Få opslag som dette inden alle andre

Tværgående sygeplejerske til Bifrost

Vejle Kommune



Vi søger en sygeplejerske der ønsker at undervise, supervisere og understøtte Bifrost og vores 6 afdelingsledere i forhold til den sundhedsfaglige indsats.
Så trives du med selvstændig opgaveløsning, hvor det at have fagligt overblik, tage ansvar og træde til i akutte og komplekse situationer føles som en naturlighed – vil vores tilbud måske være noget for dig.

Om jobbet
Din tværgående funktion på vores afdelinger vil være at sikre sundhedsfagligt fokus i driften, kompetenceudvikle via sparring samt undervisning af alle medarbejdere i medicinhåndtering.

Sygeplejefagligt er din kerneopgave at støtte op om og medvirke til, at medarbejderne får mulighed for at levere dygtig dokumentation på det sundhedsfaglige samt udvikler medicinforståelse.

Vi søger en kollega, som gennem samarbejde vil løfte opgaven ved at støtte afdelingsledere og medarbejdere. Opgaven er at understøtte for at

  • Skabe refleksion i mødet med kolleger og støtte op om samarbejde omkring medicinforståelse og håndtering
  • Samarbejde med de medicinansvarlige på afdelingerne
  • Holde fokus på et højt fagligt niveau gennem systematisk brug af kompetenceskemaer
  • Sikre den røde tråd i dokumentationen
  • Sammen med ledere og medicinansvarlige er du med at sikre den faglige fremdrift, implementering og udvikling. Der afholdes strukturerede møder.
  • Indberette og bearbejde data vedr. Uth i hele Bifrost
  • Understøtte viden om tiltag på p møder
  • Opdatere instrukser og være opdateret på nyeste viden

Dine kompetencer

  • Bred klinisk erfaring og gerne fra børne-handicapområdet.
  • God til at skabe og vedligeholde relationer
  • Holde overblikket og skabe struktur
  • Har og motiveres af at undervise og udvikle andre faggrupper da vi i Bifrost er en bred medarbejdergruppe
  • Trives i en dagligdag med mange bolde i luften.

Funktionens placering er ny og den vil være placeret i vores administration og være under ledelse af Vicecenterleder.
Vi vil skulle samarbejde med lederne på afdelingerne om hvordan vi bedst får dine kompetencer i spil.
Så har du mod på at være med til at udvikle stillingen, så er det oplagt at søge

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte mig [email protected] mobil: 92 43 09 18

Vi tilbyder dig
At blive en del af en spændende og udviklingsorienteret organisation, med et udfordrende og spændende arbejdsmiljø.
Du vil få et afvekslende job med gode udviklingsmuligheder, og gode kolleger, der tilskriver faglighed stor betydning.
En ledelse med fokus på såvel proces som resultater, i et miljø, hvor du får lov at være med, til at videreudvikle fleksible tilbud til børn og unge med handicap.
En systemisk og anerkendende arbejdsplads.

Om os
Bifrost er et tilbud til børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser. Vi kalder det unikke børn, med specielle behov.
Med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov, tilbyder Bifrost individuelt tilrettelagte indsatser, målrettet barnets udvikling og trivsel.

Afdelingen du bliver en del af, servicerer vores 6 afdelingsledere i organisationen.
Vi er i afdelingen 7 specialister og tekniske servicemedarbejdere og din leder.
Du vil også i hverdagen arbejde tæt sammen med vores centerleder.
Du vil få base, i vores administration, på Overbyparken 30b i Børkop.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer/ugen. Tiltrædelse 1. november 2024.

Ansøgningsfrist
22. september 2024.
Vi forventer at afholde samtaler 25. september 2024.

Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Vicecenterleder Nadia Svoldgaard på mobil 92 43 09 18.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2633124//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.