VVS-ingeniør
Norconsult
- Fast stilling
- Ansøgningsfrist: 01.12.2024
Arbejdssted: Herlev
Er du vant til at tage ansvar for fagligheden på dine projekter? Motiveres du af at levere høj faglig kvalitet i et stærkt tværfagligt miljø? Vil du være med til at skabe bæredygtige installationer, være på forkant med udviklingen? Trives du i et team hvor faglig og social sparring er i højsæde?
Så er det dig vi søger i vores afdeling som VVS-ingeniør.
I stillingen som VVS-ingeniør bliver du en del af en ingeniørvirksomhed på ca. 570 medarbejdere i Danmark og kommer til at arbejde tæt sammen med VVS-afdelingens ca. 25 kollegaer i Herlev. I det tværfaglige samarbejde med de øvrige ingeniørfag, er du som installationernes ambassadør med til at skabe den hele bygning hvor installationernes funktionalitet og bygbarhed er nøglen.
VVS-afdelingen i Herlev projekterer VVS og ventilation i kontor- og boligbyggeri, skoler, plejehjem, hospitaler, pharma og industri, sportsanlæg m.v., i nybyggeri såvel som renovering af eksisterende byggerier. Vi følger projekterne fra start til slut med projektopfølgning og tilsyn på byggepladserne, samtidig med at vi har en stor berøringsflade hos vores kunder og bygherrer.
Vores team er fagligt stærkt og vi lægger stor vægt på at understøtte hinanden i det daglige.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:
- Du vil indgå i vores team med 25 dygtige VVS og ventilations-kollegaer.
- Fagansvarlig på projekter evt. med ansvaret for et lille team af kollegaer på projektet.
- Projektering af vvs-installationer, ventilation, samt planlægning og styring af vvs-ventilations projekter.
- Deltage i alle projektets faser lige fra idéoplæg til aflevering.
- Udarbejde arbejdsbeskrivelser, funktionsbeskrivelser og diagrammer.
- Forestå fagtilsyn og aflevering af installationer.
- Planlægning og ansvar for egne opgaver.
Dine kvalifikationer:
- Du er uddannet ingeniør eller anden relevant uddannelse og har mere end 5 års erfaring med projektering af installationer.
- Du har erfaring med tværfaglige samarbejder.
- Erfaring med tilsyn på byggepladsen.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Er nysgerrig af natur.
- Lægger vægt på det faglige og har sans for detaljen.
- Deltager aktivt i sparring i afdelingen.
- Er med til at opbygge viden om det gode og sunde indeklima.
Vi tilbyder:
- 37 timers arbejdsuge med flexordning og 5 ugers ferie samt feriefridage.
- En flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
- At du bliver en del af et engageret miljø, hvor du kan være med til at præge Norconsults udvikling.
- God løn, der matcher dine kvalifikationer.
- God pensions- og sundhedsordning.
- Aktiv personaleforening med bl.a. skitur og cykelklub og meget andet.
Tiltrædelse:
Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler foretages løbende, men vi venter gerne på den helt rigtig kandidat.
Ansøgning:
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Daniel Skaarup på tlf. 2540 7035.
Om Norconsult i Danmark
Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.
Om Norconsult
Norconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 6.300 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: