Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Sygeplejen i Langeland Kommune

Langeland Kommune



En sjældent udbudt stilling som udekørende sygeplejerske i Langeland Kommune - vil du være vores nye kollega i en sygepleje, hvor der både prioriteres drift og udvikling?

Vil du være sygeplejerske på en arbejdsplads med de bedste kollegaer, der vægter et højt fagligt niveau? I Sygeplejen i Langeland Kommune har vi et godt både mono- og tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, så det er ikke ofte vi søger nye kollegaer, men nu har du chancen!

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i blandede vagter efter dit ønske, enten dag/aften eller dag/nat og med weekendvagt hver 3. weekend.

Din nye hverdag
I Langeland Kommune er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter organiseret under den sygeplejefaglige leder. Som vores nye kollega starter du din dag med at møde ind sammen med dine sygeplejerskekollegaer, men er i løbet af dagen deltagende i de tværfaglige teams i Hjemmeplejen. Du får en hverdag med et stærkt kollegaskab, som hjælper og understøtter hinanden, både fagligt og socialt.

De vidensansvarlige sygeplejersker indenfor for eksempel sår, diabetes, KOL og palliation er en del af Sygeplejen og sparring er en naturlig del af hverdagen hos os. Vi vægter kompetenceudvikling og undervisning højt, og du vil opleve, at dine kollegaer løbende underviser indenfor deres vidensområder.

I kommunen løser vi mange forskellige sygeplejefaglige opgaver, herunder komplekse behandlinger med sår, dræn, I.V, har palliative forløb og meget mere. Udover sygeplejeopgaverne er sygeplejerskerne også tilknyttet teams i Hjemmeplejen og vi afholder tværfaglige triageringsmøder, har løbende sparring og undervisning, samt deltager i gruppemøder med Hjemmeplejen.

Til vores nye kollega bliver der tilrettelagt et individuelt introduktionsprogram, så du både lærer kollegaerne, organisationen, opgaverne og vores dokumentationssystem Nexus at kende. Du vil få tilknyttet en mentor.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus en fleksibel tilgang til vagtplanlægning og mulighed for selv at have indflydelse på arbejdsfordelingen i vores ønskeplan
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Mulighed for at blive en del af blandt andet akutteam eller sårteam
  • Vidensområder eller nøgleperson inden for blandt andet palliation mm.
  • Kollegaer, der løfter hinanden, både fagligt og socialt
  • En dynamisk arbejdsplads med et forpligtende fællesskab, hvor der er fokus på kompetencer og ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Engagerede kollegaer og en ledelse, som prioriterer både drift og udvikling

Vi ønsker os en kollega som:

  • Er uddannet sygeplejerske, gerne to års erfaring
  • Har kørekort
  • Kan arbejde tværfagligt med kollegaer, men også varetage opgaver selvstændigt efter oplæring
  • Kan være med til at støtte det gode læringsmiljø i gruppen gennem vidensdeling og sparring
  • Arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang.
  • Har en høj faglighed og vægter opgaveløsning med borgeren i centrum
  • Naturligt tager det kliniske lederskab i hverdagen
  • Kan arbejde sundhedsfremmende, forebyggende, og rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle og potentielle sundhedsfaglige problemstillinger i balance mellem borgerens værdier og behov og de retningslinjer, der er gældende (lovgivning, kvalitetsstandarder, serviceniveau mv.)

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Du er velkommen til at kontakte leder af Sygeplejen Vicki Bay på telefon 21 59 19 64, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Samtaler afholdes den 26. september 2024.

Send ansøgning vedlagt relevante bilag senest den 23. september 2024 kl. 12.00 via nedenstående link.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

Tiltrædelse:
Efter aftale

Afdeling:
Sygeplejen

Arbejdssted:
Spodsbjergvej 129
5900 Rudkøbing

Ansættelsestype:
Fuldtid

Kontaktperson:
Leder af Sygeplejen Vicki Bay

Telefon:
21591964

Ansøgningsfrist:
23. september 2024 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Langeland Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (23.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Langeland Kommune

Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2632698//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.