Få opslag som dette inden alle andre

Forløb som PPC-praktikant

Searchmind ApS



PPC, SEM, Paid Search – kært barn har mange navne. Vil du dygtiggøre dig inden for annoncering på Google og hjælpe virksomheder med at nå ud til potentielle kunder gennem Search, Shopping, Display og YouTube-annoncering? Så har vi den perfekte praktikplads til dig i vores PPC-team.

Forløb som PPC-praktikant
Som praktikant hos os vil du få mulighed for at udvikle dine kvalifikationer inden for annoncering på Google og skabe resultater for en masse fede kunder. Du kommer til at arbejde side om side med afdelingens specialister, som vil guide, give faglig sparring og bidrage med indblik i de mange muligheder, der ligger i arbejdet med Google Ads. Du får derudover lov til at prøve kræfter med selv at lave målgruppe- og søgeordsanalyser samt opsætning, overvågning og optimering af forskellige kampagnetyper for vores kunder.

Du får derfor mulighed for at bringe din forretningsforståelse i spil og arbejde i dybden med data for at komme op med de bedste optimeringsforslag.

Dine opgaver – i grove træk:

  • Udføre analyser for kunden fx målgruppeanalyse, søgeordsanalyser og budstrategier
  • Opsætning af forskellige kampagnetyper inden for hele Google Ads-spektret
  • Optimering af nye og eksisterende Ads- og Bing konti
  • Opsætning af Shopping og optimering af feeds
  • Hjælpe med at udarbejde den rigtige PPC-strategi på tværs af kunderejsen
  • Teste nye tiltag i samarbejde med resten af teamet og Google

Hvad kan du forvente af os?
Fundamentet for din praktik er et målrettet og inspirerende forløb, hvor vi allerede fra dag ét sætter turbo på din læringskurve. Forløbet er en nøje udvalgt kombination af viden, oplæring, opgaveløsning og sparring. Hos os er der samtidig plads til, at vi kan tilpasse dit forløb efter dine ønsker.

Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:

  • Et skræddersyet udviklingsforløb med en dedikeret mentor
  • Et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre med og dele erfaringer med undervejs
  • Den nyeste viden, faglig sparring og lærerige workshops fra alle kanter i Searchmind
  • Lækre kontorfaciliteter i Aarhus C med frokost, frisk frugt/snacks og GOD kaffe
  • Spændende opgaver og kundecases for både danske og internationale virksomheder

Er det dig, vi søger?
Du er studerende på en relevant uddannelse, fx inden for markedsføring, multimediedesign, e-handel eller lignende. Du brænder for datadrevet, digital marketing og drømmer om at udvikle dine færdigheder inden for PPC. Derfor er det også en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med Google Ads igennem studierelevantarbejde eller gennem din uddannelse. Men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du er klar til at investere helhjertet i et praktikforløb på minimum 10 uger – og meget gerne længere.

Vi forestiller os, at:

  • Du brænder for datadrevet, digital markedsføring og har en analytisk tilgang.
  • Du er ikke bange for at tage ansvar og være proaktiv, når du går til en opgave.
  • Du går til opgaverne med god energi, gør dig umage og sætter en stolthed i, at dine opgaver er gennemarbejdede.
  • Du har drive og lysten til at lære og udvikle dig.
  • Gerne erfaring eller kendskab til Google-værktøjer, herunder Google Analytics - men ikke et krav.

Hvem er Searchmind?
Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.

Searchmind er et prisvindende performance marketing bureau placeret i hjertet af Aarhus. Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via datadrevet markedsføring.

Du får +50 dedikerede kolleger, der ikke bare er blandt branchens absolutte top – vi har også et misundelsesværdigt godt kollegialt sammenhold, som vi glæder os til at udvide med endnu en værdsat kollega.

Hos os får du mulighed for at kickstarte din karriere og tage den til det næste skridt i et både fagligt og socialt stærkt miljø.

”Da jeg startede som praktikant i Searchmind, havde jeg næsten kun teoretisk viden omkring markedsføring. Det er i Searchmind, jeg har fundet den røde tråd mellem teori og praksis, og det er hér, jeg har fundet ud af, hvad årene på skolebænken har forberedt mig til. Jeg er stolt over at sige, at jeg er en del af Searchmind.”

- Jakob Kaad, PPC Specialist, tidligere praktikant

Bliv en del af vores team
Er du klar til at kickstarte din karriere? Så fortæl os hvem du er, og hvad du brænder for.

Send din ansøgning til [email protected] – men vent ikke alt for længe, for vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktikstart: Januar 2025
Af hensyn til GDPR må du rigtig gerne undgå oplysninger som CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Searchmind ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Searchmind ApS

Klostergade 28, 3, 8000 Aarhus C

Vi er et performance marketing bureau, der hjælper vores kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via Google og de sociale medier.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2630520//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.