere, der arbejder med jura, kommunikation, organisations- og ledelsesudvikling, projektledelse samt politisk og administrativt sekretariat. Afdelingen er en del af Center for Organisation og Styring, som også rummer afdelingerne HR og Personale, Økonomi samt IT og Digitalisering. Du vil indgå i et samarbejde med dine nærmeste kollegaer på gangen og den anden studentermedhjælper, men du skal være klar på at løse opgaver for hele centret.

Stillingen er på 10-15 timer om ugen, som du selv kan være med til at tilrettelægge. Aflønningen sker efter gældende overenskomst for studentermedhjælpere i kommuner.

Ansøgningsfrist er den 22. september 2024.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt derefter. Samtaler forventes afholdt i uge 39.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller opgaverne.

Leder for Politisk Betjening Klaus Michelbrink på e-mail [email protected] eller på telefon 21694309

Vi kalder os den københavnske vestegns naturlige centrum. Det stærke og alsidige foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har samtidig et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup Kommune har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads. Et godt sted at bo og et godt sted at arbejde.

Afdeling: Glostrup Kommune

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Rådhusparken 2, 2600, Glostrup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Glostrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Glostrup Kommune

Rådhusparken 2, 2600 Glostrup

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2630073//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.