CFO
Sensu A/S
Bæredygtig lokal produktion – Stort ansvar – Vækstorienteret virksomhed
Om virksomheden
Er du en dynamisk og strategisk økonomiprofil, der motiveres af at drive vækst og digital transformation i en virksomhed med en stærk vision? Bliv CFO hos DAVA Foods og få muligheden for at sætte dit præg på en vækstorienteret virksomhed, hvor bæredygtighed og innovation er i fokus. Du får en nøglerolle, hvor du kan kombinere din økonomiske ekspertise med dit drive for digitalisering og optimering af arbejdsgange.
Du bliver en central del af ledelsesteamet og vil spille en afgørende rolle i at forme virksomhedens fremtidige retning. Dine analyser og strategiske anbefalinger vil have direkte indflydelse på virksomhedens vækst og succes. Du får ansvaret for at sikre effektiv integration af digitale løsninger og fremme en kultur af kontinuerlig forbedring. Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:
- Ledelse og udvikling af økonomiafdelingen.
- Udarbejdelse og opfølgning på budgetter.
- Måneds- og årsafslutning, samt konsolidering af regnskaber og økonomisk rapportering.
- Likviditetsstyring og lagerværdistyring.
- Implementering og opfølgning på ESG-rapportering.
- Håndtering af forsikringer og sikre korrekt dækning.
- Drive anvendelsen af digitale løsninger og sikre datadisciplin.
- Forandringsledelse ved implementering af nye digitale tiltag.
For at få succes i rollen, har du en relevant uddannelse inden for økonomi (revisor, cand.merc.aud, cand.merc.oecon, HD-R). Du har erfaring fra en lignende stilling som CFO, økonomichef eller regnskabschef i en produktionsvirksomhed, og det anses som en fordel hvis du har kendskab til fødevareindustrien.
Du har stærke IT-kompetencer, herunder erfaring med ERP-systemer (NAV/BC), PowerBI og andre rapporteringsværktøjer, og behersker dansk og engelsk på professionelt niveau i skrift og tale.
Du er kendetegnet ved at være en motiverende leder, der, ved at være en stærk kommunikator, relationsskabende og tillidsvækkende, skaber følgeskab hos kolleger og medarbejdere. Du er kommercielt drevet og har en solid forretningsforståelse, som du bruger i dit strategiske virke i en dynamisk og travl hverdag. Du er proaktiv, detaljeorienteret og struktureret i din tilgang til dine ansvarsområder, som du udfører med en omstillingsparathed og positiv indstilling. Derudover er du datadreven og serviceminded, hvilket kommer dig til gode når du støtter op om de andre funktioner i virksomheden.
Du bor i en hensigtsmæssig afstand fra hovedkontoret i Hadsund (maks. 1 times kørsel). Der er som udgangspunkt ingen væsentlig rejseaktivitet forbundet med stillingen.
Er du klar til at tage del i succeshistorien hos DAVA Foods? Så uploade dit CV nu. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte konsulent Steffen Berg Bendtsen på tlf. +45 27 84 21 84. Vi opfordrer dig til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi løbende vil gennemgå ansøgninger.
Du kan se mere om DAVA Foods her: https://youtu.be/aD_miWPPAc8
Spørgsmål til jobbet?
Har du behov for at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du mere end velkommen til at kontakte den tilknyttede konsulent på opgaven:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: