Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til digital markedsføring og rekruttering af internationale studerende

Aarhus Universitet (AU)



Aarhus Universitet satser strategisk på at øge antallet af internationale studerende på de engelsksprogede uddannelser. Det gør vi, fordi det danske arbejdsmarked mangler arbejdskraft inden for en række forskellige fagområder. Samtidig er det vigtigt, at vi som universitet har et stærkt internationalt uddannelses- og forskningsmiljø.

Til vores team på i alt 6 medarbejdere søger vi en erfaren kollega, der har stærke kompetencer inden for international digital markedsføring. Vores nye kollega skal indgå i et stærkt team, der arbejder med rekrutteringsopgaver på en række internationale markeder og med karriereorienterede aktiviteter for internationale studerende. Vi fokuserer særligt på at tiltrække studerende til uddannelser på fakulteterne Natural Sciences, Technical Sciences og Aarhus BSS.

Med udgangspunkt i universitetets strategiske satsning og fakulteternes målsætninger arbejder teamet med en bred portefølje af opgaver:

  • Udarbejdelse og implementering af markedsspecifikke handleplaner, der sikrer opfyldelse af rekrutterings- og fastholdelsesmål
  • Videreudvikling og opbygning af relevante rekrutteringsmarkeder herunder strategiske partnerskaber
  • Markedsførings- og kommunikationsopgaver på udvalgte platforme i forbindelse med både rekruttering og fastholdelse
  • Løbende kontakt med potentielle ansøgere i perioden fra rekruttering til ansøgning og ankomst
  • Karriereforberedende aktiviteter og tilbud

Vi arbejder tæt sammen med både medarbejdere på de enkelte uddannelser og institutter og med kolleger fra de forskellige administrative enheder på Aarhus Universitet og eksterne partnere.
Vi søger en ny kollega, der har:

  • indgående kendskab til digital markedsføring på markeder uden for Danmark (fx via web, Instagram, Google Ads, WhatsApp, YouTube, mv.) og fingeren på pulsen ift. den hurtige udvikling i medier og kanaler
  • erfaring med indholds- og kampagneudvikling med en specifik målgruppe for øje – alene eller i samarbejde med bureau
  • en analytisk og datadrevet tilgang til evaluering, tilpasning, udvikling og optimering af vores indsatser på udvalgte markeder
  • stærke kommunikative kompetencer på både dansk, engelsk og gerne et tredje sprog
  • erfaring med rekruttering af internationale universitetsstuderende
  • lyst til dykke ned i markedsføringsopgaver ”in house på AU” og samtidig har det godt med at stå på en messe i udlandet og møde nye studerende og holde præsentationer foran mange mennesker

Derudover forventer vi, at du har stærke relationelle kompetencer og en god forståelse og fornemmelse for det at arbejde i en kompleks og politisk styret organisation. Sidst men ikke mindst forventer vi, at du er resultatorienteret i dit selvstændige arbejde og tager ejerskab over dine opgaver.

Der må forventes op mod 25-35 rejsedage om året.
Vi tilbyder
Du får et spændende og udfordrende job i et professionelt og inspirerende team, hvor du i samarbejde med dine dygtige kolleger står i spidsen for at styrke og videreudvikle området for optagelse af internationale studerende på engelsksprogede uddannelser på Aarhus Universitet. I teamet lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø med et stærkt kollegaskab, faglig sparring, respekt for hinanden og humor i hverdagen.

Stillingen er placeret i International Uddannelse, som er en del af fællesadministrationen på Aarhus Universitet. International Uddannelse har i alt 25 medarbejdere.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til international chef Rikke Nielsen på tlf. 2556 3644.

1. samtaler forventes afholdt 1. og 2. oktober 2024 og eventuelle 2. samtaler d. 8. oktober 2024.

Der er tale om en fast stilling med forventet opstart d. 1. december 2024.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: International Uddannelse/International Office

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Aarhus C Høegh-Guldbergs Gade 4a

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2632607//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.