Få opslag som dette inden alle andre

DGI Storkøbenhavn & Badminton København søger konsulent til badminton

DGI - landskontor



Vil du være med til at sætte retningen for udvikling af badminton i København?
Og har du drivkraften til at skabe medlemsvækst og nye tilbud i samarbejde med klubberne?
Så er du måske vores nye kollega i DGI Storkøbenhavn.

Sammen med Badminton København søger vi en ny konsulent, som har stor faglig viden om badminton og kan arbejde strategisk med at udvikle badmintonsporten i vores område.

Som konsulent har du til opgave at understøtte klubberne i deres daglige arbejde og sikre gode forudsætninger for aktivitetsudvikling og uddannelse af trænere og ledere. Med udgangspunkt i din faglige viden og erfaring skal du samarbejde med klubberne om at udbyde nye og attraktive badmintontilbud. Du vil også have en vigtig opgave i at udbygge de mange gode relationer til nøglepersoner i badmintonklubberne.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores anden badmintonkonsulent og administrative medarbejder om aktiviteter og samarbejdet med badmintonklubberne. En særlige vigtig opgave får du som projektleder for vores udviklingsprojekt i Københavns Kommune, som vi har ansvaret for på vegne af Badminton Danmark. Udviklingsprojektet har fire supplerede fokusområder:

  • Aktivitetstilbud til børn i aldersgruppen 0-6 år
  • Piger i badminton
  • Uddannelse af trænere
  • Kommunikation og markedsføring.

Som projektleder er din opgave i tæt dialog med badmintonklubberne at tilrettelægge indsatser og sikre fremdrift i projektet. Udviklingsprojektet har til formål at styrke badmintonklubberne og skabe medlemsvækst.

Det er vigtigt, at du trives med at være tæt på badmintonklubberne og være sparringspartner, konsulent og rådgiver ligesom du arbejder struktureret i systemer og databaser på kontoret og følger op på aftaler med samarbejdspartnere. Du tilrettelægger aktiviteter og har flair for både praktisk og økonomisk styring. Du har en evne til at drive projekter og skabe resultater.

Du bliver en del af DGI Storkøbenhavns idrætsteam, der består af 8 andre idrætskonsulenter, som arbejder med gymnastik, fitness, svømning, fodbold, badminton, skydning og cykling, ligesom der vil være et tæt sammen med både administrative medarbejdere og foreningskonsulenter. Herudover kommer du til at samarbejde med kolleger fra andre landsdele i Øst samt kolleger fra Badminton Danmark og DGI Badminton på landsplan.

Din profil

  • Du har stor faglig viden om badminton
  • Et indgående kendskab til foreningsliv i Storkøbenhavn
  • Erfaring med konsulentarbejde og klubudvikling
  • Erfaring med forankring af koncepter
  • Erfaring med projektledelse
  • Du er udadvendt og opsøgende
  • En god koordinator og teamplayer
  • Kompetent bruger af administrative systemer

Læs mere om DGI Badminton og Badminton København

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 30 timer ugentligt med opstart d.1. november.
Det er en tidsbegrænset stilling til den 31. december 2026 med mulighed for forlængelse.
Aften- og weekendarbejde vil forekomme. Med i stillingen hører adgang til frokostordning, PC og mobiltelefon.

Ansøgning
Send din ansøgning inkl. CV, besvarelse af spørgsmål og evt. referencer ved at klikke på "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist er torsdag den 19. september kl. 12.
Vi afholder samtaler mandag den 23. september og anden samtaler fredag den 27. september.

DGI Storkøbenhavn
Som idrætsforeningernes udviklingshus arbejder vi for at understøtte og udvikle idrætsforeningerne i hovedstadsområdet. Vi dækker 11 kommuner og repræsenterer over 600 idrætsforeninger, der har over 275.000 medlemmer tilsammen. Vi oplever stor vækst i foreningernes mangfoldighed, medlemstal og udviklingsmuligheder.
Vi tilbyder et godt socialt arbejdsmiljø med over 50 passionerede medarbejdere og masser af frivillige. Kontoret ligger i moderne lokaler centralt i København på Vesterbrogade.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DGI - landskontor



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2630087//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.