Bankdata - Senior Software Developer
Kold+Partners
”Hvis du vil arbejde med udvikling til brugernære produkter, der er uundværlige for danskerne, så er det hos os, du skal være,” fortæller Christian
Klik for at ansøge We usually respond within three days
Senior Software Developer
- Synes du også, det er federe at udvikle nyt frem for at drifte gamle systemer?
Bankdata er godt i gang med videreudvikling af betalingssystemerne som bankkunder bruger i butikkerne, for en række banker og deres 1,6 mio. kunder. Der er meget nyt at udvikle og derfor udvides teamet med endnu en kollega. Er det dig?
”Hvis du vil arbejde med udvikling til brugernære produkter, der er uundværlige for danskerne, så er det hos os, du skal være,” fortæller Christian, som bliver din nye leder.
Team med fokus på nyudvikling
På kontoret i enten Fredericia eller Århus, alt efter hvad der passer dig bedst, bliver du en del af Retail Payment Engagement. Teamet er en god blanding af udviklere, UX’ere, forretningskonsulenter samt en PO og er i alt 11 kolleger.
Retail Payment Engagement leverer infrastrukturen til kortbetaling, MobilePay, Apple Pay m.fl., som benyttes i butikker over hele landet og online. I teamet er der er ingen, der kører sololøb. Løsningerne bygges i fællesskab.
”Vi arbejder tæt sammen på tværs af vores roller. De erfarne støtter de nye, og de nye inspirerer de erfarne. Så her bliver alle hørt,” siger Christian.
Tag ejerskab på udviklingen til betalingsløsninger
Du kommer til at arbejde fullstack i henholdsvis Angular og Java/Spring Boot. Som Seniorudvikler kommer du også til at have indflydelse på system arkitektur, frontends og API-udvikling samt CI/CD pipelines og automated test setup. Ligeledes vil en del af dit ansvar være, at lære fra dig og implementere best practise for god frontendkode i teamet.
Det første års tid kommer du primært til at arbejde med netbetaling i erhvervssegmentet, herunder udvikling til MobilePay og Apple-/Google Pay. Teamet bestemmer stort set selv, hvordan systemerne bygges. Det betyder, at du virkelig kan påvirke arkitekturen.
I den forbindelse deltager du også i at:
- Definere tekniske roadmaps
- Påvirke teamets Way of Working
- Udvikle den kommende Cloud strategi
- Træne juniorudviklere
Du udvikler løsningerne – vi udvikler dig
Som kollega i Bankdata har du mulighed for at indgå i communities inden for de forskellige udviklingssprog – og nørde nye, spændende løsninger. Og har du løbende brug for efteruddannelse, får du selvfølgelig også det.
Teknisk stærk teamplayer med stort T
Du bringer teknisk ekspertise og tyngde som Seniorudvikler ind i teamet, og du har formentlig en relevant uddannelse som softwareingeniør eller datalog. Du kan sætte retning for både dig selv og andre, har et arkitektur-mindset og evner at tage turen op i helikopteren og kigge bredt på løsningerne – og dykker ned i koden, når der er brug for det.
Du er typen, som går forrest og er med til at bringe alle i teamet i spil. Du tror på, at de bedste løsninger opnås i fællesskab – og har fokus på at levere løsninger af høj kvalitet.
Og så forestiller vi os, at du har:
- Nogle års erfaring som udvikler på en eller flere komplekse webapplikationer
- Stærke frontendkompetencer og er vant til at bygge den underliggende logik og API’er
- Præference for at arbejde fullstack
Hvis du også har erfaring med implementering af microservices, REST-API’er, gerne på en OpenShift- eller Kubernetesplatform, kendskab til og tro på DevOps-principper samt måske endda viden om betalingsløsninger er det et plus. Hvis ikke, er det noget du lærer hen ad vejen.
Interesseret?
Så klik på linket herunder med det samme. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler kandidater løbende. Rekrutteringen faciliteres af vores rekrutteringspartner Kold+Partners. Har du spørgsmål eller brug for mere viden, er du velkommen til at kontakte Peter Kold (2989 0903/[email protected]).
Bankdata
Bankdata arbejder aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt deres medarbejdere, og opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge jobbet.
Bankdata bygger software til finanssektoren. Med er næsten 1000 kolleger på holdet, udvikler Bankdata digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
Company
Bankdata
Locations
Bankdata Aarhus, Bankdata Teknikervej
Remote status
Hybrid Remote
Employment type
Full-time
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: